Søg:

06. oktober, 2020

Dobbelt op på jobtab i september: nu rammes industrien

Efter en meget rolig konkursmåned i august er der atter gang i konkurserne. I alt bød september på 409 konkurser, hvilket er 105 flere end i august. Med 1.155 tabte årsværk er jobtabet fra august lige nøjagtig fordoblet i september og på næsten samme niveau som september 2009. Dermed overgås september kun af april med 2.155 tabte årsværk og juli med 1.295, når vi kigger på coronakrisen. Særligt en branche springer i øjnene i septembers jobtab – industrien.

Så gik den ikke længere for industrien. Branchen har klaret sig aldeles nådigt igennem coronakrisen indtil videre, hvad angår konkurser. Men i september havde branchen et større jobtab end de tidligere seks coronamåneder tilsammen. Det vender vi tilbage til. Først tager vi et kig på måneden, der gik overordnet.

 

Der var i alt 409 konkurser i september ifølge Statstidende. Heraf var der beskæftigelse i 158 virksomheder, og tilsammen havde de en beskæftigelse på 1.155 årsværk. De konkursramte virksomheder i september havde en gennemsnitsalder på 8,4 år, hvilket faktisk er markant ældre end tendensen fra de tidligere måneder.

 

Sammenlignet med samme periode sidste år har der stadig været markant færre konkurser i 2020, men selvom der var mange flere virksomheder, der gik konkurs i 2019, er jobtabet målt i årsværk signifikant højere under coronakrisen. Tallene kan ses af Tabel 1.

 

Krisen har altså sat sine spor i konkursudviklingen, men meget tyder på, at hjælpepakkerne alligevel har været med til at holde hånden under erhvervslivet. Sammenligner vi med samme periode under finanskrisen i 2009, er antallet af konkurser i 2020 faktisk på niveau, men jobtabet var væsentligt større under finanskrisen – det var altså større virksomheder, der måtte dreje nøglen om dengang sammenlignet med coronakrisen.

 

Tallene kan ses af Tabel 1.

 

 

 

Branchefordelingen af konkurserne i september ligner til forveksling den fra de foregående måneder. 19 procent af konkurserne i august var i branchen ’Bygge og anlæg’, hvor der var 79 konkurser. ’Erhvervsservice’ havde omtrent det samme antal konkurser i august, nemlig 79, hvilket svarer til 19 procent, mens handelsbranchen stod for 68 af de 409 konkurser. Det svarer til 17 procent.

 

Tabel 2 viser branchefordelingen af konkurser.

 

 

Nu kommer jobtabet i industrien

Det samlede jobtab (ikke årsværk som i Tabel 1 – forskellen bunder i fx deltidsansættelser) i forbindelse med konkurserne i september var på 1.679, hvilket er markant højere end august. April og juli var præget af nogle meget store virksomheder, der gik konkurs, hvilket sendte det samlede jobtab i vejret. I september ser det lidt anderledes ud. Her er det relativt høje jobtab mere ligeligt fordelt på de 409 konkurser.

 

Kigger vi branchefordelingen af jobtabet ved septembers konkurser, finder vi størstedelen i branchen ’Erhvervsservice’. Her er der et jobtab på 489 job, hvilket svarer til 29 procent af det samlede. ’Bygge og anlæg’ tegner sig for 24 procent af jobtabet med 396 tabte job, og er dermed endnu engang overrepræsenteret i jobtabsstatistikken i forhold til branchens andel af den samlede private beskæftigelse på 9 procent.

 

Den store overraskelse i september er branchen ’Industri mv.’, der tegnede sig for 21 procent af det samlede jobtab. Det er en voldsom forøgelse i forhold til perioden fra og med marts til og med august, hvor branchen har stået for 3,5 procent af jobtabet. Samlet set er der i hele coronaperioden gået 683 job tabt i industrien som følge af konkurser. De 349, altså mere end halvdelen, er tabt i september.

 

Det falder sammen med, at regeringens hjælpepakker er blevet udfaset, og hjemsendte medarbejdere er vendt tilbage til virksomhederne. Industrien udgør 17 procent af den private beskæftigelse, og dermed er en andel på 21 procent af jobtabet i september på linje med branchens andel af beskæftigelsen, mens den i de foregående måneder har været markant underrepræsenteret.

 

Omvendt skal det nævnes, at ’Hoteller og restauranter’ havde et lille jobtab i september sammenlignet med de tidligere måneder. 79 job svarende til 5 procent af det samlede jobtab gik tabt, og det er fuldstændig på linje med branchens andel af den private beskæftigelse.

 

Se branchefordelingen af jobtab i Tabel 3.

 

 

Forsvinder konkursjob ud i det blå?

Jobtab er en vanskelig størrelse at gøre op. Der er en helt klar tendens i konkursramte virksomheder til, at de i månederne op til konkursen ”bløder” job. Så hvornår skal man måle det fra? I denne rapport har vi opgjort beskæftigelsen som et gennemsnit af månederne i årets andet kvartal. Det er den metode, som Danmarks Statistik benytter sig af, når de opgør jobtabet i konkursstatistikkerne.

 

Figur 1 viser, hvordan beskæftigelsesudviklingen i septembers 409 konkursramte virksomheder har været fra oktober 2019 til juli 2020.

 

 

Her ses det tydeligt, hvordan jobbene siver ud af virksomhederne i året op til konkursen. I perioden er antallet af job faldet med 36 procent, mens antallet af årsværk er faldet med 43 procent, hvilket må siges at være en betragtelig nedgang. Så hvornår er det rigtige tidspunkt at måle beskæftigelsen på?

 

Når det kommer til konkursramte virksomheders omsætning, tager Danmarks Statistik udgangspunkt i året før konkurs, hvilket betyder, at man har omsætning fra et år, beskæftigelse fra et andet. Giver det et retvisende billede af virksomhedens aktiviteter og størrelse, og dermed konkurstabet? Svaret ligger ikke lige for, men det er under alle omstændigheder værd at have i mente, når man kigger på konkursstatikker.

 

Forbliver ”konkursjobs” reelt tabt for altid? Det ses i forbindelse med de store virksomhedskonkurser, at virksomheden eller dele af den bliver købt ud af konkursboet og videreført, hvilket betyder, at jobbene genopstår, men under et andet CVR-nummer. Under Coronakrisen har vi blandt andet set det ved Arnold Busck, hvor Bog & Idé overtog fjorten butikker og en stor del ansatte. Dette samme gør sig faktisk gældende ved en af august måneds største konkurser, en rådgivende ingeniørvirksomhed, hvor en del af disse job kommer til at bestå (ref.: Metal Supply 31/8 2020).

 

Problematikken illustreres på fremragende vis ved en af septembers største konkurser, Blaaholm (under navnet Limfjordsvej – 28.8.2020 A/S i Tabel 4). Blaaholm er efter konkursdekretet blevet solgt til fire forskellige virksomheder, og over halvdelen af de 65 medarbejdere fortsætter i de nye virksomheder (ref.: Energy Supply 16/9 2020). Endnu et godt eksempel på kompleksiteten i jobtabstal, og hvordan jobbene siver i året op til konkursen. I artiklen fra Energy Supply fremgår det, at der var 65 medarbejdere i Blaaholm A/S. Ifølge CVR var der 66 ansatte i juli 2020, mens vi har opgjort jobtabet til 71 i Tabel 4, hvor det er gennemsnittet af april, maj og juni, der er taget udgangspunkt i. Dette illustrer pointen, at jobbene i mange tilfælde gradvist forsvinder op mod konkursen. I oktober 2019 var der ifølge CVR 81 ansatte i virksomheden.

 

De ti største konkurser i september

De ti største konkurser målt på beskæftigelse kan ses i Tabel 4. Det største jobtab var 173 job, og det gennemsnitlige jobtab i de ti største konkursramte virksomheder var 71 job.

 

De ti største konkurser står for 40 procent af det samlede jobtab i august.

 

I dybden med Region Midtjyllands erhvervsstruktur

28. september, 2020

I dybden med Region Midtjyllands erhvervsstruktur

August blandt de tre bedste konkursmåneder i elleve år

04. september, 2020

August blandt de tre bedste konkursmåneder i elleve år

Juli bød på flere konkurser og tabte job end juni

06. august, 2020

Juli bød på flere konkurser og tabte job end juni

Færre konkurser i juni

01. juli, 2020

Færre konkurser i juni