Søg:

08. juli, 2022

Bygge- og anlægssektoren hårdt ramt af konkurser i juni

Konkursudviklingen i juni byder på faresignaler. I særdeleshed for en bygge- og anlægssektor, der rammes af prisstigninger på byggematerialer resulterende i mange konkurser med beskæftigelse og en voldsom stigning i jobtabet. Det er større, ældre og mere veletablerede virksomheder, der nu drejer nøglen om. Byggekonkurserne tegner sig for hele 39 procent af juni måneds samlede jobtab, og antallet af aktive byggekonkurser har aldrig været større.

På overfladen så juni ud til at have været en stille konkursmåned med i alt 630 konkursbegæringer. I forhold til maj er det lige knap 200 færre konkurser. Men – og det er et stort men – under overfladen viste juni sig at være en hel anden og meget mere drabelig konkursmåned. Ud af de 630 konkurser var der hele 243 konkurser i virksomheder med beskæftigelse. De resterende var primært de såkaldte nulvirksomheder uden reel aktivitet. I maj var der 173 virksomheder med beskæftigelse, der gik konkurs. Gennemsnitsalderen på de konkursramte virksomheder steg også fra 5,5 år i maj til 7,2 år i juni, og kigger vi på jobtabet gik der hele 1.743 årsværk tabt i juni mod 948 i maj.

 

Sammenfattende om juni kan vi altså konstatere, at der var en stigning i antallet af konkurser med beskæftigelse på hele 40 procent i forhold til maj, og jobtabet opgjort i årsværk var 84 procent større. Sammenholdt med virksomhedernes gennemsnitsalder sender det et signal, man ikke kan tage fejl af: juni blev en konkursmåned, hvor markant flere og større veletablerede virksomheder måtte dreje nøglen om end, vi har set i de seneste måneder! Det kan desuden konstateres, at det er gået særligt hårdt ud over virksomheder i bygge- og anlægssektoren.

 

Forklaringen? Et sandsynligt bud er, at virksomheder rammes af den voksende inflation. Det er nok ikke mange, der for et år siden forudså så voldsomme prisstigninger, som vi oplever nu, når man givet tilbud på forårets entrepriser. Hertil kommer, som vi har nævnt i tidligere analyser, at forfaldsdatoen for de udskudte skatte- og momsbetalinger, der var en del af COVID19-hjælpepakkerne, har skubbet nogle virksomheder udover kanten, hvis likviditet og cashflow har haltet. Det fremgår da også af NYT-fra Danmarks Statistik: Nr.246, at 134 af de aktive konkurser, dvs. knap halvdelen, var virksomheder med moms- og A-skattelån.

 

Figur 1 herunder viser, hvordan konkursniveauet har været siden januar 2019 for henholdsvis konkurser med beskæftigelse og øvrige konkurser, hvoraf størstedelen er de såkaldte nulvirksomheder.

 

Som det ses af grafen, har der de seneste måneder været en stigende tendens i antallet af virksomheder med beskæftigelse, der går konkurs efter en lang periode med et stabilt niveau.

 

 

Som det ses af grafen, har der de seneste måneder været en stigende tendens i antallet af virksomheder med beskæftigelse, der går konkurs efter en lang periode med et stabilt niveau. Kigger vi samlet set på første halvår 2022, er konkursniveaet dog nogenlunde på niveau med de foregående og stadig milevidt fra niveauet under finanskrisen. Tabel 1 herunder viser, hvordan konkursniveauet har været i juni samt hele første halvår i årene 2009-2010 og 2019-2022.

 

 

Figur 2 viser, hvordan jobtabet har set ud i de enkelte måneder i de samme år, som ovenstående tabel. Og her er det slående, at man bortset fra to måneder skal tilbage til finanskriseårene for at finde større jobtab i en enkelt måned i første halvår end de 1.743 tabte årsværk i juni 2022. Det høje jobtab i april 2020 på 2.155 årsværk skyldes nogle meget store konkurser som følge af COVID1-pandemiens begyndelse med medfølgende nedlukninger. Her gik blandt andet Arnold Busck og dele af Norwegian konkurs med store jobtab til følge.

 

 

Bygge og anlæg hårdt ramt

Som tidligere nævnt gik konkurserne i juni særligt hårdt udover ’Bygge og anlæg’. Tabel 2 viser branchefordelingen af månedens konkurser, og her ser man, at der var 67 konkurser med beskæftigelse i ’Bygge og anlæg’ med et jobtab på 664 årsværk. Det svarer til andele på henholdsvis 28 procent og 39 procent.

 

Dataene her er hentet direkte fra Statstidende og CVR, hvorfor der er en mindre variation i forhold til Danmarks Statistiks data. Danmarks Statistik offentliggør ikke branchetal for virksomheder med beskæftigelse og jobtab. Til gengæld er der en detaljeret brancheopgørelse for konkursramte virksomheder efter type, nemlig nulvirksomheder og aktive virksomheder (link til KONK15). Aktive virksomheder er opgjort som virksomheder med beskæftigelse samt virksomheder uden beskæftigelse, men med en omsætning på minimum en million kroner i året inden konkursen. I juni måned var der i alt 273 aktive konkurser, heraf 75 i bygge og anlægssektoren, jf KONK15. Det er værd at bemærke, at de 75 aktive konkurser er det højeste antal registrerede aktive byggekonkurser i statistikkens historie.

 

Figur 3 viser antallet af konkurser med beskæftigelse per måned siden januar 2020, der har været samlet og i ’Bygge og anlæg’. Desuden viser figuren også bygge- og anlægssektorens andel af de samlede konkurser med beskæftigelse. Her ses det, at juni 2022 med 67 konkurser med beskæftigelse i ’Bygge og anlæg’ topper.

 

Kigger man på andelen, der vises med den gule graf på højre akse, ses det, at den ligger nogenlunde stabil på omkring 22 procent, men dog med nogle markante udsving. I juni udgjorde konkurser i ’Bygge og anlæg’ 28 procent af de samlede konkurser med beskæftigelse.

 

Figur 3. Konkurser med beskæftigelse hhv. samlet og i ’Bygge og anlæg’, januar 2020 – juni 2022

Kilde: Udtræk fra Statstidende og CVR. Beregninger foretaget af eStatistik.

 

Figur 4 er magen til bortset fra, at det her er jobtabet i årsværk, der vises. Konklusionen er her, at konkurser i ’Bygge og anlæg’ rammer større virksomheder end generelt. Hvor det over perioden var 22 procent af konkurser med beskæftigelse, som bygge- og anlægssektoren stod for, så finder man i samme periode 28 procent jobtabet.

 

Figur 4. Jobtab ved konkurser hhv. samlet og i ’Bygge og anlæg’, januar 2020 – juni 2022

Kilde: Udtræk fra Statstidende og CVR. Beregninger foretaget af eStatistik.

 

Denne tendens må siges at være lidt bekymrende, og kombineret med, at det ikke er på baggrund af enkelte store virksomheder, der går konkurs, men flere i størrelsesordenen 50-100 årsværk samt, at det er ældre og veletablerede virksomheder, der må dreje nøglen, er det udvikling, man følge med spænding og en smule ængstelse.

 

Og følge det gør vi hos eStatistik. Vi monitorerer konkursudviklingen på daglig basis, og kan således allerede på dagens sidste dag gøre status på hele måneden. Derfor kunne man også allerede fredag d. 1. juli læse om byggekonkurser i Licitationen på baggrund af data fra eStatistik.

 

Bygge- og anlægssektorens kedelige konkursdominans afspejler sig også i junis ti største konkurser. Det ses af Tabel 3. Seks ud de ti største konkurser var i branchen ’Bygge og anlæg’, og månedens største konkurs var da også et byggefirma.

 

 

Rolig konkurs-august forstyrres af jobtab i byggesektor

02. september, 2022

Rolig konkurs-august forstyrres af jobtab i byggesektor

Stort fald i iværksætteraktiviteten

27. juli, 2022

Stort fald i iværksætteraktiviteten

Vild og vanvittig jobvækst

18. juli, 2022

Vild og vanvittig jobvækst

Maj: konkursmåned uden store overraskelser

01. juni, 2022

Maj: konkursmåned uden store overraskelser