Bygge og anlæg hamrer frem – men iværksætteraktiviteten halter

Bygge og anlæg

Foretag segmentering af hele bygge og anlæg i vores værktøj eSegmentering.
Ved køb af adgang til værktøjet kan du hente alle virksomhederne indenfor grupperingen til excel.

Prøv eSegmentering

Finanskrisen ramte i særdeleshed den private sektor, hvor beskæftigelsen faldt med 10 procent fra 2008 til 2010. På trods af en svag stigning i den offentlige beskæftigelse betød dette, at der var et fald på 5,5 procent i det samlede antal lønmodtagere fra 2008 til 2010. Antal lønmodtagere i den private sektor var konstant i den efterfølgende periode fra 2010 til 2013. Siden 2013 har den private beskæftigelse været stigende, hvilket betyder, at man i dag ligger blot 2,5 procent under 2008-niveauet. Effekten på den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er dog mindre udtalt, da den offentlige beskæftigelse har været nedadgående siden 2010.

Figur 1. Udvikling i antal lønmodtagere opgjort på sektor, årsgennemsnit 2008-2016 (2008=100)

Kilde: Danmarks Statistiks LBESK04 – beregninger foretaget af eStatistik

Alene fra 2015 til 2016 er den private fuldtidsbeskæftigelse er steget med 41.000 personer svarende til knap 3 procent. Der er beskæftigelsesfremgang i samtlige landsdele. Byen København, Københavns omegn og Østjylland tegner sig samlet for mere end halvdelen af beskæftigelsesfremgangen. Selvom de tre landsdele er landets største, er de også i toppen målt på relativ vækst, hvor de alle ligger over landsgennemsnittet. Østsjælland overgår som den eneste de tre store med en vækst i fuldtidsbeskæftigelsen på næsten 5 procent, mens alle de resterende landsdele har haft lavere vækst end hele landet.

Figur 2. Absolut og relativ vækst i privat fuldtidsbeskæftigelse opgjort på landsdele, årsgennemsnit 2015-2016

Kilde: Danmarks Statistiks LBESK33 – beregninger foretaget af eStatistik

Bygge og anlæg banker de andre

Den meget konjunkturfølsomme Bygge og anlægssektor har det seneste år skabt flere fuldtidsstillinger end nogen anden branche. Fra 2015 til 2016 steg fuldtidsbeskæftigelsen med 6.723 svarende til en stigning på 5,3 procent. Bygge og anlægssektoren er dermed ved at lukke gabet op til niveauet fra før finanskrisen, og stigningen betyder, at der nu kun mangler 12.000 fuldtidsstillinger i forhold til 2008. 

Tabel 1: Antal fuldtidsbeskæftigede opgjort på brancher, 2008-2016

Kilde: Danmarks Statistiks LBESK32 – beregninger foretaget af eStatistik

Bygge og anlægssektoren blev ramt endnu hårdere af finanskrisen end hele den private sektor. Mens den private sektor mistede hver tiende fuldtidsstilling, måtte Bygge og anlæg sige farvel til hver femte fra 2008 til 2010. Dette er i høj grad et udtryk for Bygge og anlægssektoren store konjunkturfølsomhed. Branchen bliver således hårdt ramt i perioder med lav økonomisk aktivitet, mens den omvendt også profiterer i økonomiske opsving. Dette illustreres af væksten de seneste tre år, hvor Bygge og anlægssektoren har haft en beskæftigelsesfremgang på 11 procent mod den private sektors 6 procent.

Figur 3. Udviklingen i antal fuldtidsstillinger, årsgennemsnit 2008-2016 (2008=100)

Kilde: Danmarks Statistiks LBESK32 – beregninger foretaget af eStatistik

Byggeriet skaber job i de store byer

På trods af den positive beskæftigelsesudvikling i bygge og anlægssektoren fra 2013 til 2016 har blot 17 kommuner flere fuldtidsbeskæftigede i 2016 end de havde i 2008. Fælles for de 17 kommuner er, at de ligger omkring landets større byer. 14 af de 17 kommuner med beskæftigelsesfremgang ligger tæt på hovedstaden, mens de resterende tre er Jyllands største byer, Aarhus, Esbjerg og Aalborg.

Figur 4. Kommuner med fremgang i Bygge og anlægssektoren (mørkeblå) fra 2008 til 2016 (årsgennemsnit)

Kilde: Specialkørsel på Danmarks Statistiks LBESK – beregninger foretaget af eStatistik

De jyske kommuner er dog ikke i nærheden af væksten i Bygge og anlæg omkring København. Herlev og Greve topper vækstbarometeret med over 50 procents fremgang i fuldtidsbeskæftigelsen fra 2008 til 2016. Herefter følger fem kommuner med tæt tilknytning til hovedstaden, der alle har fremgang på mere end 10 procent. Aarhus er til sammenligning den bedste jyske kommune med en vækst på godt 6 procent.

Figur 5. Kommuner med fremgang i Bygge og anlægssektoren fra 2008 til 2016

Kilde: Specialkørsel på Danmarks Statistiks LBESK – beregninger foretaget af eStatistik

Der mangler 10.000 iværksætterjob i Bygge og anlægssektoren

Iværksætternes bidrag under højkonjunkturen var markant i Bygge og anlægssektoren. I 2008 var 28.242 job i Bygge og anlægssektoren skabt af de seneste 5 iværksætterårgange. Det vil sige, at næsten hver sjette beskæftigede i Bygge og anlægssektoren var ansat i en virksomhed, der var etableret under højkonjunkturen i perioden 2003-2007. Til sammenligning har iværksætterårgangene 2010-2014, det vil sige virksomheder etableret efter finanskrisens start, kun skabt 17.506 i Bygge og anlæg. Det svarer til, at godt hver tiende beskæftigede ved udgangen af 2014 er ansat i en virksomhed etableret under krisen. Iværksætteres jobskabelse er dermed faldet med over 10.000 beskæftigede svarende til næsten 40 procent i en periode, hvor branchens samlede beskæftigelse kun er faldet med 11 procent. Det fortæller i høj grad om iværksætternes udsatte position, når en branche eller økonomien som helhed møder modgang.

Tabel 2. De seneste fem iværksætterårganges jobskabelse i Bygge og anlæg, november 2008 og november 2015

Kilde: Iværksætterdatabasen og Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik – beregninger foretaget af eStatistik

Danmarks Statistik har opgjort antallet af nye iværksættervirksomheder siden 2001 og udviklingen i antallet af iværksættere inden for Bygge og anlæg. Fra 2002 til 2006 sker der mere end en fordobling af antallet af iværksættervirksomheder, mens antallet halveres frem til 2009, hvilket er året med det laveste niveau registreret i perioden 2001-2014. Efterfølgende er der tale en mindre stigning frem til 2014.

Ovenstående illustreres yderligere i antallet af reelle iværksættervirksomheder og nye virksomheder ifølge CVR, hvor en reel virksomhed er defineret ved at kunne præstere, hvad der svarer til et halvt årsværk. Antallet af iværksættervirksomheder i 2015 og 2016 er udregnet med baggrund i udviklingen af antal nye virksomheder ifølge CVR, som historisk har været en god indikator. Konverteringen af nye virksomheder til reelle virksomheder var lavest i 2009 og 2010, men har siden ligget på cirka 70 procent. Dette konverteringstal er det højeste blandt alle brancher, der i gennemsnit ligger på 48 procent.

Figur 6. Udvikling i antallet af reelle iværksættervirksomheder, 2001-2016.*

Kilde: Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase – beregninger foretaget af eStatistik * antallet af reelle virksomheder i 2015 og 2016 er regnet under forudsætning af, at udviklingen følger antallet af CVR-numre

Halvering i antallet af konkurser i aktive virksomheder

De mange nye virksomheder, der blev etableret under højkonjunkturen, blev ramt hårdt af konkurser, da finanskrisen satte ind. Konkurstallet toppede i første kvartal 2010 med 287 konkursramte virksomheder i Bygge og anlæg. Antallet af konkurser var støt faldende frem til 2015. I første og andet kvartal 2016 lå det samlede konkurstal i Bygge- og anlægsbranchen på henholdsvis 237 og 255, hvilket ikke ligger langt fra finanskriseniveauet i første halvår 2010. Den store stigning fra 2015 til 2016 skyldes dog i høj grad de såkaldte nulvirksomheder. Nulvirksomheder har ingen ansatte og en årlig omsætning på under en million kroner, hvorfor de ofte udelades, når man skal vurdere den samfundsøkonomiske effekt af konkurserne. Renses konkurstallene for nulvirksomheder, er billedet mindre bekymrende. Udviklingen i antallet af virksomheder, der var aktive frem til konkursen vises i figur 9. Her lå konkursantallet på 117 i første kvartal 2016, mens det i første kvartal 2010 lå på 201. I første kvartal 2017 faldt antallet af konkurser i aktive virksomheder til 104, hvilket er et fald på 48 procent sammenlignet med niveauet fra første kvartal 2010.

Figur 7. Udvikling i det samlede konkurstal og konkurser i aktive virksomheder, Bygge og anlæg, 2009K1-2017K1.

Kilde: Specialkørsel på Danmarks Statistiks konkursstatistik – beregninger foretaget af eStatistik