Historisk lavt jobtab ved konkurser

Juni 2021 blev en måned, der kommer til at indgå i konkurshistorikkens annaler. Aldrig før i konkursstatikkens historie er der registreret så lille et jobtab ved konkurser. I alt gik der 487 virksomheder konkurs i juni, og heraf havde 117 af dem registreret beskæftigelse. Det er lidt under niveauet fra maj, hvor der var 508 konkurser, heraf 137 med beskæftigelse.

Men i modsætning til maj, hvor konkurserne resulterede i 733 tabte årsværk, så var jobtabet i årsværk blot 415 i juni. Og det er altså det laveste, der nogensinde er registreret. Dette skal ses i lyset af, at jobtabet i andet kvartal 2009, da finanskrisen rasede, nåede sit foreløbige højdepunkt med næsten fire gange så mange tabte fuldtidsstillinger – nemlig 6.886.

I alt i første halvår 2021 har der været 4.757 konkurser og et jobtab på 4.077 fordelt på 920 konkursramte virksomheder med beskæftigelse. Det kan forekomme paradoksalt, at der i første halvår 2021 er flere konkurser end tidligere. Dette hænger ene og alene sammen med tvangslukninger af et stort antal inaktive selskaber i årets første måneder.

Det lave jobtab fortæller historien om coronakrisen, der på ingen måde kan sammenlignes med finanskrisen. Kigger vi på første halvår i 2009 og 2010 under finanskrisen, var der langt færre konkurser samlet set, men flere med beskæftigelse. Og jobtabet var på henholdsvis 12.206 tabte årsværk i første halvår 2009 og 10.339 i første halvår 2010. Med andre ord var jobtabet i første halvår 2009 præcis tre gange så stort som første halvår 2021.

Kigger vi derimod på de seneste år, så ligner første halvår 2021 til forveksling både 2019, hvor der ikke var corona, og 2020, hvor coronakrisen satte ind, når vi kigger på konkurser med beskæftigelse. I 2019 og 2020 var det dog større virksomheder, der gik konkurs, hvilket gør, at jobtabet var ca. 2.500 årsværk højere end i 2021.

En del af forklaringen på det lave konkursniveau i 2021, er uden tvivl, at hjælpepakkerne har hjulpet og holdt hånden under virksomhederne. Derudover kan det tænkes, at den gradvise genåbning også har fået virksomhederne til at øjne lys for enden af tunnelen. Derfor bliver det også meget interessant at se, hvad der sker, når hjælpepakkerne er fuldt udfaset, og pengene skal afregnes. For mange virksomheder kan det vise sig, at lyset for enden af tunnelen er et modkørende tog.

Udviklingen kan ses af Tabel 1 herunder.

Tabel 1. Konkursudvikling i første halvår, 2009-2010 og 2019-2021

Kilde: Danmarks Statistik KONK3 og udtræk fra Statstidende og CVR. Beregninger foretaget af eStatistik.

* Juni 2021 er baseret på udtræk fra Statstidende og CVR, og jobtab er beregnet som et gennemsnit af beskæftigelsen i 2021K1 på p-numre.

At jobtabet er historisk lavt, kommer til udtryk i nedenstående figur, der viser jobtabet i årsværk i kvartaler. Her ses tydeligt, at jobtabet bare er blevet mindre og mindre for hvert kvartal siden andet kvartal 2020, hvor der gik 3.754 årsværk tabt. Det er 2.000 flere tabte årsværk end i år, der er med andre ord sket en halvering. Jobtabet i andet kvartal 2020 var præget af nogle af coronakrisens første og største ofre, navnlig indenfor rejsebranchen samt en boghandlerkæde.

*Juni 2021 er baseret på udtræk fra Statstidende og CVR, og jobtab er beregnet som et gennemsnit af beskæftigelsen i 2021K1 på p-numre.

eStatistik har tidligere beskrevet, at jobtab kan være en vanskelig størrelse at gøre op. Dels ses det, at jobbene siver i året op til konkursen, så det betyder en del, hvornår i forhold til konkursen, at man måler beskæftigelsen. Og dels ses det også ofte, at dele af konkursramte virksomheder videreføres, hvilket ofte leder til, at jobbene følger med over i anden virksomhed, men jo reelt ikke er tabt. Konkurserne i juni måned illustrerer problematikken. I marts 2021 havde de konkursramte virksomheder en samlet beskæftigelse på 367 årsværk. Året før, i marts 2020, beskæftigede de samme virksomheder 573 årsværk.