Øget konkursniveau i marts: Er konkurserne på vej?

Konkursaktiviteten steg i marts, hvilket var forventet. Det skyldes, at ejerformen iværksætterselskab (IVS) som bekendt er blevet afskaffet, og tilbageværende IVS’er skulle omdannes til anpartsselskaber (ApS’er) for ikke at blive tvangsopløst. I marts’ konkurstal bestod 451 ud de i alt 970 konkurser af IVS’er, og de udgør dermed lige knap halvdelen af det samlede antal konkurser, hvilket er med til at forklare den markante stigning i konkurstallet sammenlignet med januar og februar, hvor der var henholdsvis 447 og 363 konkurser.

Mere bekymrende er det imidlertid, at der også er en markant stigning i antallet af konkurser med beskæftigelse sammenlignet med årets to første måneder. I marts havde 235 af de konkursramte virksomheder registreret beskæftigelse, hvilket er stigning på 49 procent i forhold til februar og 73 procent i forhold til januar. Dette er også medvirkende til, at det samlede jobtab runder 1.000 årsværk på trods af, at ingen store virksomheder gik konkurs.

I Figur 1 kan udviklingen i såvel konkurser med beskæftigelse som alle øvrige konkurser ses. De øvrige konkurser består næsten udelukkende af de såkaldte nulvirksomheder, der ifølge Danmarks Statistiks definition er en virksomhed uden beskæftigelse og en omsætning på mindre end en million kroner i året op til konkursen.

Månedens stigning i det samlede antal konkurser ser måske voldsom ud på papiret, men den reelle bekymring ligger i en stigning i antallet af konkurser med beskæftigelse. Og det oplevede vi som nævnt i marts. Der har været store udsving i antallet af nulvirksomheder, der gik konkurs, mens konkurser i virksomheder med beskæftigelse har været på et mere stabilt niveau.

Tabel 1 herunder viser, hvordan konkursniveauet har været i årets første tre måneder i henholdsvis 2009 og 2010 under finanskrisen samt i perioden 2019-2022 under COVID19-pandemien. Her ses det, at målt på konkurser med beskæftigelse og jobtab ligger 2022 væsentligt højere end i 2021. Og når det gælder marts måned, skal vi helt tilbage til konkursniveauet under finanskrisen for at finde konkurser med beskæftigelse på et højere niveau.

Tabel 1. Konkursudvikling i januar til marts, 2009-2010 og 2019-2022

Kilde: Danmarks Statistik KONK3 samt udtræk fra Statstidende og CVR. Beregninger foretaget af eStatistik.

*Marts 2022 baserer sig på udtræk fra Statstidende og CVR.

Mere end hvert tredje tabte årsværk var i bygge- og anlægssektoren

Konkurser rammer alle typer virksomheder og brancher, men der er én branche, der vanligvis er lidt mere udsat end andre – ”Bygge og anlæg”. Marts 2022 blev ingen undtagelse. 52 af de i alt 235 konkurser med beskæftigelse var i ’Bygge og anlæg’. Det svarer til 22 procent eller mere end hver femte konkurs med beskæftigelse. Deres samlede beskæftigelse udgjorde 378 årsværk, hvilket svarer til 36 procent af det samlede jobtab ved konkurser i marts målt i årsværk.

Tabel 2 viser branchefordelingen.

Tabel 2. Jobtab ved konkurser fordelt på brancher, årsværk, marts 2022

Kilde: Udtræk fra Statstidende og CVR. Beregninger foretaget af eStatistik.

Et andet sted, hvor bygge- og anlægssektorens lidet flatterende konkursdominans kommer til udtryk, er, når man kigger vækstlagsvirksomhederne blandt de konkursramte virksomheder. En vækstlagsvirksomhed er defineret som en virksomhed med en beskæftigelse på minimum fem årsværk, som over en toårig periode har haft en årlig beskæftigelsesvækst på mindst 20 procent, det vil sige en samlet vækst på minimum 44 procent, og for første gang opgør eStatistik også disse virksomheder blandt månedens konkurser.  

Der var 18 vækstlagsvirksomheder virksomheder blandt konkurserne i marts, og halvdelen var inden for ’Bygge og anlæg’.

De ni konkursramte vækstlagsvirksomheder i ’Bygge og anlæg’ tegnede sig for et jobtab på 138 årsværk. Samlet set udgjorde de 18 vækstlagsvirksomheders jobtab 325 årsværk, hvilket svarer til 31 procent af hele jobtabet i ved alle konkurser i marts. Det skal man sammenholde med, at vækstlagsvirksomheder blot udgør 8 procent af de 235 konkurser med beskæftigelse i marts.

Kigger man på månedens største konkurser, ses det, at der blandt de ti største, var syv der tilhørte vækstlaget. Månedens største konkurs, transportvirksomheden Bent Nielsen 2013 ApS var en vækstlagsvirksomhed, og det samme var den andenstørste konkurs.

De ti største konkurser ses i Tabel 3. ’Bygge og anlæg’ er repræsenteret med fire virksomheder på top10.

Tabel 3. Top10 over konkurser målt på jobtab, årsværk, marts 2022

Kilde: Udtræk fra Statstidende og CVR. Beregninger foretaget af eStatistik

*Vækstlagsvirksomheder