Beskæftigelsen rundede i august måned tre millioner lønmodtagere i Danmark, hvilket er en meget markant milepæl. Aldrig før har der været så mange beskæftigede, hvilket selvfølgelig er en positiv udvikling for dansk økonomi. Men kigger man nærmere på beskæftigelsen i den private sektor og udviklingen det seneste år, gemmer der sig også en anden, og mere overset historie. I 45 af landets 98 kommuner er beskæftigelsen ikke vokset det seneste år, men derimod gået tilbage. Jobrekorden er derfor funderet i nogle vækstkommuner, der trækker hele landets beskæftigelse op. Blandt andre Gladsaxe kommune.
eStatistik sætter fokus på den danske it-sektor i serie på fire artikler, der til sammen giver en bred forståelse af udviklingen i it-sektoren. En sektor der oplever markant vækst i disse år. Her er første afsnit, hvor der kigges nærmere på beskæftigelsen i it-sektoren.
eStatistik sætter fokus på den danske it-sektor i serie på fire artikler, der til sammen giver en bred forståelse af udviklingen i it-sektoren. En sektor der oplever markant vækst i disse år. Her er andet afsnit, hvor der kigges nærmere på uddannelsesniveauet i it-sektoren samt it-arbejdsmarkedet, der består af mere end blot it-virksomheder.
eStatistik sætter fokus på den danske it-sektor i serie på fire artikler, der til sammen giver en bred forståelse af udviklingen i it-sektoren. En sektor der oplever markant vækst i disse år. Her er tredje afsnit, hvor der kigges nærmere på virksomheder og iværksætteri i it-sektoren.
eStatistik sætter fokus på den danske it-sektor i serie på fire artikler, der til sammen giver en bred forståelse af udviklingen i it-sektoren. En sektor der oplever markant vækst i disse år. Her er fjerde afsnit, hvor der kigges nærmere på den økonomiske udvikling og konkurser i it-sektoren.
Beskæftigelsen i de midt- og vestjyske kommuner er vokset markant gennem de seneste år, og særligt i Herning og Ikast-Brande kommuner har det private erhvervsliv haft travlt med at byde nye kollegaer velkommen. Finanskrisen ramte de industritunge vestjyske kommuner hårdt, men erhvervslivet har kæmpet sig tilbage, hvilket ikke mindst hænger sammen med udviklingen de seneste år, hvor beskæftigelsen i landsdelen er vokset med flere end 8.000 lønmodtagerjob siden 2020. Den samlede beskæftigelse i Herning kommune rundede 50.000 lønmodtagere og slår dermed Viborg kommune for første gang i beskæftigelsesderbyet. Det er muligt, at Viborg sluttede over FC Midtjylland i årets superligasæson, men den naturlige magtbalance i dansk fodbold blev genoprettet, da FC Midtjylland vandt derbyet om europæisk adgang, desværre i lidt for meget røg og damp, og nu kan Herning altså også bryste sig af have flere lønmodtagere end domkirkebyen.
Beskæftigelsen stiger og stiger i Danmark, og også i Østjylland opleves der markant jobvækst. Det skyldes i høj grad virksomhederne i Aarhus kommune, der vokser markant.
Beskæftigelsen buldrer frem i den danske industri, der er vokset med mere end 22.500 job de seneste to år. Dette er en meget markant udvikling i en industri, der mere eller mindre blev banket tilbage til start som følge af finanskrisen. Industribeskæftigelsen har traditionelt rodfæste i det jyske, og det er da også her, at man relativt finder flest beskæftigede. Men væksten de seneste to år sker i høj grad i den østlige del af landet. Derfor trænger spørgsmålet, om industrien er ved at flytte mod Østdanmark, sig på? Det er der noget, som tyder på, og det hænger i høj grad sammen med én bestemt industrivirksomhed med hovedkvarter og produktion på Sjælland, som vokser markant i disse år.
Efter mange måneder med konkursrekorder, rummer april 2023 positive konkurstendenser. For første gang siden august 2022 var der færre end 200 virksomheder med beskæftigelse, som gik konkurs. Man skal også tilbage til august for at finde en måned med et mindre jobtab ved konkurser. Men der er dog stadig virksomheder, som har måttet dreje nøglen om i april, og her er det atter bygge- og anlægsbranchen, der står mest for skud og tegner sig for hver fjerde konkurs og mere end en tredjedel af jobtabet. Overordnet er konkursaktiviteten på niveau med april sidste år, hvilket, måske, sender et signal om, at konkursstormen løjer af.
Den høje konkursaktivitet fra anden halvdel af 2022 fortsætter i det nye år, hvor 2023’s første måned satte rekord med 231 konkursramte virksomheder med beskæftigelse. Jobtabet ved konkurser var det tredjehøjeste for en januar nogensinde, og det høje jobtab på 1.645 årsværk er vel at mærke baseret på mange mindre konkursramte virksomheder og ingen store.
2022 sluttede med et konkursbrag! Antallet af virksomheder med beskæftigelse, som måtte dreje nøglen om, slog rekord, og de seneste måneders konkursstorm fortsatte altså i julemåneden. Status er, at 2022 var det værste konkursår siden 2010, fjerde kvartal satte rekord for konkurser i såvel aktive som virksomheder med beskæftigelse, og december 2022 har haft det højeste konkursniveau for en december nogensinde.
Krisen kradser i dansk erhvervsliv efter måneder med krig, høj inflation, stigende energipriser, tilbagebetaling af hjælpepakker og ændret forbrugeradfærd. Det er konklusionen på konkursudviklingen i november. Aldrig før er så mange virksomheder med beskæftigelse gået konkurs på en måned, og dermed fortsætter tendensen fra de seneste måneder. Igen rammes bygge- og anlægssektoren hårdt.
Iværksætteri har aldrig fyldt så meget i offentligheden som i disse år, hvor både erhvervslivets succesfulde væksthistorier og folkene bag har indtaget mediebilledet. Der er bred enighed om, at netop iværksætteri er en af grundpillerne i fremtidens voksende erhvervsliv. Og set over en længere periode går det da også godt med iværksætteriet i Danmark. Virksomhedsfornyelsen er på et yderst stabilt niveau, og iværksætterne bliver dygtigere og dygtigere til at overleve. Det resulterer i et rekordhøjt antal reelle virksomheder i Danmark. Iværksætterne formår også at skabe job, og hver årgang sætter et blivende fodaftryk på beskæftigelsen. Der ses ligeledes en professionalisering, hvor flere vælger at drive virksomhed i selskabsform fremfor enkeltmandsvirksomhed. På den kortere bane er iværksætteriet stødt på udfordringer. COVID19-pandemi bød på både op- og nedture, mens inflation, energipriser, krig og rekordhøj lønmodtagerbeskæftigelse har lagt en dæmper på danskernes iværksættertrang.
Konkursudviklingen i oktober satte to kedelige rekorder. 909 virksomheder gik konkurs, hvilket er rekord for en oktobermåned. 268 af disse konkurser var i virksomheder med beskæftigelse, hvilket også er det højeste niveau nogensinde for en oktober. Forklaringen ligger lige for: høj inflation, høje energipriser, lavere forbrug og tilbagebetaling af coronalån er giftig cocktail, hvilket understreges af, at de konkursramte virksomheder faktisk var i færd med at skabe jobs indtil for ganske nyligt.
Årets tredje kvartal sluttede med et højere konkursniveau end set længe, og vi skal tilbage til finanskrisen for at finde en september med lige så høj konkursaktivitet. Det lader til, at usikkerheder som stigende inflation og rente, svigtende energiforsyning og Ruslands krig mod Ukraine nu får konsekvenser for de danske virksomheder. Bygge- og anlægssektoren har været hårdt ramt de seneste måneder, mens industrien er gået under konkursradaren. Det blev der lavet om på i september, hvor industrien tegnede sig for den største andel af jobtabet ved konkurser.
Konkursaktiviteten i august var på et forholdsvist roligt niveau for de fleste branchers vedkommende. Overordnet viser konkursbilledet, at 311 virksomheder gik konkurs, hvor af de 170 var med beskæftigelse. Samlet set gik der 908 årsværk tabt, og dermed var august meget gennemsnitlig. Det billede forstyrres dog af fortsat store jobtab i bygge- og anlægssektoren, der stod for mere end hver fjerde konkurs med beskæftigelse og lige knap halvdelen af de tabte årsværk. Ni af de 10 største konkurser i august måned findes i bygge og anlægssektoren, og der er en del vækstvirksomheder blandt byggekonkurserne.
Færre og færre danskere starter egen virksomhed, men vælger derimod den sikre lønmodtagertilværelse. Det resulterer i en skyhøj beskæftigelse, der slår rekord på rekord, mens iværksætteriet åbenbart er sat på stand-by. Antallet af nyetablerede virksomheder er faldet med 17,7 procent fra første halvår 2021 til første halvår 2022.
141.000 flere job i de private virksomheder på et år! Det er konklusionen på beskæftigelsesudviklingen fra første kvartal 2021 til samme kvartal i år. En vækst på hele 8 procent, som i høj grad er båret af storbyen København, men også Østjylland, Fyn og Sjælland brager frem med imponerende vækstrater. Kigger man over de seneste to år, er netop Østjylland den helt store jobmotor i Danmark.
Konkursudviklingen i juni byder på faresignaler. I særdeleshed for en bygge- og anlægssektor, der rammes af prisstigninger på byggematerialer resulterende i mange konkurser med beskæftigelse og en voldsom stigning i jobtabet. Det er større, ældre og mere veletablerede virksomheder, der nu drejer nøglen om. Byggekonkurserne tegner sig for hele 39 procent af juni måneds samlede jobtab, og antallet af aktive byggekonkurser har aldrig været større.
Konkursniveauet fortsatte på det lidt forhøjede niveau, vi har set de seneste måneder, dog uden at være på et bekymrende højt niveau. Der var i alt 834 konkurser, hvoraf de 178 var i virksomheder med beskæftigelse. Det er omtrent på niveau med april, men jobtabet i maj var markant lavere end aprils. Og så var der igen et stort antal tvangsopløsninger af iværksætterselskaber. Lidt over halvdelen af det samlede antal konkurser i maj var iværksætterselskaber, som dog kun stod for en promille af jobtabet.
April bød på et fortsat højt konkursniveau med 729 konkurser samlet set, hvoraf de 187 var i virksomheder med beskæftigelse. Sammenlignet med marts er det en tilbagegang, men kigger vi på jobtabet ved konkurserne, blev april med 1.393 tabte årsværk reelt en værre konkursmåned end marts. Faktisk skal man to år tilbage for at finde en konkursmåned med større jobtab, hvor begyndelsen på COVID19-pandemien resulterede i nogle meget store konkurser. April var i lighed med marts præget af et stort antal tvangsopløste iværksætterselskaber uden aktivitet.
Beskæftigelsen i industrien led umiddelbart et knæk i begyndelsen af COVID19-pandemien, men er kommet stærkt igen, og i fjerde kvartal 2021 var mere end 10.000 flere ansatte i den danske industri end, tilfældet var i fjerde kvartal 2019. Det seneste år er beskæftigelsen faktisk steget med 15.000 job, hvilket må siges at være en ganske markant vækst. Der er dog lang vej til niveauet fra før finanskrisen. Relativt er industribeskæftigelsen størst i det vestjyske, men på kommunebasis finder man den højeste andel i Kalundborg, der akkurat sniger sig ind foran Billund. Målt i antal job topper Aarhus umiddelbart foran Gladsaxe. Gladsaxe er til gengæld kommunen, der har skabt flest industrijob.
Marts bød på en markant stigning i antallet af konkurser i forhold til starten af året. En stor andel af konkurserne var tvangslukninger af tomme iværksætterselskaber, hvilket var forventeligt, men der er også registreret markant flere konkurser blandt virksomheder med beskæftigelse, og det er lidt bekymrende. I alt var der 970 konkurser, hvor af de 235 var med beskæftigelse og en samlet beskæftigelse på 1.037 årsværk. Bygge- og anlægsbranchen bliver hårdest ramt og tegner sig for 36 procent af de tabte årsværk.
Virksomhedernes beskæftigelse i Danmark er rekordhøj på trods af coronapandemien. I fjerde kvartal af 2021 var der 1.913.168 lønmodtagere i landets virksomheder, hvilket er mere end 83.000 flere end i samme kvartal i 2019, inden pandemien gjorde sit indtog. 21 procent af disse job er skabt i Østjylland, og dermed er de østjyske virksomheder det største joblokomotiv de seneste to år og en markant årsag til danmarkshistoriens højeste beskæftigelsesniveau. Hele otte østjyske kommuner har en højere vækst end landsgennemsnittet.
Januar har budt på få konkurser og det laveste jobtab registreret i en januar måned i konkursstatistikkens historie. Dermed fortsætter den milde konkursbølge fra 2021 ind i det nye år. Bygge- og anlægssektoren er igen hårdest ramt, og står for mere end hvert tredje tabte årsværk ved konkurser i januar.
Konkursåret 2021 slutter som det startede – forholdsvist mange konkurser, men et beskedent jobtab, da ingen store virksomheder gik konkurs i december. Det resulterer i et konkursår, der ganske vist bød på det næsthøjeste antal konkurser nogensinde, men også må karakteriseres som meget mildt på trods af den globale pandemi, der ellers har præget 2021 i voldsom grad. Jobtabet ved konkurserne var nemlig samtidig det laveste der er registreret. Det samme er omsætningstabet. Forklaringen på det milde år er todelt. Dels har hjælpepakkerne holdt hånden under mange af de mest sårbare virksomheder, og dels har den danske samfundsøkonomi været uhyre stabil ligeledes på trods af pandemien. Beskæftigelsen når måned for måned nye topniveauer.
Eksporten fra de danske små og mellemstore virksomheder har aldrig været højere end i 2020. I modsætning til landets store virksomheder, fastholdt SMV’erne deres eksportniveau i 2020, og det skyldes i høj grad vækst i eksporten til Tyskland, USA og Kina. Generelt er væksten højest i lande uden for det europæiske samarbejde, men der er også flot vækst indenfor EU’s grænser. Og så ser det ud til, at SMV’erne er tilbage på vækstsporet oven på coronaåret 2020. De første tre kvartaler i 2021 har budt på tocifrede vækstrater i de største SMV-eksportvaregrupper i forhold til 2020. Vi har trukket nogle af de væsentligste punkter frem fra rapporten i denne artikel, hvor man også finder hele rapporten.
Konkursniveauet i årets første efterårsmåned ligner til forveksling en normal september uden hverken det høje niveau fra finanskrisen eller de seneste måneders lave konkursniveau som følge af coronakrisen, hvor hjælpepakker har holdt hånden under erhvervslivet. 385 konkurser blev det til, hvoraf 142 var i virksomheder med beskæftigelse. En større industrikonkurs på sidste dag i måneden sendte jobtabet op på 749 årsværk.
August 2021 fremstår som en konkursmåned i rekordernes tegn. Aldrig før er så få virksomheder med beskæftigelse gået konkurs, og jobtabet har aldrig været mindre. August er typisk den måned, der registreres færrest konkurser i, og således også i år. Men at antallet af konkurser næsten er halveret i forhold til sidste år og i øvrigt det næstlaveste i den nuværende konkursstati-stiks levetid, var der næppe nogen, der havde forudset.
Region Midtjylland er det danske omdrejningspunkt for grønne produkter og klyngen af globalt orienterede fødevarevirksomheder. Det står lysende klart efter den omfattende kortlægning af den midtjyske erhvervsstruktur. Nitten kommunerapporter og en tværgående erhvervsstrukturrapport samt en profilanalyse af erhvervsvejledningen i de midtjyske kommuner består kortlægning af. Sammenlagt omkring 1.000 sider spækket med lækre figurer og tabeller om det midtjyske erhvervsliv. Tilbage står et billede af en driftig region, hvor særligt to områder fremstår som markante styrkepositioner i forhold til resten af landet og udlandet. Det er, naturligvis, fødevaresektoren samt den grønne sektor. Analyserne belyser både erhvervsstrukturen set over tid, men giver også et aktuelt billede af erhvervslivets tilstand efter halvandet år med COVID19-pandemi.
Juli blev i lighed med juni en rolig konkursmåned, selvom jobtabet blev næsten dobbelt så stort. De konkursramte virksomheder var altså lidt større i juli end i juni, men det ændrer dog ikke på det samlede billede af konkursåret 2021, der fortsat udmærker sig ved et markant lavere jobtab end såvel under finanskrisen som de foregående to år. Dog skal det bemærkes, at julis største konkurs i højere grad var udtryk for en omstrukturering end en konkurs, og alle de 232 årsværk fortsætter under et andet CVR-nummer. Dermed er julis jobtab reelt set ikke meget højere end i juni, og det rolige konkursår fortsætter således.
Det lave jobtab ved konkurser, som vi har set i 2021, fortsætter i juni. Måneden, der markerer overgangen til genåbningen, sætter rekord med det laveste jobtab, der er registreret siden den registerbaserede konkursstatistik blev indført i 2009. Dermed bliver andet kvartal også det kvartal i konkurshistorien, der har kostet færrest tabte årsværk, og meget tyder på, at erhvervslivet holder skruen i vandet, mens hjælpepakkerne stadig har en positiv effekt. Desuden er den fortsatte genåbning faldet på et yderst tørt sted for mange virksomheder.
Konkurserne udeblev i april 2021, som dermed adskiller sig fra årets første måneder. 590 konkurser blev det til og et jobtab på 606 årsværk – begge dele markant under niveauet fra årets første tre måneder. Det ændrer dog ikke på, at samlet set har der i årets første fire måneder være omkring 2.000 flere konkurser end i de samme måneder sidste år, hvilket ene og alene skyldes tvangslukninger af tomme virksomheder. Det illustreres ved, at jobtabet på trods af de mange flere konkurser er godt 1.900 årsværk lavere i 2021 end 2020. Antallet af konkursramte virksomheder med beskæftigelse var på nøjagtigt samme niveau i 2021 og 2020. Det efterlader et billede af en konkurssituation, der på trods af corona, er milevidt fra kriseniveauet under finanskrisen.
Antallet af nye virksomheder i 2020 var fuldstændig på niveau med 2019. På trods af afskaffelsen af ejerformen iværksætterselskab og COVID19-pandemi blev der etableret lige så mange nye virksomheder i 2020 som året før, og den forskel, der trods alt var, skyldes to tilfælde af ”IVS-hamstring” kort før afskaffelsen. Hamstringen af IVS’er samt Corona har medført nogle markant ændringer i iværksætternes branchevalg. Og den gode nyhed er, at antallet af momsregistrerede virksomheder aldrig har været højere end i coronaåret 2020.
2020 blev på alle måder et anderledes år og således også på konkursfronten. Til trods for nedlukninger, resulterede året i et markant lavere antal samlede konkurser end i 2019. Det skyldes primært et stort fald i konkursramte inaktive virksomheder. Men også i de aktive virksomheder er der tale om et fald i konkurstallet. Jobtabet ved konkurser ligger til gengæld på et meget stabilt niveau gennem de seneste fem år.
Efter en meget rolig konkursmåned i august er der atter gang i konkurserne. I alt bød september på 409 konkurser, hvilket er 105 flere end i august. Med 1.155 tabte årsværk er jobtabet fra august lige nøjagtig fordoblet i september og på næsten samme niveau som september 2009. Dermed overgås september kun af april med 2.155 tabte årsværk og juli med 1.295, når vi kigger på coronakrisen. Særligt en branche springer i øjnene i septembers jobtab – industrien.
Fra stærk fiskeindustri i Lemvig over tøj og vindmøller i Ikast-Brande til it-klynge i Aarhus. Region Midtjyllands kommuner rummer store forskelle, men også en stor sammenhængskraft. Det viser de 19 detaljerede kommunerapporter, eStatistik har udarbejdet i samarbejde med Erhvervshus Midtjylland.
August bød på væsentlig færre konkurser end juli og med et tilsvarende lavt jobtab. Faktisk var august 2020 en af de tre bedste konkursmåneder i de sidste elleve år, når man kigger på antal konkurser og tabte årsværk.
Corona-pandemien har endnu ikke sluppet sit tag i dansk erhvervsliv, der nu på snart sjette måned opererer under væsentligt forandrede vilkår. Det er dog stadig ikke i konkurstallet, det kommer allermest til udtryk, selvom der var en stigning i antal konkurser fra juni til juli. Set over hele corona-perioden er det i udpræget grad Region Hovedstaden, som er hårdest ramt. Og så er det bemærkelsesværdigt, at industrien indtil videre ser ud til at klare frisag.
Endnu en Corona-måned er gået med markant ændrede vilkår for dansk erhvervsliv på trods af en gradvis åbning af landet. Erhvervslivets udfordringer afspejles dog ikke i konkurstallet. I juni var der færre konkurser end i måneden før, og konkursniveauet for juni 2020 er på fuldstændig samme niveau som i samme måned sidste år.
Med 589 konkurser i maj er antallet øget i forhold til april, mens jobtabet dog ser ud til at blive markant mindre end i sidste måned, hvor nogle meget store virksomheder gik konkurs. Branchefordelingen af konkurser ser også anderledes ud i maj sammenlignet med april. Konkursudviklingen i maj vidner dermed om et øget konkursniveau, der dog fortsat er lidt lavere end i maj sidste år både, når det gælder antal konkurser og jobtab. Dette kan være et udtryk for, at hjælpepakkerne til erhvervslivet virker.
Konkurserne i april medførte det tredjehøjeste jobtab nogensinde, hvor der ifølge Danmarks Statistik forsvandt 2.155 årsværk. Det er kun overgået af april 2009, hvor 3.072 årsværk gik tabt i finanskrisens værste måned og maj 2012, hvor blandt andet Cimber Sterlings konkurs medførte et markant jobtab. Hvor det i 2009 under finanskrisen i høj grad var ’Bygge og anlæg’, der tegnede sig for konkurserne i aktive virksomheder , er det nu ’Hoteller og restauranter’, viser data fra eStatistik og FSR – danske revisorer.
Antallet af virksomheder i Danmark er rekordhøjt, mens antallet af selvstændige er historisk lavt. Men der gemmer sig en god forklaring bag. Indførelsen af iværksætterselskaberne, en øget professionalisering samt flere nedsættelser af kapitalkravet til anpartsselskaberne har betydet en markant vækst i antallet af selskaber, mens enkeltmandsvirksomhederne svinder i antal.
Storbritannien er de danske små og mellemstore virksomheders fjerdestørste eksportmarked. I 2018 omsatte de for over 11 milliarder kroner i England, Wales, Skotland og Nordirland, hvilket er en mindre tilbagegang fra året før. Selvom det måske er nærliggende at tro, er det ikke nødvendigvis et udtryk for det BREXIT-kaos, Storbritannien er indhyllet i. SMV-eksporten er nemlig præget af usædvanlige store udsving mellem størrelseskategorierne, SMV og store virksomheder, hvilket indikerer, at nogle satser og vinder, mens andre taber og forsvinder.
Ganske som forventet blev 2019 endnu et rekordår for konkurser. 8.474 virksomheder gik konkurs i 2019, hvilket er 18 procent flere end i 2018. Den gode nyhed er dog, at de fleste af dem er virksomheder uden økonomisk aktivitet – såkaldte nulvirksomheder, og således har de ingen nævneværdig betydning for eksempelvis beskæftigelsen. Året slutter dog med et bekymrende fjerde kvartal med usædvanligt mange konkurser i aktive virksomheder. Et niveau, der ikke er set siden tredje kvartal 2010.
Rekordomsætning, rekordbeskæftigelse, rekordhøjt uddannelsesniveau, en stærk selvstændighedskultur – der er nok af positive ting at tage fat på, når man skal beskrive revisorbranchen i Danmark. De store virksomheder tegner sig for mere og mere af beskæftigelsen, og kvinderne er i overtal. Dog ikke på ledelsesgangen, hvor det stadig er mindre end hver fjerde med ledelsesansvar, som er kvinde.
eStatistik har endnu engang opdateret den unikke eksportstatistik for SMV'er. Statistikken er udviklet i samarbejde med The Trade Council og Danmarks Statistik, og der er gode nyheder for de danske små og mellemstore virksomheder (SMV’er), der atter øger deres aktiviteter i det store udland. Sådan har det i store træk været siden 2009, hvor finanskrisen raserede, og SMV-eksporten ramte bunden. Den samlede vare-eksport fra de danske SMV'er sætter atter rekord med en omsætning på 194,7 milliarder kroner i 2018. Det svarer til 29,3 procent af Danmarks samlede vare-eksport.
It-sektoren er det seneste årti gået igennem en forvandling. De nyeste tal viser, at beskæftigelsen har rundet 100.000, hvilket er over niveauet fra før finanskrisen. Væksten skabes af klyngerne i København og Aarhus. De nye job skal i udpræget grad findes indenfor it-service, og så er væksten desuden særligt båret frem af voksende skare af højtuddannede indvandrere og efterkommere.
Den årlige omsætning i revisorbranchen ser sig ikke tilbage på sin himmelflugt. Omsætningen øges år for år, og i de seneste tolv måneder har branchen for første gang rundet de 20 milliarder kroner med en rekordomsætning på 6.578 i andet kvartal 2019. Branchen domineres af en håndfuld store revisionshuse, der tegner sig for halvdelen af omsætningen. Er du interesseret i at se, hvem der vinder og taber markedsandele i markedet for revision, har Dataminds og eStatistik udviklet værktøjet ’Revision i Danmark’, som giver det fulde overblik.
Beskæftigelsen i revisorbranchen tordner afsted og har for længst overhalet niveauet fra før finanskrisen. Og kigger man på udviklingen i antal arbejdssteder med ansatte, er væksten endnu større. Er du interesseret i at se, hvem der vinder og taber markedsandele i markedet for revision, har Dataminds og eStatistik udviklet værktøjet ’Revision i Danmark’, som giver det fulde overblik.
Flere end 2.000 virksomheder gik konkurs i årets andet kvartal. Dette er det højeste konkurstal registreret i et andet kvartal, og dermed fortsætter tendensen fra de seneste år med flere og flere konkurser i Danmark. Men hvad fortæller konkursrekorden egentlig om den økonomiske udvikling, når hovedparten af virksomhederne kun har en meget begrænset økonomisk aktivitet – de såkaldte nulvirksomheder?
Danske små og mellemstore virksomheder sendte varer for næsten 36 milliarder kroner over grænsen til Tyskland i 2017. Dermed er Tyskland med afstand den største aftager for de danske SMV’er. Det er i høj grad varer til brug i den tyske industri, særligt bilindustrien, kombineret med beklædning og fødevarer i form af dyr til slagtning samt fisk, som tyskerne efterspørger. SMV-eksporten til Tyskland er i høj grad domineret af jyske virksomheder langs E45.
De danske små og mellemstore eksportvirksomheder oplevede en fremgang i eksporten til Rusland fra 2016 til 2017 på 326 mio. kr. svarende til en vækst på 27 procent. Vareeksporten ligger dog fortsat væsentligt under niveauet i 2011, hvor de danske SMV’er eksporterede for 3.375 mio.kr.
Danskerne er vilde med CVR-numre, men kun hver fjerde nye registrering i CVR kan betegnes som en reel virksomhed i Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase. Resten er foreninger, genstartere, holdingselskaber, hobbyvirksomheder – og for det ikke skal være løgn – dødsboer! Det viser eStatistiks seneste gennemgang, der tegner et billede af en øget iværksætteraktivitet i Danmark, men som stadig er langt under niveauet fra før finanskrisen satte ind.
7.155 virksomheder gik konkurs i 2018, hvilket er ny rekord. Rekorden er primært drevet af de såkaldte nulvirksomheder, det vil sige virksomheder uden ansatte og en omsætning på mindre end en mio. kr. i året op til konkursen. Nulvirksomhederne tegner sig for to ud af tre konkurser i 2018. Ser vi bort fra nulvirksomhederne, så er antallet af aktive konkurser siden 2013 på et forholdsvist konstant niveau og langt under finanskrisens første år. I fjerde kvartal 2018 har der tilmed været et fald i antallet af aktive konkurser i forhold til samme kvartal 2017.
Med en eksportvækst på 1.489 mio. kroner det seneste år runder SMV-eksporten i 2017 for første gang 190 milliarder kroner. SMV’ernes eksport er dermed øget for femte år i træk, og det er særligt landene i EU, der trækker væksten. De små virksomheder mistede fra 2016 til 2017 op mod en halv milliard kroner i eksport til Storbritannien som følge af Brexit-uroen.
BREXIT er i disse dage ved at blive forhandlet på plads, hvilket uanset udkommet af forhandlingerne vil få konsekvenser for danske eksportvirksomheder. I denne landeanalyse kigger eStatistik nærmere på SMV-eksporten til Storbritannien, der er det fjerde største eksportmarked for danske SMV’er. En region skiller sig ud fra de andre og klarer sig bedst både på antal SMV’er og omsætning. Det er Region Midtjylland - der samtidig også risikerer at blive hårdest ramt.
Sønderborgs gode ry som en vaskeægte industrikommune cementeres ved et nærmere kig på omsætningen og beskæftigelsen i kommunen. Her ses det, at der har været vækst i såvel omsætning som beskæftigelse, og at næsten 30 procent af arbejdspladserne i kommunen er i industrien. Industribeskæftigelsen vokser væsentligt hurtigere end landsgennemsnittet.
De små og mellemstore danske virksomheder (SMV’er) har i den grad fået øjnene op for det italienske marked. Efter en nedgang forårsaget af finanskrisen og igen i forbindelse med den store gældskrise i middelhavslandene, så er antallet af danske SMV’er med eksportaktiviteter til Italien steget støt de seneste år. Og det er omsætningen også. En stor del af denne udvikling kan tilskrives, at fiskeriet i Region Nordjylland eksporter for over 600 millioner kroner fisk til Italien.
Beskæftigelsen i industrien fortsætter fremmarchen og var i andet kvartal 2018 højere end på noget andet tidspunkt siden fjerde kvartal 2009. Og det er godt nyt. For industrijob skaber væsentlig mere værdi end gennemsnittet i dansk erhvervsliv, viser eStatistiks beregninger. Og så skal der målfoto til for at afgøre, hvilken kommune der løber med hæderen som landets tungeste industrikommune. Og vinderen i industri-racet er… Gladsaxe!
Bygge- og anlægssektoren fortsætter beskæftigelsesfremgangen takket være vækst i hovedstadsområdet, der trækker hele sektoren op. Dermed nærmer beskæftigelsen sig førkriseniveau. Værditilvæksten i sektoren har passeret niveauet fra 2008 og er nu en anelse højere. Lidt fugt i fundamentet er der dog – konkurstallet vokser i takt med et øget aktivitetsniveau, og iværksætteriet er til trods for mange nye IVS’er langt fra den seneste højkonjunktur.
De danske it-iværksættere skaber job som aldrig før og bidrager dermed i høj grad til job-rekorden i it-sektoren. It-konsulenterne fortsætter den jobmæssige fremgang, og det sker ved at ansætte akademikere. Universitetsuddannede udgør nu den største uddannelsesgruppe i it-sektoren.
Det har taget ti år, men nu er en tredjedel af landets kommuners beskæftigelse tilbage på førkriseniveau. I 33 ud af 98 kommuner var flere lønmodtagere i første kvartal 2018 end i første kvartal 2008. Bare indenfor det seneste år har 11 kommuner krydset den magiske beskæftigelsesgrænse. Og det kan de fleste vækstkommuner takke de højtuddannede pendlere for. De står nemlig for jobskabelsen, viser specialkørsler fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker, som eStatistik har udarbejdet. Tallene viser også, at der er hård kamp om at være landets førende vækstkommune.
1.921 virksomheder gik konkurs i andet kvartal af 2018. Det er en stigning på 49 procent sammenlignet med andet kvartal 2017. Det samlede antallet konkurser er fortsat stigende, blandt andet drevet op af et stort antal konkurser i virksomheder uden økonomisk aktivitet.
De danske SMV'er er kommet godt igennem krisen. De skaber mange job, og SMV-eksporten er på rekordkurs. Kom og hør eStatistiks bud på SMV'ernes udfordringer i en digitaliseret verden, der samtidig trues af nyprotektionisme.
Beskæftigelsestallet i Danmark slår alle rekorder, og ligger for første gang over førkrise-niveauet i 2008. Til gengæld har antallet af job blandt selvstændige aldrig ligget lavere. Det viser de seneste sæsonkorrigerede jobtal fra Danmarks Statistik.
Med 83.431 nye CVR-numre fastholdes det høje niveau for virksomhedsetableringer fra de seneste to år. Antallet af nye CVR-numre er fortsat markant højere end i 2013, hvilket primært skyldes indførelse af to nye ejerformer i 2014, henholdsvis ”Iværksætterselskaber” (IVS’er) og ”Personligt ejet Mindre Virksomhed” (PMV’er). Antallet af IVS’er har været støt stigende og udgjorde i 2017 knap 14.000 nye virksomheder, mens antallet af PMV’er stadig ligger på omkring 10.000 nye virksomheder årligt. Renses de nye CVR-numre for virksomheder udenfor iværksætterbrancher, genstartere, holdingselskaber samt de mindste hobbyvirksomheder halveres antallet. Dette tal ligger stort set på samme niveau som i 2016. Ifølge beregninger af eStatistik er cirka halvdelen af de rensede CVR-numre reelle virksomheder i Danmarks Statistiks iværksætterdatabase.
De små og mellemstore virksomheders eksport blev ramt hårdt under finans- og gældskrisen, men med en eksportvækst på 877 mio. kroner fra 2015 til 2016 er SMV-eksporten for første gang højere end i 2008. SMV’erne har særligt fået gang i eksporten til de gældsplagede EU-lande Grækenland, Irland, Italien, Portugal og Spanien.
eStatistik fylder rundt og kigger derfor tilbage på 10 produktive år, hvor vi har leveret erhvervsstatistik til et stort antal samarbejdspartnere med interesse for vækst og udvikling i forskellige dele af erhvervslivets mange facetter. Samtidig ser vi frem til mange flere år, der vil byde på en masse nye statistikker og kortlægninger af det danske erhvervsliv – og en søsætning af vores helt egen software, der spotter morgendagens vækstvirksomheder.
Konkurstallet for december 2017 slog alle rekorder, hvilket bidrog væsentligt til, at antal konkurser i andet halvår 2017 ligger 21,5 procent højere end samme periode 2016. Dermed brydes den positive tendens fra første halvår, hvor konkurstallet var lavere end første halvår 2016. Langt størstedelen af konkurserne i andet halvår skyldes de såkaldte nulvirksomheder.
Hvad er det, vækstvirksomhederne kan, og hvilke iværksættere har et klart vækstpotentiale? For at besvare disse spørgsmål har Væksthus Midtjylland i samarbejde med eStatistik skabt et værktøj, som rater virksomheder ud fra en række faktorer, og som kan hjælpe med at spotte morgendagens vækstvirksomheder.
I forbindelse med Operation Dagsværk den 8. november havde eStatistik besøg af tre gymnasieelever fra Rønde Gymnasium. Årets tema er levevilkårene i Dhaka, hovedstaden i Bangladesh, der er et af verdens absolut fattigste lande. Vi gav eleverne til opgave at undersøge Danmarks samhandel med Bangladesh. Det stod hurtigt klart, at dansk import af tøj fra Bangladesh var den altoverskyggende importvare, der det seneste årti næsten er femdoblet. Tak til Viktor, Lasse og Frederik for deres engagement og gode arbejde.
It-konsulenter kan i høj grad tilskrives æren for, at hele it-sektorens fuldtidsbeskæftigelse er i fremgang efter at finanskrisen ramte sektoren hårdt. Fra 2013 frem til 2017 har sektoren oplevet vækst og det kommer i høj grad de universitetsuddannede til gode, der nu er den største uddannelsesgruppe i branchen. Sektoren beskæftiger til gengæld et faldende antal personer med en erhvervsfaglig uddannelse samt personer uden en kompetencegivende uddannelse. Artiklen fra d. 15. september, 2017 er opdateret med 2. kvartal, 2017-tal.
Efter et rekordhøjt antal konkurser i 2016 er konkurstallet faldet med 20 procent fra andet kvartal 2016 til andet kvartal 2017. Antallet af konkurser er stadig højt, men det skyldes et stort antal konkurser i virksomheder uden økonomisk aktivitet.
Eksportens betydning for den danske vækst fremgår af en ny analyse fra Danmarks Statistik, der viser, at eksporten har været den dominerende vækstkomponent i Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) siden finanskrisens start. Analysen baseres på en ny opgørelsesmetode, en input-output model, hvor det er beregnet, at eksporten gennemsnitligt har bidraget med mere end halvdelen af BNP-væksten i perioden 2010-2015. Eksporten påvirkes af udviklingen i de store eksportvirksomheder inden for Søtransport, medicinalprodukter, vindmøller etc., men en forløbsanalyse, som eStatistik har gennemført for Eksportrådet, viser, at eksportbidraget fra små og mellemstore virksomheder (SMV’er) matcher de store virksomheders bidrag til vækst i vareeksporten.<br /><br />Kent Nielsen, direktør for eStatistik, vil lørdag d. 17. juni 2017 kl. 11.30-12.30 formidle viden om SMV'ernes bidrag til den danske eksport. Mød op i Håndværksrådets telt, plads B10, hvor Håndværksrådet, Eksportforeningen, Torsten Schack Pedersen (Folketingsmedlem fra Venstre), Ingvard Munch-Kure (direktør for Trio Nexø) sammen med Kent vil diskutere den danske eksports sande ansigt.
<p>Med knap 84.000 nye CVR-numre er der i 2016 sat rekord for nye virksomheder. Dette er en markant vækst i forhold til 2013, som primært skyldes indførelse af to nye ejerformer i 2014, henholdsvis iværksætterselskaber og personligt ejede mindre virksomheder (PMV'er). Begge disse ejerformer bidrager med cirka 10.000 nye virksomheder i både 2015 og 2016. Renses de nye CVR-numre for virksomheder udenfor iværksætterbrancher, genstartere, holdingselskaber samt de mindste hobbyvirksomheder, reduceres antallet med 50 procent fra 84.000 til 42.000. Dette er en stigning på 2 procent i forhold til 2015. Ifølge beregninger af eStatistik er cirka halvdelen af de rensede CVR-numre reelle virksomheder i Danmarks Statistiks iværksætterdatabase.</p>
<p>En ud af fem store eksportvirksomheder i 2014 var SMV tre år tidligere. Det viser en forløbsanalyse udarbejdet af eStatistik i samarbejde med Eksportrådet. Forløbsanalysen er en videreudvikling af eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder og analysen gør op med den traditionelle opgørelsesmetode, der har en tendens til at undervurdere små og mellemstore virksomheders bidrag til eksportvækst. Analysen viser, at SMV’erne har et væsentligt bidrag til eksportvæksten på både kort og lang sigt og understreger dermed vigtigheden af en vækstorienteret underskov af globalt orienterede små og mellemstore virksomheder, der på sigt kan vokse sig ind i de stores rækker.</p>
<p>Vidste du, at 33 procent af de tidligere studentermedhjælpere i eStatistik var på Berlingske Top 100 talentliste? Vi ønsker et stort tillykke til Senior Manager, Strategic Procurement, Dansk Supermarked Group, Rasmus Kusk og CEO and Funder, <a rel="noopener noreferrer" href="https://nomorehours.com/" target="_blank">No-More</a>, Anders Haugbølle Thomsen. Vi har netop lukket det seneste talentkuld ud i Danmarks Nationalbank og Dansk Supermarked Group og søger derfor nye selvstændige studentermedhjælpere med stærk økonomisk forståelse.</p>
I finanskrisens første år tabte bygge- og anlægsbranchen hver femte fuldtidsstilling, mens den private sektor kun mistede hver tiende. I bygge- og anlægsbranchen er aktivitetsniveauet de seneste år øget markant, især i Hovedstadsregionen og i Jyllands største byer, som har overvundet finanskrisen. På landsplan ligger branchens jobniveau stadig 8 procent under før-krise-niveauet, hvilket hænger sammen med, at iværksætternes jobskabelse ligger 40% lavere end under højkonjunkturen.
<p>Efter et rekordhøjt antal konkurser i 2016, faldt konkurstallet med 33 procent fra første kvartal 2016 til 2017. Konkurstallet er stadig højt, men det skyldes fortsat et stort antal konkurser i virksomheder uden økonomisk aktivitet. I årets første kvartal gik 1.289 virksomheder konkurs, men heraf var kun 509 virksomheder økonomisk aktive inden konkursen. Konkursfaldet i aktive virksomheder gør sig gældende i de fleste brancher og regioner.</p>
<p>I 21 af landets 98 kommuner er der flere fuldtidsjob i fjerde kvartal 2016 end i fjerde kvartal 2008. I forhold til andet kvartal 2016 er Skanderborg, Vejen, Allerød og Solrød rykket over den magiske grænse. I langt de fleste vækstkommuner er det højtuddannede pendlere, der står for jobskabelsen. Det viser specialkørsler fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker, som eStatistik har udarbejdet.</p>
<p>Antallet af beskæftigede med en forskeruddannelse er steget med 50 procent siden 2008. I den offentlige sektor er hovedparten af de forskeruddannede ikke overraskende beskæftigede i universitetsbyerne. I den private sektor er det især High-tech industrien, der for alvor tiltrækker forskerne. Denne udvikling kan ses i eStatistiks eDatabank, der nu er opdateret med november 2015-tal.</p>
<p>Konkurstallet for 2016 slog alle rekorder. Der er store regionale forskelle i konkursudviklingen, når der kun ses på selskaber der var aktive op til konkursen. Ifølge specialkørsler fra Danmarks Statistik har 37 af landets 98 kommuner således reduceret antallet af disse konkurser. Disse kommuner ligger primært i Region Nordjylland og Syddanmark.</p>
<p>Antallet af konkurser i det seneste år ser ud til at slå alle rekorder, men antallet af reelle virksomheder, der går konkurs, ligger på et forholdsvis stabilt niveau. Konkurstallet ligger allerede inden årets udgang markant over niveauet for hele 2015, og stort set på linje med niveauet umiddelbart efter finanskrisen. Jobtabet ved konkurser i 2016 er dog væsentligt lavere end under kriseårene, men er øget i forhold til 2015. Dette skyldes primært en lille håndfuld større konkurser, bl.a. Bios i tredje kvartal.</p>
<p>I 17 ud af landets 98 kommuner er der i dag flere fuldtidsjob end i 2008. Aalborg, Middelfart og Køge er rykket over stregen inden for det seneste år. Det viser specialkørsler fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker, som eStatistik har udarbejdet. Beskæftigelsen toppede i 2008, men faldt drastisk i finanskrisens første to år. De seneste tre år har beskæftigelsen været stigende, men ligger stadig 3 procent under niveauet fra før finanskrisen.</p>
<p>Hoteller og restauranter har siden 2010 iført sig den jobmæssige førertrøje. Beskæftigelsen er i dag væsentlig højere end ved finanskrisens start i 2008 til trods for et kraftigt fald i finanskrisens to første år. Jobskabelsen i Hotel og restauration er fordelt på alle landsdele med fremgang i 62 kommuner siden 2008. Derved adskiller Hotel og restauration sig fra de øvrige brancher, hvor det primært er storbyerne, der trækker. Hotel- og restaurationsbranchens iværksættere er en væsentlig forklaring. De seneste fem iværksætterårgange tegner sig for 16 procent af Hotel- og restaurationsbranchens job, og branchen er dermed landets tungeste iværksætterbranche. Branchen er meget dynamisk med et stort antal nyetablerede virksomheder hvert år, men også mange der forsvinder. Overlevelsesraten er dog stærkt stigende.</p>
<p>Særligt it-konsulenter og iværksættere skal tilskrives æren for, at hele it-sektorens fuldtidsbeskæftigelse er i fremgang ovenpå nogle hårde år under og umiddelbart efter finanskrisen. Fra 2013 og frem til 2015 har sektoren oplevet vækst i det meste af landet. Dette kommer i høj grad de universitetsuddannede til gode, mens sektoren til gengæld beskæftiger et faldende antal personer med erhvervsfaglig baggrund. Antallet af nye it-virksomheder er på vej mod samme høje niveau som i år 2000. </p>
<p>Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2015-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet i et samarbejde mellem Eksportrådet, Danmarks Statistik og eStatistik, viser, hvilke varer SMVer og de store danske virksomheder eksporterer til de største eksportmarkeder samt udvalgte regioner. Eksportstatistikken dækker SMVernes eksport af varer til hele verden. Eksportrådets primære målgruppe dækker virksomheder med op til 100 ansatte og 150 millioner kroner i omsætning.</p>
<p>De opdaterede beskæftigelses- og uddannelsesstatistikker sætter standarden for registerbaserede arbejdsmarkedsstatistikker ved at krydse intet mindre end seks variable, uddannelse, sektor, køn, socioøkonomisk status, branche og geografi, for hele perioden 2009 til 2015. Statistikkerne offentliggøres i eDatabanken, som bygger på specialkørsler udarbejdet i samarbejde med Danmarks Statistik. eDatabankens brugere kan skræddersy sine forespørgsler, så der tegnes et detaljeret billede af erhvervsstrukturen i en eller flere kommuner.</p>
<p>De første år af finanskrisen kostede industrien mange arbejdspladser, men udviklingen er de seneste år vendt fra fyringer til jobskabelse. 60 ud af 98 af landets kommuner har øget antallet af fuldtidsstillinger i industrien fra 2013 til 2015. I Aarhus kommune finder man det største antal industriarbejdspladser, mens industrien fylder mest i Billund.</p>
<p>9.526 nye Iværksætterselskaber og 9.385 Personligt ejede Mindre virksomheder er med til at løfte antallet af nye virksomheder op over de 80.000 registreringer i 2015. Det viser et udtræk fra CVR-registret, som eStatistik har gennemført. De nye ejerformer, der blev indført i 2014, tegner sig for den primære vækst i de seneste år. 94 ud af 98 kommuner har øget antallet af nye virksomheder fra 2013 til 2015. <br /><br />Kontakt eStatistik hvis du vil vide mere om branchefordelingen blandt de nye virksomheder og få samtidig adgang til en liste over alle nyetableringer.</p>
<p>Finanssektoren har mistet næsten 10.500 job siden finanskrisens start, hvilket svarer til knap 12 procent af den samlede beskæftigelse i sektoren. Kun i 20 af landets 98 kommuner formår man at fastholde eller øge sektorens aktivitetsniveauet. Kommunerne, der har fastholdt eller øget beskæftigelsen, er primært placeret i hovedstadsområdet og Østjylland, og de fleste af kommunerne har i forvejen en væsentlig beskæftigelse inden for finanssektoren. Dermed øges koncentrationen af finansjob i de ”finanstunge” kommuner.</p>
<p><span>Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra Danmarks Statistiks konkursopgørelse, som ligeledes viser, at konkurstallet faldt for femte år i træk. Udviklingen i konkurser er præget af store regionale forskelle. Antallet af konkurser faldt med 16 procent i Region Hovedstaden, mens konkurstallet er steget med 47 procent i Region Sjælland. Antallet af konkurser i Finansiering og forsikring faldt med 25 procent, men Landbrug mv. oplevede en stigning på 51 procent i konkurstallet. Bygge og anlæg tegner sig fortsat for flest konkurser. Jobtabet ved konkurser steg en anelse det seneste år, hvilket er første gang siden 2009. Det er særligt udviklingen i Industri og Videnservice der har medført stigningen.</span></p>
<p>Det seneste kvartal faldt jobtabet ved konkurser med 500 fuldtidsstillinger – heraf hele 407 i Bygge- og anlægssektoren. Reduktionen i jobtabet sker for tredje kvartal i træk og understreger den positive udvikling i konkurstallet, der nu er på det laveste niveau siden første halvår 2008.</p>
<p><span>I 16 ud af landets 98 kommuner er der i dag flere fuldtidsjob end i 2008. Det viser specialkørsler fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker, som eStatistik har udarbejdet. Antallet af fuldtidsstillinger i Danmark toppede i 2008. Et drastisk fald i finanskrisens første to år, der især ramte industrivirksomheder samt Bygge og anlæg-sektoren, gør, at den samlede beskæftigelse fortsat ligger 5 procent under niveauet fra før finanskrisen. Paradoksalt nok er det succesfulde industrivirksomheder, der er drivkraften bag størstedelen af de kommuner, der er kommet helskindet gennem finanskrisen.</span></p>
<p><span>It-arbejdsmarkedet har stor betydning for alle delområder i Region Midtjylland, men regionen er præget af store geografiske forskelle. I Vestjylland er industrien dominerende og aftager knap en tredjedel af landsdelens it-kompetencer. I Aarhus kommune aftager it-sektoren halvdelen af kommunens it-job. Det viser en kortlægning af it-arbejdsmarkedet i Region Midtjylland foretaget af eStatistik for Aarhus kommune, Region Midtjylland og It-forum Midtjylland.</span></p>
<p><span>Randers, Viborg, Silkeborg, Herning og Horsens. Fem kommuner i Region Midtjylland har på et enkelt år fra 2013 til 2014 skabt 7 procent flere it-job, mens beskæftigelsesvæksten i it-sektoren er gået i stå på landsplan. Væksten i de større bykommuner bryder med de seneste års tendens, hvor nye it-job er søgt mod de største byområder.</span></p>
<p><span>Jobtabet i konkursramte virksomheder var lidt større i første halvår af 2015 end første halvår 2014. Det er især de traditionelle erhverv som Industri og Bygge og anlæg samt Handel, der har mistet flere arbejdspladser ved konkurser. Det viser nye konkurs- og beskæftigelsestal fra eStatistik og FSR – danske revisorer.</span></p>
<p><span>På 11 år er antallet af universitetsuddannede kvinder i beskæftigelse steget fra 84.782 til 158.148. I samme periode er beskæftigelsen blandt universitetsuddannede mænd steget, men i mindre omfang end blandt kvinderne. Universitetsuddannede kvinder haler dermed ind på mændene og er i 2014 i overtal i 37 af landets 98 kommuner. Det viser de nyeste uddannelses- og beskæftigelsesstatistikker fra eStatistik.</span></p>
<p><span>De opdaterede statistikker sætter særligt fokus på uddannelse, beskæftigelse og pendling i landets kommuner fra 2003 til 2014. Statistikkerne offentliggøres i eDatabanken, der bygger på specialkørsler fra Danmarks Statistik. eDatabankens brugere kan skræddersy, så der tegnes et detaljeret billede af erhvervsstrukturen i alle landets kommuner.</span></p>
<p><span>Siden 1. kvartal 2014 er der skabt 33.820 nye job i den private sektor. Hotel- og restauration trækker for andet år i træk en stor del af læsset. Alene det seneste år er der skabt 4.249 nye job – en vækst på 5,1 procent. Det viser de seneste beregninger fra eStatistik på Danmarks Statistiks beskæftigelsestal.</span></p>
<p><span>Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet i et samarbejde mellem Eksportrådet, Danmarks Statistik og eStatistik, viser hvilke varer SMV’er og de store danske virksomheder eksporterer til de største eksportmarkeder samt udvalgte regioner. Eksportstatistikken dækker SMV’ernes eksport af varer til hele verden.</span></p>
<p>Antallet af konkurser var 4.049 i 2014. Dermed faldt konkurstallet for fjerde år i træk og ligger 2.412 under konkurstallet i 2010. De traditionelle erhverv Bygge og anlæg samt industrien der har været hårdt ramt af finanskrisen, har halveret antallet af konkurser siden 2010. Fra 2013 til 2014 er det samlede jobtab i konkursramte virksomheder reduceret med 29 procent. Den største relative tilbagegang findes i finanssektoren og industrien med fald på henholdsvis 85 og 63 procent.</p>
<p>I samarbejde med Eksportrådet har eStatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder. Den nye opgørelse følger Danmarks eksportvirksomheder fra årtusindeskiftet og frem til 2013. Statistikken fokuserer på antallet af danske eksportører og viser blandt andet de små og mellemstore virksomheders betydning inden for forskellige brancher.</p>
<p><span>Den danske eksport og det indenlandske salg har ligget på et konstant niveau de seneste 6 kvartaler. Det konstante niveau dækker dog over forskydninger på tværs af eksportmarkederne, hvor Eurozonen med Tyskland som vækstlokomotiv udligner tab på andre markeder. Fremgangen på det tyske marked lover godt for de mindste danske eksportvirksomheder, der har været hårdt ramt af finans- og gældskrise på det vigtige nærmarked.</span></p>
<p>Antallet af konkurser i tredje kvartal 2014 faldt til det laveste niveau i seks år. Det seneste års fald er især sket øst for Storebælt og trækkes af bygge- og anlægssektoren samt handel og transport. Det samlede jobtab i de konkursramte virksomheder per kvartal er mere end halveret fra 5.000 fuldtidsstillinger i 2010, til under 2.500 fuldtidsstillinger i 2014. Holder denne tendens, vil det samlede jobtab i 2014 dykke til et niveau under 10.000 årsværk, hvilket er 5.000 færre end i 2013. Det sidste års fald i jobtabet skyldes især bedre tider i industrien samt bygge- og anlægssektoren. I disse brancher er tabet reduceret til henholdsvis en tredjedel og halvdelen af niveauet i 2013.</p>
<p><span>Antallet af fuldtidsansatte er steget med 26.000 det seneste år, men ligger stadig 140.000 under niveauet i andet kvartal 2008. København by bliver efter en jobvækst på 2,3 procent det seneste år den første landsdel, der når niveauet fra før finanskrisen. Seks brancher har flere fuldtidsansatte i dag end før krisen – mest bemærkelsesværdigt har branchen Hoteller og restauranter øget beskæftigelsen med 9 procent på trods af fald de første år af krisen.</span></p>
<p>Antallet af privatansatte fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere er steget med 16.000 det seneste halvår. Stigningen er udtryk for en generel stigning på tværs af brancher, hvor især antallet af lønmodtagere i landbruget er stigende – finanssektoren mister dog fortsat arbejdspladser. Stigningen i antallet af lønmodtagere i landbruget modsvares af et større fald i antallet af selvstændige og medarbejdende ægtefæller.</p>
<p><span>Antallet af konkurser fortsætter i andet kvartal 2014 den positive tendens fra årets første kvartal. Med et fald på 79 faktiske konkurser fra første til andet kvartal, er antallet af konkurser det laveste siden andet kvartal 2008. Sammenlignet med andet kvartal 2013 er der tale om et fald på 271 konkurser. Faldet sker især inden for Handel og transport, hvor antallet af konkurser inden for Handel med biler og motorcykler, Transport samt Detailhandel er faldet med henholdsvis 45, 38 og 32 procent. Industrisektoren har ligeledes oplevet et stort konkursfald det seneste år, og ligger nu på samme niveau som under højkonjunkturen i andet kvartal 2007.</span></p>
<p><span>Antallet af konkurser faldt til under 1.000 konkurser i første kvartal af 2014. Det er det laveste antal registrerede konkurser i et kvartal siden tredje kvartal 2008. Konkursfaldet gør sig gældende i stort set alle brancher, men især i de traditionelle erhverv som industri, bygge og anlæg samt handel er der markant færre konkurser i forhold til første kvartal 2013. Færre yngre virksomheder, især i Vestdanmark, går konkurs sammenlignet med 2009. Antallet af ældre virksomheder, der går konkurs, er derimod uændret i forhold til finanskrisens start.</span></p>
<p>Set over de sidste 10 år er antallet af beskæftigede i it-konsulentvirksomheder øget med 28 procent. Væksten er trukket af en stabil udvikling gennem finanskrisen, der har sendt it-konsulentvirksomhederne på en beskæftigelsesmæssig rekordkurs i forhold til det øvrige erhvervsliv. Fem af landets 98 kommuner tegner sig for 54 procent af den samlede beskæftigelse i it-erhvervene.</p>
<p><span>For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store forskelle mellem de forskellige landsdele og især København er kommet godt ud af krisen. Finanssektoren taber dog fortsat arbejdspladser.</span></p>
<p><span>Eksportrådets statistik over SMV-eksporten udvides nu med en ny detaljeret vareinddeling, der gør det muligt for alle interesserede at danne et komplet billede af den danske eksport. Den nye eksportstatistik, der er udviklet i et samarbejde mellem Eksportrådet, Danmarks Statistik og eStatistik, viser hvilke varer SMV’er og de store danske virksomheder eksporterer til Danmarks 65 største eksportmarkeder samt udvalgte landegrupperinger som vækstmarkederne, BRIK-landene og 2. bølge-landene.</span></p>
<p>Efter et konstant konkursniveau i 2011 og 2012 faldt antallet af konkurser igen i 2013. Der kan samtidig konstateres et beskedent fald i antal tabte fuldtidsstillinger, og jobtabet i de konkursramte virksomheder er dermed på det laveste niveau siden finanskrisens start. Konkursstatistikken for 2013 afslører også, at der er store regionale forskelle i konkursudviklingen. Især de store øst- og midtjyske kommuner har oplevet en gunstig udvikling i konkurstallet.</p>
<p><span>De fire største kommuner, København, Aarhus, Aalborg og Odense oplever fremgang i den private beskæftigelse. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der i denne uge har offentliggjort den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, der giver et detaljeret indblik i beskæftigelsesudviklingen i landets kommuner, brancher og sektorer. De kommende uger opdateres beskæftigelses-, uddannelses- og pendlingsstatistikker i eStatistiks eDatabank. Statistikkerne er baseret på den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik.</span></p>
<p><span>På blot 3 år er antallet af lønmodtagere, der etablerer egen virksomhed faldet med 30 procent. I 2008 var mere end to ud tre iværksættere lønmodtagere inden virksomhedsetablering. I 2011 var denne andel kun 54 procent. Samtidig er antallet af iværksættere, der inden virksomhedsetablering er enten ledige eller uden for arbejdsstyrken, steget markant med henholdsvis 92 procent og 39 procent i samme periode. Tallene indikerer, at danskerne er blevet mere nødvendighedsdrevne og mindre mulighedsdrevne efter finanskrisen.</span></p>
<p>Finanskrisen holder fortsat etniske danskere fra at etablere virksomhed, mens iværksætteraktiviteten blandt nydanskere er tilbage på niveauet fra før finanskrisen. Det betyder, at andelen af iværksættere, der har nydansk baggrund er på et historisk højt niveau.</p>
<p><span>Antallet af faktiske konkurser er på det laveste niveau siden finanskrisens start, men sæsonkorrigeret er der tale om en mindre stigning i antallet af konkurser. Det faktiske fald er trukket af færre konkurser inden for de traditionelle erhverv – primært vest for Storebælt. Flere ældre virksomheder går konkurs, så mere end 25 procent af de konkursramte virksomheder er i dag over 10 år gamle. Ved finanskrisens start var denne andel kun 14 procent.</span></p>
<p><span>It-iværksætterne har trodset krisen og nærmer sig det tidligere toppunkt i it-bobleåret 2000. Antallet af it-iværksættere er fra 2007 til 2011 øget med 10 procent. I samme periode er det generelle iværksætterniveau for alle brancher faldet med 19 procent. Væksten er især trukket af et iværksætterboom i de fire største kommuner, hvor antallet af it-iværksættere er øget med 25 procent på de fem år.</span></p>
<p><span>Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i stagnation. Det indenlandske salg er ligeledes stagneret, men på et lavere niveau end før finanskrisen. De nye vækstmarkeder er dog langt fra præget af stagnation. Efter de seneste års vækst i eksporten til BRIK-landene er betydningen af anden-bølgelandene nu også begyndt at slå igennem. Det gør sig især gældende for de små og mellemstore virksomheder, der med en vækst alene de sidste to år på 40 procent for alvor har fået øjnene op for mulighederne på de nye markeder. Det viser den opdaterede SMV-eksportstatistik som eStatistik har udarbejdet i samarbejde med Eksportrådet.</span></p>
<p><span>7.725 arbejdspladser gik tabt ved konkurser i første halvår 2013. Det er et fald på næsten 10 procent i forhold til samme periode for et år siden. I alt 2.481 virksomheder gik konkurs i første halvår af 2013. Det er det laveste antal for perioden set over de sidste fem år.</span></p>
<p>Set over de sidste 10 år er antallet af beskæftigede i it-konsulentvirksomheder øget med 26 procent. Væksten er trukket af en stabil udvikling gennem finanskrisen, der har sendt it-konsulentvirksomhederne på en beskæftigelsesmæssig rekordkurs i forhold til det øvrige erhvervsliv.</p> <p><span class="SortOverskrift" style="font-family: Tahoma; font-weight: bold; color: #010101; line-height: 22px; background-color: #faf9f9;"> </span></p>
<p><span>Med en stigning i beskæftigelsen på 4,2 procent fra 2011 til 2012 trodser nydanskerne den generelt faldende tendens i beskæftigelsen i Danmark. Iværksættervirksomhederne bidrager i høj grad til jobvæksten blandt nydanskerne.</span></p>
<p>Detailhandlen oplevede det laveste antal konkurser i flere år i 1. kvartal 2013. Resultatet er glædeligt, mener FSR – danske revisorer, men advarer samtidig mod at tolke resultatet for positivt.</p>
<p>Kvinderne indtager det private erhvervsliv, og siden 2003 er flere kvinder end mænd med en lang videregående uddannelse blevet ansat i den private sektor. Kvindernes fremgang fordeler sig over en bred vifte af brancher fra industri og handel til videnservice og sundhedssektoren. Det viser udtræk fra eStatistiks eDatabank, der er baseret på specialkørsler fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik.</p>
<p><span>Antallet af højtuddannede kvinder i den private sektor er fordoblet fra 2001 til 2011, mens antallet af højtuddannede mænd kun er øget med 42 procent i samme periode. Kvindernes andel af de højtuddannede i den private sektor er dermed øget fra 30 til 37 procent, og de er godt på vej til at indhente mændenes forspring. It-sektoren formår ikke i samme grad at tiltrække de højtuddannede kvinder, der ligesom i 2001 kun udgør 20 procent af den højtuddannede beskæftigelse.</span></p>
<p>FSR - Danske revisorer og eStatistik har fulgt konkursudviklingen i 2012 og året ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der dog tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed fortsættes trenden fra de forrige år med mange konkurser, men lavere beskæftigelsestab.</p> <p><span class="SortOverskrift" style="font-family: Tahoma; font-weight: bold; color: #010101; line-height: 22px; background-color: #faf9f9;"> </span></p>
<p><span>Efter et historisk svagt 2009 ser 2010 lidt lysere ud, når man ser på antallet af nystartede virksomheder. Der er dog fortsat langt op til rekordårene 2006 og 2007, hvor iværksætteraktiviteten toppede. De nye iværksættertal viser også, at især nydanske kvinder har trodset krisen og startet rekordmange virksomheder i 2010.</span></p>
<p><span>I det seneste kvartal er den danske eksport stagneret ovenpå en kraftig vækst siden 2009. Ny eksportstatistik viser, at eksporten af varer og tjenesteydelser i 3. kvartal 2012 fortsat ligger fem procent over niveauet i 3. kvartal 2011 - det til trods for at eksporten til Eurozonen er faldet med fem procent i samme periode. Hjemmemarkedet viser fortsat svaghedstegn og det indenlandske salg er faldet med 3,5 procent siden starten af 2012.</span></p>
<p><span>Mens antallet af konkurser sammenlagt steg i 3. kvartal 2012, var der anderledes positive tegn i den ellers hårdt plagede bygge- og anlægsbranche. Her faldt antallet af konkurser for andet kvartal i træk, og nu nede på niveauet fra før finanskrisen satte ind.</span></p>
<p><span>De nye virksomheder har stor betydning for udviklingen og jobskabelsen i den private sektor, men det er afgørende, at de rette betingelser er til stede for iværksætterne. Det dokumenteres af de senere års turbulente økonomiske udvikling.</span></p>
<p><span>Den danske eksport af varer og tjenester fortsætter med at vokse, mens det indenlandske salg mister pusten. En ny kvartalsopgørelse over den sæsonkorrigerede danske eksport og det indenlandske salg viser, at det indenlandske salg er faldet med 3,7 procent fra 1. kvartal 2012 til 2. kvartal 2012, mens eksporten er steget med 2,8 procent i samme periode. Eksportvæksten ses både inden for varer og tjenester, og særligt eksport af tjenesteydelser til BRIK-landene bidrager til den rekordhøje eksport.</span></p>
<p><span>Antallet af konkurser faldt i 2. kvartal 2012 til det laveste niveau i over tre år. Bag den gode nyhed gemmer der sig to modsatrettede tendenser. Mens færre unge virksomheder går konkurs, er der en stigning blandt de ældre og mere etablerede virksomheder. Virksomheder over 10 år tegner sig nu for hver fjerde konkurs. Tendensen er bekymrende, mener FSR – danske revisorer.</span></p>
<p><span>Fra 2009 til 2011 er antallet af selvstændige erhvervsdrivende blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere øget med over 10 procent, mens antallet af selvstændige med dansk oprindelse er faldet med godt to procent. Tallene viser også, at der er flest selvstændige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i Hovedstadsregionen, mens væksten er størst i de øvrige regioner.</span></p>
<p><span>Statistikkerne, der beskriver erhvervsstrukturen og pendlingen i alle landets kommuner, er opdateret.</span></p>
<p><span>Det samlede antal konkurser ligger i 1. kvartal 2012 på næsten samme niveau som 1. kvartal 2011. Til gengæld er antallet af konkurser i detailhandlen i 1. kvartal 2012 på det hidtil højeste niveau. I forhold til 1. kvartal 2011 er antallet af konkurser i detailhandlen øget med 41 procent og jobtabet med 62 procent. Det viser en specialkørsel fra eStatistik – udført i samarbejde med FSR – danske revisorer og med afsæt i tal fra Danmarks Statistik.</span></p>
<p><span>Finanskrisen – der startede i 2. halvår 2008 – kostede mange danske arbejdspladser. I hele landet forsvandt der 7,6 procent af alle fuldtidsstillinger frem mod 1. kvartal 2010. Region Hovedstaden blev ikke ramt helt så hårdt som resten af landet i 2009, og har samtidig formået at skabe den største vækst frem mod 4. kvartal 2011.</span></p>
<p><span>Trods øget udflytning af produktionen og store jobtab under finanskrisen, står Region Midtjylland fortsat for halvdelen af den danske eksport inden for ressourceområdet Møbler og beklædning. En høj iværksætteraktivitet sikrer samtidig fornyelsen af den midtjyske kompetenceklynge inden for livsstilserhvervene.</span></p>
<p><span>Antallet af eksportører til de nye vækstmarkeder er steget markant de sidste ti år. Samtidig er antallet af eksportvirksomheder til traditionelle nærmarkeder stagneret eller direkte faldet i samme periode. Det viser nye eksporttal, der også afslører, at Kina topper listen over lande, der har haft den relativt største tilgang af danske eksportvirksomheder siden 2000.</span></p>
<p><span>Antallet af konkurser er fortsat på et rekordhøjt niveau, men i forhold til et historisk hårdt 2010 er antallet af konkursramte virksomheder tilbage på et lavere niveau end i 2009. Der er fortsat flest konkurser i Hovedstadsregionen, mens det tabte antal fuldtidsstillinger fordeler sig mere jævnt udover regionerne. Det viser en specialkørsel fra Danmarks Statistik – udført af eStatistik i samarbejde med FSR – danske revisorer.</span></p>
<p><span>Næsten hver niende dansker arbejdede i 2010 i oplevelseserhvervene, men der er store regionale forskelle. Billund og Fanø sætter sig på de to øverste pladser på en ny rangliste, men kommunerne omkring hovedstaden besætter dog de fleste pladser i top 15.</span></p>
<p><span>Industrien siger farvel til de ufaglærte. Så tydeligt er budskabet i en ny kortlægning af beskæftigelsen i industrien i perioden 2001-2010. Opgørelsen viser, at antallet af beskæftigede uden en kompetencegivende uddannelse er faldet 40 procent, mens antallet af beskæftigede med en universitetsuddannelse til gengæld er øget med 40 procent siden 2001.</span></p>
<p><span>2011 er kommet lidt bedre fra land, når man ser på antallet af konkurser. Konkursniveauet er stadig højt, men med et fald på 15 procent i forhold til samme periode i rekordåret 2010, ser det ud til, at kurven er knækket. Faldet slår igennem i hele landet og i langt de fleste brancher, men især Industrien samt Bygge og anlægssektoren har markant færre konkurser end sidste år.</span></p>
<p><span>Med afsæt i de nyeste tilgængelige tal fra Danmarks Statistiks nye og gamle iværksætterdatabase, beskæftigelses-, omsætning og eksportstatistikker samt Danmarks Statistiks Generelle firmastatistik og Regnskabsstatistik, har eStatistik leveret baggrundsanalysen til Aarhus Kommunes iværksætterstrategi.</span></p>
<p><span>eStatistiks Statistikbank bliver brugt af en række biblioteker, der stiller den gratis service til rådighed for deres brugere. To af bibliotekerne peger på brugervenligheden og den nemme adgang til relevant og opdateret statistik som de vigtigste grunde til, at de henviser til statistikbanken.</span></p>
<p><span>eStatistik har for Erhvervs- og Byggestyrelsen gennemført en effektmåling og evaluering af rådgivningsnetværket Early Warning, der i perioden 2007-2010 har hjulpet mere end 1500 kriseramte virksomheder.</span></p>
<p><span>I samarbejde med Danmarks Statistik og Eksportrådet har eStatistik udviklet en ny eksportstatistik. Statistikken fokuserer på antallet af danske eksportører og viser blandt andet de små og mellemstore virksomheders betydning for eksporten i landets regioner.</span></p>
<p><span>Databjerget hos Danmarks Statistik er så stort, at mange tal aldrig kommer ud til offentligheden. Men et tæt samarbejde med eStatistik giver mulighed for, at langt flere tal bliver gravet frem. En ny artikel i magasinet ’Perspektiv’ – udgivet af Danmarks Statistik – fortæller om samarbejdet, og hvordan kunderne har glæde af eStatistiks skræddersyede analyser.</span></p>
<p><span>Den danske samhandel med udlandet er under stor forandring. De store danske virksomheder får en stadig større betydning for den danske eksport, og i sær de videntunge erhverv oplever stor vækst på stadig fjernere markeder. eStatistik har sammensat en række statistikker, der følger udviklingen.</span></p>
Efterdønningerne fra finanskrisen gjorde 2010 til en historisk barsk omgang for de danske virksomheder. Med 6461 konkurser satte det forløbne år rekord - målt på antallet af konkurser. Tallene dækker dog over store regionale forskelle, men generelt set er de konkursramte virksomheder i 2010 væsentlig mindre end året før.
<p>Siden tredje kvartal 2008 har 5.440 fuldtidsansatte mistet deres job i it-sektoren, og beskæftigelsesniveauet er nu tilbage på 2005-niveau. Værst er det gået ud over it-industrien, der har mistet over 2.000 arbejdspladser. Det viser de foreløbige beskæftigelsestal over it-sektorens udvikling fra eStatistik.</p>
<p><span>Antallet af nystartede virksomheder satte rekord i 2006 og 2007. Mange af de nystartede virksomheder forsvandt dog hurtigt igen i takt med krisens indtog. Men jo længere man kommer væk fra København, jo større er andelen af iværksættervirksomheder, der har klaret sig gennem krisen.</span></p>
<p><span>Det er ti år siden, dot.com-krisen ramte it-branchen og antallet af nye virksomheder styrtdykkede. Selvom iværksætterlysten aldrig er blevet den samme som før krisen, har især it-service virksomheder markeret sig stærkt de sidste ti år med mange nye virksomheder, der samtidigt er gode til at skabe arbejdspladser.</span></p>
<p>På trods af en markant vækst i antallet af konkursramte virksomheder fra første halvdel af 2009 til første halvdel af 2010, er færre fuldtidsansatte end tidligere berørt af konkurserne. Det er nemlig virksomheder med få ansatte, der nu lukker og slukker.</p> <p><span class="SortOverskrift" style="font-family: Tahoma; font-weight: bold; color: #010101; line-height: 22px; background-color: #faf9f9;"> </span></p>
<p><span>2009 blev et historisk lavpunkt, når man ser på antallet af nystartede virksomheder, og ikke siden 1988 har antallet af nyetableringer været så lavt. Dengang var det kartoffelkuren, der knækkede kurven. Tal fra de seneste 25 år viser desuden, at iværksætteraktiviteten påvirkes øjeblikkeligt af samfundets økonomiske op- og nedture.</span></p>
<p><span>Oplevelser er fællesnævneren i dansk erhvervsliv. Området beskæftiger nemlig mange ansatte i både storbyerne og på landet. Dermed adskiller oplevelsesøkonomien sig fra de fleste andre erhvervsområder, da de traditionelt viser en stor forskel i antallet af beskæftigede, når man sammenligner land og by.</span></p>
<p><span>De virksomheder der gik konkurs i 2009 skabte masser af jobs, før krisen satte ind. Men de kunne ikke holde kadencen. En jobtilvækst på næsten 5.800 fuldtidsansatte i løbet af 2007, blev nemlig afløst af et fald på 7.500 ansatte i løbet af 2008. Det viser særkørsler fra eStatistik, der med afsæt i Danmarks Statistiks nye konkursstatistik har fulgt udviklingen i de konkursramte virksomheder.</span></p>
<p><span>Servicefagene i it-branchen er de eneste med jobtilvækst det seneste år. Samlet set er it-beskæftigelsen faldet med 4700 fuldtidsansatte, mens antallet af ansatte inden for it-service er vokset med 500 personer. Det er dog en typisk udvikling, hvis man kigger på de sidste 10 år. Det viser de seneste beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik og eStatistik.</span></p>
<p>Antallet af kvindelige topledere i Danmark vokser. Fra 2007 til 2008 kom der 1480 flere kvindelige toplederposter, hvilket er en vækst på knap otte procent. Det er primært de højtuddannede kvinder, der kommer øverst i hierarkiet, men der er stadig langt til ligestilling.</p>
<p><span>Østjylland ligger helt i front, når det gælder evnen til at skabe arbejdspladser. Det viser de nyeste beskæftigelsestal over udviklingen i landets nye kommuner. Tallene er baseret på udtræk fra Danmarks Statistiks statistikbank og dækker perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2008.</span></p>
<p><span>I slutningen af 2008 blev det synligt, at også it-branchen er ramt af finanskrisen. Efter to år med en uafbrudt stigning i antallet af fuldtidsansatte faldt antallet af beskæftigede med cirka 1.000 fuldtidsansatte fra andet til fjerde Kvartal 2008. En tendens, der også var tydelig, sidst det internationale samfund var i knæ.</span></p>
<p><span>eStatistik har med udgangspunkt i specialkørsler fra Danmarks Statistiks nye iværksætterdatabase kortlagt udviklingen i de danske iværksættervirksomheder, der blev etableret i 2002.</span></p>
<p>Kerneområderne inden for dansk erhvervsliv ændrer sig markant i disse år. Energi og miljø-sektoren er i kraftig vækst, men også transportsektoren har god vind i sejlene. Overordnet tegner kortlægningen af de danske styrkepositioner siden årtusindeskiftet et klart billede af et land præget af fremgang og forandring.</p>
<p>Der var ikke nogen særlig grund til at klynke i it-branchen omkring årtusindskiftet. For der døde ikke flere it-virksomheder, end der gjorde i andre brancher i årene, da it-boblen brast.</p>
<p>Placer it-firmaet i Hovedstadsregionen, Århus, Aalborg eller Odense. Så har du øget chancerne for, at skabe en sund forretning. Ligesom du har nemmere ved at skaffe den nødvendige it-arbejdskraft.</p>