April: Tredje største jobtab ved konkurser – trods mørketal

Dansk erhvervsliv står i en hidtil ukendt situation. Der har været økonomiske kriser før, og der kommer ganske givet perioder igen, hvor konjunkturerne slår bunden ud af markedet og sætter erhvervslivet under massivt pres med omsætningsfald, jobtab og konkurser til følge. Denne gang er dog anderledes. COVID-19 er en udefrakommende trussel, der tvinger regeringer til at lukke lande ned, hvilket ifølge Danmarks Statistik også har haft konsekvenser for Sø- og Handelsretten samt Skifteretterne, der har opereret på nedsat blus. Dermed er der ganske givet et mørketal af konkurser, som endnu ikke er blevet behandlet.

Vi kan dog allerede nu sige noget om Corona-konkurserne. For det første er der en del større virksomheder, der drejer nøglen om. Konkurserne i april medførte det tredjehøjeste jobtab nogensinde, hvor der ifølge Danmarks Statistik forsvandt 2.155 årsværk, hvilket kun er overgået af april 2009, hvor 3.072 årsværk gik tabt i finanskrisens værste måned og maj 2012, hvor blandt flyselskabet Cimber Sterlings konkurs trak gevaldigt op i jobtabet. Og så er der som nævnt ganske givet et ikke ubetydeligt mørketal for sidste måneds konkurser.  

For det andet rammer det særlige branchegrupper. I en direkte sammenligning med konkurserne i april 2009 er der væsentlige forskelle. Hvor det i 2009 i høj grad var ’Bygge og anlæg’, der tegnede sig for konkurserne i aktive virksomheder[1], er det nu ’Hoteller og restauranter’.

I april 2009 var der 70 konkurser indenfor ’Bygge og anlæg’, der dermed stod for 24,3 procent af alle aktive virksomhedskonkurser i den måneds 288 konkurser. I april 2020 var der 20 konkurser i branchen, hvilket udgør 9,6 procent af sidste måneds 209 aktive virksomhedskonkurser.

Omvendt ses det, at der var 52 aktive virksomheder indenfor ’Hoteller og restauranter’, der gik konkurs i april 2020. Det svarer til 24,9 procent af de aktive virksomhedskonkurser. Går vi tilbage til april 2009 stod ’Hoteller og restauranter’ for 8,7 procent af konkurserne.

Branchefordelingen af aktive virksomhedskonkurser i henholdsvis april 2009 og april 2020 ses i Figur 1. Her ses det også, at det ikke bare er ’Bygge og anlæg’, der umiddelbart klarer sig bedre igennem Corona-krisen end finanskrisen. Der ses også signifikant færre konkurser indenfor industrien. I april 2009 var 34 konkurser svarende til 11,8 procent af alle konkurser, i 2020 var der 11 konkurser svarende til 5,3 procent.

Figur 1. Aktive virksomhedskonkurser fordelt på brancher, april 2009 og april 2020

Kilde: Specialkørsel af Danmarks Statistiks Konkursstatistik – ESTAT13. Beregninger foretaget af eStatistik.

Sådan var konkursbilledet i april:

eStatistik og FSR – danske revisorer har fulgt konkurstallene siden finanskrisen start blandt andet med tal fra Danmarks Statistik og specialkørsler på konkursstatistikken, der offentliggøres månedligt i eStatistiks databank. Hidtil har det ikke været muligt at få de faktiske beskæftigelsestal for konkursramte virksomheder, men gennem CVR og Statstidende er det nu muligt at hente dagsaktuelle konkurstal og konkursramte virksomheders beskæftigelse frem til konkursen. I det følgende er opgørelsen baseret på disse udtræk.

I alt blev der ifølge Statstidende registreret 494 konkurser i april i Danmark (inklusiv tre i Grønland). Der var 188 konkurser i virksomheder med registreret beskæftigelse, hvilket har medført et jobtab på 2.991 lønmodtagerjob, hvilket i CVR kan opgøres til 2.034 fuldtidsstillinger[2].

Tabel 1 viser eStatistiks udtræk fra Statstidende og CVR og giver overblikket over det samlede antal konkurser fordelt på brancher.

Tabel 1. Konkurser og jobtab, fordelt på brancher, april 2020

Kilde: eStatistik udtræk fra Statstidende og CVR

Der har været flest konkurser i branchen ’Handel’, hvor 95 er registreret. Det svarer til 19,2 procent af det samlede antal på 494. I ’Hoteller og restauranter’ er der registreret næstflest konkurser i april med 68 svarende til 13,8 procent. ’Finansiering og forsikring’ havde tredje flest konkurser med 61.  

Det er langt fra alle af de konkursramte virksomheder i april, som havde nogen registreret beskæftigelse. Det havde 188 ud af de i alt 494 konkurser. Mere end en fjerdedel af disse er indenfor branchen ’Hoteller og restauranter’, hvor 50 af de 68 konkursramte virksomheder havde beskæftigelse.

Jobtabet i de 188 konkurser med beskæftigelse i april måned var samlet set på 2.991. ’Operationel service’ led det største jobtab med 981 tabte stillinger, hvilket svarer til knap en tredjedel af det samlede jobtab fra de 17 virksomheder med beskæftigelse, der er gået konkurs. Her er det blandt andet Norwegians lukning af danske datterselskaber og en lang række af mindre virksomheder indenfor rengøringsbranchen, der trækker jobtabstallene i vejret. Konkurserne ’Hoteller og restauranter’ resulterede i 879 tabte job, mens Arnold Busck stod for over halvdelen af de tabte job i ’Handel’. De største virksomhedskonkurser målt på jobtab kommer vi tilbage til.

Som nævnt ovenfor, er det i høj grad bemærkelsesværdigt, at bygge- og anlægssektorens konkurstal er markant lavere end i 2009. ’Bygge og anlæg’ er en branche, der som oftest er meget konjunkturfølsom, men indtil videre er den altså kommet igennem Corona-krisen med skindet på næsen, lader det til. Branchen tegner sig blot for 2,9 procent af det samlede jobtab ved konkurser i april. Under normale omstændigheder ville branchen stå for omkring 20 procent af de tabte job.

De ti største konkurser står for halvdelen af samlet jobtab

Det er ikke kun små virksomheder med spinkelt omsætningsgrundlag, Corona-krisen rammer. Også store virksomheder med høj omsætning og mange ansatte har måttet bukke under i april. De ti største virksomheder kan ses i Tabel 2. Jobtabet i disse ti virksomheder udgør halvdelen af det samlede jobtab fra samtlige 494 konkurser.

Tabel 2. Største konkurser målt på jobtab, april 2020

Kilde: eStatistik udtræk fra Statstidende og CVR

[1] Aktive virksomheder er efter Danmarks Statistiks definition virksomheder med beskæftigelse og/eller en årsomsætning på over 1 mio. kr.

[2] Differencen mellem Danmarks Statistiks opgørelse af tabte årsværk og eStatistiks kan forklares med, at eStatistik opgør beskæftigelsen i måneden før konkursen, mens Danmarks Statistik kigger på kvartal før.