eDatabanken opdateret: Forskerboom i High-tech industrien

eStatistiks eDatabank er udviklet i samarbejde med Danmarks Statistik og bygger på den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). eDatabanken er i en international kontekst unik, da databanken gør det muligt at kombinere uddannelsesniveau, branche, køn og socioøkonomisk status blandt alle beskæftigede i landets kommuner både i den offentlige og private sektor. I forhold til de tidligere år er der to væsentlige ændringer. For det første overgår beskæftigelsestallene fra en januaropgørelse til en novemberopgørelse, og dermed er beskæftigelsestallene fuldt sammenlignelige med de øvrige RAS-statistikker i Danmarks Statistiks Statistikbanken. Det betyder, at tidsserien dækker perioden fra november 2008 til november 2015. De anvendte variable er fortsat identiske. For det andet er uddannelsesvariablen ændret, så beskæftigede med en forskeruddannelse opgøres separat fra personer med en lang videregående uddannelse.

Få, men flere, beskæftigede har en forskeruddannelse

Fra finanskrisens start i november 2008 til november 2015 er beskæftigelsen faldet med 3 procent. Jobtabet på 85.000 dækker over store forskelle på tværs af uddannelsesgrupperne. Hårdest gik det ud over beskæftigede uden en kompetencegivende uddannelse. I denne gruppe er beskæftigelsen reduceret med 126.476 svarende til over 16 procent. Gruppen udgør under en fjerdedel af alle beskæftigede i november 2015. Også de erhvervsfaglige blev ramt af finanskrisen. I denne uddannelsesgruppe er beskæftigelsen gået tilbage med over 80.000 stillinger fra 2008 til 2015. De erhvervsfaglige er stadig den største gruppe med hvert tredje job. Alle de øvrige uddannelsesgrupper havde i november 2015 flere beskæftigede end ved finanskrisens start. Antallet af personer med en lang videregående uddannelse er steget med knap 60.000 svarende til en fremgang på 27 procent. Stigningen betyder, at gruppen udgjorde hver tiende beskæftigede i 2015. Den største relative vækst findes blandt beskæftigede med en forskeruddannelse, som steg med over 50 procent. Denne gruppe er dog fortsat langt den mindste og udgjorde under én procent af alle beskæftigede ultimo 2015.

Tabel 1: Antal beskæftigede opgjort på uddannelse, nov. 2008 – nov. 2015

Kilde: eStatistiks ESTAT12

Universitetsbyerne snupper forskerne

Tre ud af fire med en forskeruddannelse er beskæftiget i en af de ti største forskerkommuner, hvilket er over dobbelt så meget som kommunernes andel af den samlede beskæftigelse. Forskeruddannede er især beskæftigede i Aarhus eller København, der tilsammen tegner sig for 40 procent. Universitetskommunerne Lyngby-Taarbæk, Odense og Aalborg følger efter, alle med over 1.000 forskeruddannede. Blandt de ti største kommuner skiller Gladsaxe, Ballerup og Rudersdal sig ud ved, at hovedparten af de forskeruddannede er ansat i den private sektor. Dette hænger sammen med, at en række store videntunge industrivirksomheder har deres forskningsafdelinger placeret i disse kommuner. Dette gælder Novo Nordisk i Gladsaxe, Chr. Hansen Holding A/S i Rudersdal og Leo Pharma i Ballerup. Disse tal kan findes i ESTAT9, som opgør beskæftigelsen på videnerhverv.

Tabel 2: Antal beskæftigede med en forskeruddannelse opgjort på kommune og sektor, nov. 2015

Kilde: eStatistiks ESTAT9

High-tech industrien har flest forskeruddannede i den private sektor

Antallet af beskæftigede med en forskeruddannelse i den private sektor er øget med 2.681 personer fra 2008 til 2015 svarende til en stigning på 50 procent. I Tabel 3 er antallet af beskæftigede forskere opgjort på videnerhverv, der følger Eurostats definition af videnindustri og videnservice, jævnfør eStatistik.

Den største fremgang i antallet af beskæftigede forskere forekommer i High-tech industrien, som blandt andet indeholder medicinalindustri. Her er antallet af beskæftigede med en forskeruddannelse steget med 833 svarende til 74 procent. Fremgangen i den videntunge industri betyder, at High-tech industri i 2015 tegner sig for knap en fjerdedel af alle beskæftigede med en forskeruddannelse i den private sektor. High-tech videnservice (primært it-service samt forskning og udvikling) og Markedsorienteret videnservice (fx ingeniører) har også haft fremgang i antallet af forskere, men den relative vækst ligger under landsgennemsnittet i begge delbrancher. Den største relative stigning forekommer i Low-tech industri (fx fødevareindustri), som dog fortsat har et beskedent antal forskeruddannede.

Tabel 3: Antal beskæftigede med en forskeruddannelse i den private sektor opgjort på videnerhverv, nov. 2008 – nov. 2015

Kilde: eStatistiks ESTAT9