Danske industrivirksomheder i stærkt comeback

LÆS MERE OM eSTATISTIKS ARBEJDE MED ERHVERVSSTATISTIKKER: I Danmarks Statistiks nye kundemagasin 'Statistisk Perspektiv' illustreres, hvordan eStatistik udarbejder specialstatistikker i tæt samarbejde med Copenhagen Capacity og Danmarks Statistik. Læs artiklen her: ​Hovedstaden som magnet for internationale virksomheder.

Beskæftigelsen i Danmark er som bekendt på rekordniveau, hvilket eStatistik fornyligt har belyst i vores analyse af lønmodtagerbeskæftigelsen. Jobvæksten kommer også til udtryk i industrien, hvor vi skal helt tilbage til 2009 for at finde en højere lønmodtagerbeskæftigelsen end, den vi ser i fjerde kvartal 2021. Her var der 319.780 lønmodtagerjob i den danske industri. Det er 10.609 flere end i fjerde kvartal 2019, hvilket svarer til en vækst på 3,4 procent.

I samme periode voksede den samlede lønmodtagerbeskæftigelse med 4,6 procent, så helt trop med den generelle udvikling følger industrien altså ikke. Men ser man væksten i industribeskæftigelsen i lyset af den stagnation, der har præget branchen siden finanskrisen, er det alligevel en utrolig positiv udvikling. Industrien blev ekstremt hårdt ramt af finanskrisen, og faldt med knap 80.000 job på en tilsvarende toårig periode fra fjerde kvartal 2008 til fjerde kvartal 2010. Finanskrisen lagde samtidig kimen til en omlægning af industri, og mange af jobbene forsvandt for bestandigt og blev afløst af teknologi eller outsourcet til udlandet. Men nu er der altså atter en beskæftigelsesvækst i industrien, der er til at føle, hvilket sender et stærkt signal om styrken i den danske industri. En industri, der selvfølgelig er båret af nogle giganter som Novo Nordisk, LEGO, Grundfos, Danfoss, Danish Crown og Arla m.fl., men som også rummer en tæt bevokset underskov af mindre industrivirksomheder, der bestemt også bærer en stor del af ansvaret for den stærke industri.

Figur 1 viser, hvordan beskæftigelsen i industrien har udviklet sig kvartalsvis i årene 2019 til 2021. I perioden fra fjerde kvartal 2019 til fjerde kvartal 2021 voksede beskæftigelsen som nævnt med 10.609 job, hvilket betyder, at industrien stod for 12,7 procent af den samlede jobvækst i perioden. I fjerde kvartal 2021 udgjorde de knap 320.000 beskæftigede i industrien 16,7 procent af den samlede lønmodtagerbeskæftigelse i den danske private sektor.

De mange nye industrijob finder man primært i Nordsjælland og Københavns omegn. Dette ses af Figur 2 herunder, der viser beskæftigelsesudviklingen fra fjerde kvartal 2019 til fjerde kvartal 2021 fordelt på landsdele.

I landsdel Nordsjælland udgør væksten i industrien 3.111 lønmodtagerjob, hvilket svarer til 29,3 procent af væksten. Her spiller Novo Nordisks produktionsanlæg i Hillerød en markant rolle sammen med Coloplast i Fredensborg. Landsdel København står for 23,1 procent væksten med 2.445 nye job. Igen kan Novo Nordisk, denne gang i Gladsaxe nævnes, men også Agilent Technologies Denmark i Glostrup kan nævnes. Her er der dog ikke tale om en decideret vækst, men i stedet at virksomheden har ændret branchekode fra engroshandel til industri, hvilket i øvrigt også var tilfældet med Coloplast i Fredensborg.

Umiddelbart kan det altså på overfladen se ud som om, at industrien er rykket øst på, men kigger man nærmere på de underliggende data, vil man opdage, at det altså i en vis udstrækning altså mere skyldes brancheglidning i Danmarks Statistiks opgørelse end en reel jobvækst. Det er et kendskab til statistikkerne, som eStatistik igennem mange år har opbygget. Og som vi vil se af Figur 5 senere, så er det til stadighed i Vestjylland, at industrien fylder relativt mest.

Landsdel Sydjylland står også for en betragtelig andel af jobvæksten med 2.056 flere lønmodtagere i industrien i perioden. Udviklingen i landets elleve landsdele fremgår af nedenstående figur.

De bagvedliggende data for ovenstående figur ses af Tabel 1 herunder. Her ses det også, at landsdel Nordsjælland ikke bare har haft den største fremgang i absolutte termer, men også relativt præsterer landsdelen den højeste udvikling med en vækst på 15 procent, hvilket er markant over det generelle vækstniveau i såvel industrien som generelt.

Tabellen viser også, at det er i den sydjyske landsdel, man finder flest beskæftigede i industrien. Her var der 61.103 i fjerde kvartal 2021.

Kigger man på beskæftigelsesudviklingen i industrien på kommuneniveau, er der da også fire sydjyske kommuner i top10 over kommuner med flest nye industrijob i perioden fra fjerde kvartal 2019 til samme kvartal 2021. Billund, Horsens, Vejle og Esbjerg er at finde på pladserne seks til ni. De øverste fem pladser går alle til sjællandske kommuner med Gladsaxe som en suveræn topscorer med 1.600 nye industrijob. Hillerød er på andenpladsen med 1.233 job. Fælles for Gladsaxe og Hillerød (og Kalundborg på tiendepladsen) er Danmarks mest værdifulde selskab, Novo Nordisk.

Landets største industrikommune målt på antal job er dog Aarhus, der kan bryste sig af 13.880 lønmodtagerjob i industrivirksomheder. Gladsaxe følger trop med 12.195 job, mens Aalborg akkurat overgår København i kampen om at være landets tredjestørste industrikommune. Figur 4 viser de femten største industrikommuner målt på antal beskæftigede.  

En anden måde at vurdere industriens betydning på er at kigge på, hvor meget beskæftigelsen i industrien udgør af den samlede beskæftigelse i de private virksomheder. Som tidligere nævnt udgør industrien 16,7 procent af den private beskæftigelse på landsplan. Figur 5 viser, hvor meget industrien udgør på landsdelsniveau.

Her ses det, at der relativt er flest industrijob i landsdel Vestjylland, hvor de udgør 29,1 procent af den samlede private beskæftigelse. I Sydjylland er det lige knap hvert fjerde privat job, som er at finde i industrien, mens industrien i København ikke overraskende fylder relativt lidt af den samlede beskæftigelse. Her udgør industrien 4 procent af den private sektor opgjort på lønmodtagerniveau.

Figur 5 viser fordelingen.

Laver man samme øvelse på kommuneniveau, er der ekstremt tæt løb i toppen. Figur 6 viser top15 over kommuner med relativ størst industribeskæftigelse. Helt i top finder man Kalundborg, hvor industrien udgør hele 44,4 procent af beskæftigelsen i de private virksomheder, mens industrien udgør 44,2 procent af beskæftigelsen i Billund. I Sønderborg udgør industrien 41,9 procent. Årsagen til dette hedder naturligvis henholdsvis Novo Nordisk, LEGO og Danfoss.

I Ikast-Brande har man også en stor industrivirksomhed i form af vindmølleproducenten Siemens-Gamesa, og det er afgørende for, at 37 procent af den private beskæftigelse er indenfor industrien. Ringkøbing-Skjern er omtrent lige så stor, hvilket skyldes en anden vindmølleproducent, nemlig Vestas, men her tæller også Arla godt med i lønmodtagerstatistikken.

Hvordan industriandelen af de private virksomheders beskæftigelse ser ud i landets øvrige kommuner, kan ses af nedenstående interaktive kort over Danmark.