Dansk jobrekord med ”aber dabei”

eStatistik har endnu engang kortlagt beskæftigelsesudviklingen i landets kommuner. Den gængse opfattelse er, at det går rigtigt godt. Lønmodtagerbeskæftigelsen øges måned efter måned til rekorder, og i august rundede man for første gang tre millioner lønmodtagere.

Men jobvæksten er en sandhed med modifikationer. For hvad den brede offentlighed nok ikke er klar over, er, at der i mange af landets kommuner ikke er vækst mere. Kigger man på udviklingen fra andet kvartal 2022 til samme kvartal i indeværende år, ses det, at jobrekorden ene og alene skyldes en gruppe vækstkommuner, mens omtrent halvdelen af landets kommuner har haft stilstand eller decideret tilbagegang i den private beskæftigelse det seneste år.

Figur 1 herunder viser et kort over Danmark, hvor udvikling er illustreret. Her ses det tydeligt, at store dele af landet er i det røde felt. Vækstkommunerne finder vi særligt omkring København, som kortet viser, men der er dog også kommuner udenfor hovedstadsområdet, hvor den private sektor vokser.

Fuld fart på jobvæksten i Gladsaxe

En af de kommuner, hvor den private sektor fortsat skaber mange nye job, er Gladsaxe. Her vokser erhvervslivet ufortrødent videre. Mens væksten mange steder er aftaget eller blevet erstattet af beskæftigelsestilbagegang, holder den private sektor i Gladsaxe jobfest. Det seneste år er den private beskæftigelse vokset med knap 3.200 lønmodtagere, hvilket svarer til en vækst på hele 8,6 procent. Det gør Gladsaxe til den kommune med det femte hurtigst voksende erhvervsliv målt på lønmodtagere, og beskæftigelsen er i andet kvartal 2023 hele 15,3 procent højere end i samme kvartal 2018.

Jobvæksten fortsætter i Gladsaxe kommune, der nu har næsten lige så mange lønmodtagerjob i den private sektor som markant større jyske kommuner; Vejle, Esbjerg og Kolding. Udviklingen ses af Figur 2 herunder. Det startede ellers dårligt, med et jobtab fra 2018 til 2029, herefter med stagnation i coronaåret 2020, men herefter er der tale om en solid vækst i 2021, 2022 og ikke mindst første halvår af 2023, hvor man i andet kvartal for første gang krydsede 40.000 lønmodtagere i kommunens private sektor. Her var der 40.121 lønmodtagere ifølge en specialkørsel af Danmarks Statistisk Lønmodtagerbeskæftigelsesstatistik, som analysevirksomheden eStatistik har fået foretaget.

Det seneste år er beskæftigelsen vokset med 3.179 lønmodtagere, hvilket svarer til 8,6 procents vækst. Det er selvfølgelig en konsekvens af kommunens, og hele landets, helt store vækstlokomotiv Novo Nordisk, som nyder en voldsom og langvarende succes i disse år. Tabel 1 viser, hvordan beskæftigelsesudviklingen i den private sektor fordeler sig på udvalgte brancher.

Af tabellen fremgår det, at industrien er vokset med hele 17,7 procent svarende til 2.245 job. Heraf kan størstedelen kobles direkte til udviklingen i Novo Nordisk. Men også brancher som ’Transport’ og ’Hoteller og restauranter’ nyder markant fremgang det seneste år med vækstrater på henholdsvis 12,9 procent og 10,5 procent.

Væksten i den private sektor var som beskrevet ovenfor på 8,6 procent, og sammenligner man det med udviklingen med landets øvrige kommuner, er erhvervslivet i Gladsaxe blandt de fem hurtigst voksende ud af landets 98 kommuner. Figur 3 viser de 20 kommuner med størst relativ vækst det seneste år, altså fra andet kvartal 2022 til samme kvartal i år.

Af figuren ses det, at Dragør kommune har det hurtigst voksende erhvervsliv det seneste år med en vækst på hele 19,4 procent, hvilket svarer til 331 lønmodtagere. En vækst, der kan tilskrives lufthavnen, der for alvor er kommet i op i gear igen oven på COVID19-pandemien, der var særlig hård ved lufthavnen og beskæftigelsen i Dragørs private sektor. Nedlukningerne betød, at Dragør fra 2020 til 2021 dengang også indtog førstepladsen, men her over kommuner med størst fald i beskæftigelsen.

I Figur 3 herunder ses det, at Tårnby har det næst hurtigst voksende erhvervsliv det seneste år med en vækst på 9,3 procent, hvilket også kan kobles til lufthavnen. Her udgør væksten 1.963 lønmodtagerjob. Lolland og Billund slår akkurat Gladsaxe, som er på femtepladsen. 

Det er bemærkelsesværdigt, at Kalundborg og Hillerød følger lige efter Gladsaxe på sjette- og syvendepladsen. Her er væksten også trukket af Novo Nordisk og deres faciliteter i disse kommuner. De helt store kommuner, København og Aarhus, er at finde som nummer henholdsvis femten og sytten på listen med en relativ vækst på 3,6 procent i København og 3,1 procent i Aarhus. København og Aarhus tegner sig da også for en jobvækst på henholdsvis 10.686 og 4.562. Det er bemærkelsesværdigt, at de tre lufthavnskommuner, Lolland med Femern-forbindelsen, de tre Novo Nordisk kommuner, København og Aarhus til sammen har skabt 25.495 lønmodtagerjob. Det efterlader beskedne 5.937 job til deling mellem de resterende kommuner.

Mens Gladsaxe vokser, er jobfesten aflyst mange andre steder

At det går godt med dansk økonomi, er der generel bred konsensus om, og beskæftigelsen har for første gang rundet tre millioner beskæftigede på landsplan. Men det er som nævnt ikke alle steder, at jobfesten er fortsat. Mange kommuner oplever faktisk en tilbagegang i lønmodtagerbeskæftigelsen, hvilket sætter præstationen i Gladsaxe og de øvrige vækstkommuners erhvervsliv i relief. Figur 4 viser den relative udviklingen for Gladsaxes naboer i Storkøbenhavn.

Samlet set har der været en vækst på 3,3 procent i den private sektor i de sytten kommuner i Storkøbenhavn. Det svarer til 20.170 lønmodtagerjob. På landsplan var væksten 1,5 procent (31.432 lønmodtagerjob), og som det fremgår af figuren, så er det som nævnt i høj grad Dragør, Tårnby og Gladsaxe, som trækker op. Fem kommuner har haft negativ vækst i perioden.

Fra ’Bamses Billedbog’ til life science

Væksten i Gladsaxe betyder samtidig, at kommunens private sektor har nået en størrelse, hvor det er sammenligneligt med markant større kommuner. Figur 5 viser den relative beskæftigelsesvækst i den private sektor fra andet kvartal 2008 til samme kvartal i 2023. Beskæftigelsen var på et højdepunkt i 2008, inden finanskrisen ramte, og der kom et voldsomt fald. Siden er beskæftigelsen kommet tilbage på sporet, og landet befinder sig netop nu på et hidtidigt højdepunkt.

I Gladsaxe er den private beskæftigelse vokset med 59 procent siden andet kvartal 2008. Det overgås kun af Dragør, der har haft en vækst på 61 procent. På landsplan er beskæftigelsen vokset med 13 procent.

Der er altså ikke længere tvivl om, hvem der indtager hovedrollen i Gladsaxes beskæftigelse. Hvor Bamse og Kylling (og alle deres øvrige omkring 2000 kollegaer i TV-Byen i Søborg) i starten af 00’erne  var med ved lønmodtagerbordet i en kommune med et stort antal offentlige ansatte, er det nu life science-virksomheder som Novo Nordisk, Novozymes og NNIT samt andre store hovedsæder som ISS og MT-Højgaard, der sætter dagsordenen, i en kommune, hvor den private sektor svinger taktstokken.

Væksten har resulteret i, at Gladsaxe i 2023 er Danmarks ottende største erhvervskommune målt på antal lønmodtagerjob i den private sektor. I 2008 var kommunen på femtendepladsen. Det ses af Tabel 2 nedenfor.

Der er ganske vist mange flere selvstændige erhvervsdrivende i de jyske kommuner, og disse tæller ikke med i lønmodtagerstatistikken, men når det gælder lønmodtagerjob, er den private sektor i Gladsaxe kommune fuldt på højde med markant større kommuner som Vejle, Esbjerg og Kolding, hvilket ganske enkelt må siges at være en enestående præstation af virksomhederne i Gladsaxe.