Søg:

05. oktober, 2018

Industrien ansætter flere og flere – og det er guld værd for dansk økonomi

Beskæftigelsen i industrien fortsætter fremmarchen og var i andet kvartal 2018 højere end på noget andet tidspunkt siden fjerde kvartal 2009. Og det er godt nyt. For industrijob skaber væsentlig mere værdi end gennemsnittet i dansk erhvervsliv, viser eStatistiks beregninger. Og så skal der målfoto til for at afgøre, hvilken kommune der løber med hæderen som landets tungeste industrikommune. Og vinderen i industri-racet er… Gladsaxe!

Tandhjulene er velsmurte, og industriproduktionen kører igen i højt gear. Ikke med så mange beskæftigede hænder, som før gælds- og finanskrisen hærgede landet og på blot to år udløste et brat fald i antal job på 20 procent. En opbremsning, der kulminerede i første kvartal 2013, hvor beskæftigelsen var faldet med over 90.000 industrijob, eller hvad der svarer til næsten 25 procent færre beskæftigede i forhold til andet kvartal 2008.

 

Siden er antallet af beskæftigede i industrien steget år for år, og de seneste tal viser altså, at der i andet kvartal 2018 var 304.184 beskæftigede i den danske industrisektor – det højeste antal i næsten ni år. Udviklingen i beskæftigelsen i industrien ses i Figur 1.

 

Figur 1. Beskæftigelsen i industrien, antal lønmodtagere

Kilde: Danmarks Statistiks LBESK31 – specialkørsel udarbejdet af eStatistik.dk

 

Der er fortsat lang vej til beskæftigelsesniveauet fra før krisen. Og til trods for de seneste års vækst, er der ikke meget, der tyder på, at industrien når fordums beskæftigelsesniveau igen. Mange typer af industriarbejdspladser er ganske enkelt forsvundet, blevet erstattet af maskiner eller flyttet til udlandet. Til gengæld har faldet i antal beskæftigede i industrien ikke udløst et tilsvarende fald i industriens værditilvækst. Tværtimod.

 

Industriens værditilvækst steg frem til 2008, hvor finanskrisen indledte, hvad der skulle vise sig at blive nogle svære år for verdensøkonomien. Industrien formåede dog allerede at stoppe faldet i værditilvæksten i 2009, og allerede i 2012 var værditilvæksten tilbage på førkriseniveau. Den positive udvikling fortsatte, og industriens værditilvækst var støt stigende indtil 2016, hvor de seneste tal er fra. Som det ses i Figur 2, så er værditilvæksten steget med 37 milliarder kroner fra 214 milliarder kroner i 2008 til 251 milliarder kroner i 2016 svarende til vækst på 17,3 procent i perioden.

 

Figur 2. Industriens værditilvækst i milliarder kroner

Figur 2. Industriens værditilvækst i milliarder kroner

Kilde: Danmarks Statistik www.statistikbanken.dk/REGN5 - bearbejdet af eStatistik.dk

 

Det bratte fald i beskæftigelsen medførte med andre ord ikke et tilsvarende fald i industriens værdiskabelse. Sammenlignet med erhvervslivet generelt har industrien endda klaret sig bedre, og værditilvæksten per beskæftigede i industrien fortæller historien om en markant produktivitetsstigning efter finanskrisen. Som det fremgår i Figur 3 ligger industrien med en værditilvækst per beskæftigede på 923.000 kroner i 2016, hvilket er væsentlig over gennemsnittet af Alle erhverv, hvor samme tal er 772.000 kroner. Til sammenligning var værditilvæksten per beskæftigede i industrien i 2008 præcist på samme niveau som i Alle erhverv.

 

Denne meget markante forbedring af produktiviteten vidner om en forandret og strømlinet industrisektor, som formåede at omstille sig hurtigt, da finanskrisen raserede. En nødvendig transformation for at begå sig i en stærkt globaliseret industrisektor, hvor konkurrencen er voldsom. Denne udvikling har medført jobskabelse i udlandet og dermed også en ændret arbejdsstyrke i Danmark.

 

Figur 3. Værditilvækst pr. beskæftigede i tusinde kroner

Figur 3. Værditilvækst pr. beskæftigede i tusinde kroner

Kilde: Danmarks Statistik www.statistikbanken.dk/REGN5 - beregninger foretaget af eStatistik.dk

 

 

Beskæftigelsen i danske datterselskaber drøner derud af

Mens de danske industrivirksomheder ikke har nået samme beskæftigelsesniveau som før finanskrisen på hjemmebanen i Danmark, så ser det anderledes positivt ud for deres datterselskaber i udlandet. Her har beskæftigelsen været støt stigende siden 2009 og talte i 2016 384.508 job. Dette ses i Figur 4.

 

Beskæftigelsen i den danske industri faldt i perioden 2007-2016 med 81.046 job, mens den i samme periode voksede i de danske firmaers udenlandske datterselskaber med 89.997 beskæftigede. Industrien skaber altså arbejdspladser i udlandet, og de udenlandske datterselskaber er blevet en væsentlig kilde til væksten i det danske bruttonationalprodukt, jf. to baggrundsanalyser fra Danmarks Statistik (2016:16) og (2018:14)[1].

 

En helt ny baggrundsanalyse fra Danmarks Statistik (2018:19)[2] dokumenterer desuden, at danske industrikoncerners globale organisering af aktiviteter har stor betydning for, hvorvidt datterselskabernes omsætning bidrager til både bruttonationalproduktet (BNP) og bruttonationalindkomsten (BNI) eller blot til sidstnævnte. Analysen viser, at de danske industrikoncerners udenlandske aktiviteter i 2016 udgjorde 4 procent af BNP og 6 procent af BNI. Nye metoder til opgørelse af bruttonationalproduktet viser, at de danske industrikoncerner qua deres udenlandske datterselskaber har en større betydning for dansk økonomi end tidligere antaget.

 

Figur 4. Beskæftigede i industrien, råstofindvinding mv. i Danmark og i danske datterselskaber i udlandet

Figur 4. Beskæftigede i industrien, råstofindvinding mv. i Danmark og i danske datterselskaber i udlandet

Kilde: Danmarks Statistik statistikbanken GF1, OFATS1 og OFATS1X - bearbejdet af eStatistik.dk

 

 

Ufaglærte job forsvinder, akademikere kommer til

Der har været forskydninger i uddannelsesniveauet i industrien i perioden 2008 til 2016. Beskæftigelsen faldt i den periode med 18 procent, som det ses af Figur 5. Kigger man nærmere på, hvordan udviklingen har været fordelt på uddannelsesniveau, så tegner der sig et klart billede af, at beskæftigelsesfaldet kan tilskrives, at der er blevet 34 procent færre ufaglærte og 17 procent færre faglærte i industrien. Endelig er gruppen af beskæftigede med en kort eller mellemlang uddannelse også svundet med 3 procent.

 

Andelen af akademikere i industrien er derimod vokset med 45 procent i samme periode, hvor værditilvæksten per beskæftigede som tidligere nævnt også voksede meget.

 

Figur 5. Industriens beskæftigelsesvækst fordelt på uddannelsesniveau, 2008-2016

Figur 5. Industriens beskæftigelsesvækst fordelt på uddannelsesniveau, 2008-2016

Kilde: Danmarks Statistik www.statistikbanken.dk/RAS310 - bearbejdet af eStatistik.dk

 

Forskydningerne i uddannelsesniveauet efterlader et beskæftigelsesbillede af industrien, hvor andelen af beskæftigede uden kompetencegivende uddannelser er faldende om end fortsat høj, og hvor personer med en erhvervsfaglig uddannelse fortsat er den største uddannelsesgruppe i industrien med en andel på 44 procent. Dette ses i Figur 6, hvor det også fremgår, at akademikerne fylder mere og mere i industrien. De universitetsuddannede er nemlig gået fra at udgøre 5,9 procent af den samlede beskæftigelse i industrien i 2008 til at udgøre 10,3 procent i 2016. I samme periode er gruppen af beskæftigede uden kompetencegivende uddannelse gået fra 36,5 procent til 29,3 procent.

 

Det store fald i andelen af personer uden en kompetencegivende uddannelse hænger i høj grad sammen med industrivirksomhedernes outsourcing, hvilket fremgår af Danmarks Statistiks analyse (2018:3)[3], der viser, at produktionsvirksomheder med en høj outsourcing-aktivitet har halveret antallet af ufaglærte fra 2008 til 2016.

 

Figur 6. Beskæftigelsen i industrien fordelt på uddannelsesniveau i hhv. 2008 og 2016

Figur 6. Beskæftigelsen i industrien fordelt på uddannelsesniveau i hhv. 2008 og 2016

Kilde: Danmarks Statistik www.statistikbanken.dk/RAS310 - bearbejdet af eStatistik.dk

 

Gladsaxe bryder jysk dominans

Det er lige før, at der er behov for målfoto for at afgøre, hvilken af landets 98 kommuner, der har flest beskæftigede i industrien. 49 job adskiller nummer et fra nummer to på listen, og det er Gladsaxe, der med 13.505 beskæftigede kan trække sig sejrrigt ud af denne kappestrid og overlade andet trin på sejrsskamlen til Aarhus, der med 13.456 beskæftigede dog har et velkonsolideret forspring til nummer tre på listen, Aalborg. Hele top 15 kan ses i Figur 7.

 

Figur 7. Top 15 over kommuner med flest industriarbejdspladser i andet kvartal 2018

Kilde: Danmarks Statistiks LBESK31 – specialkørsel udarbejdet af eStatistik

 

Gladsaxes førsteplads er hjulpet godt på vej af, at det er hjemkommune for industrigiganterne Novo Nordisk og Novozymes. For Aarhus’ vedkommende, så er der mange virksomheder, der bidrager til det samlede billede. Men virksomheder som Arla, Terma og Vestas kan blandt andre nævnes som væsentlige bidragsydere til antallet af industriarbejdspladser i den store østjyske kommune.

 

Mange af kommunerne i top 15 er kendetegnet ved at være hjemstavn for en landets industrigiganter. Sønderborg nyder godt af at have Danfoss liggende, i Ringkøbing-Skjern er der mange beskæftigede hos Vestas, Grundfos har hjemme i Viborg kommune, og i Ikast-Brande fremstiller Siemens Gamesa vindmøller.

 

De store industrivirksomheders betydning kommer også til udtryk, når man ser på, hvor meget industrien fylder i de enkelte kommuner i forhold til den samlede beskæftigelse. Denne fordeling ses i Figur 8. Igen er det Gladsaxe, der placerer sig øverst takket være Novo Nordisk, Novozymes og hovedsædet for en håndfuld andre store industrivirksomheder. 30,5 procent af den samlede beskæftigelse i kommunen udgøres af job i industrien.

 

En imponerende magtdemonstration af den københavnske kommune, da industri ikke normalt er noget, man forbinder med storbyen. Gladsaxe er derfor også alene om at repræsentere hovedstadsområdet på top 15-listen i Figur 8, og den geografisk nærmeste kommune er Kalundborg, hvis placering ligeledes kan tilskrives, at Novo Nordisk og Novozymes producerer en stor del af virksomhedernes henholdsvis insulin og enzymer her. Der er ikke andre sjællandske repræsentanter på den jysk dominerede liste, og Kerteminde er den eneste fynske kommune, som har fundet vej til top 15.

 

Ikast-Brande indtager andenpladsen, hvor andelen af beskæftigede i industrien udgør 30,1 procent af den samlede beskæftigelse. På tredjepladsen med 29,5 procent finder man Kalundborg, hvilket som nævnt kan tilskrives Novo Nordisk og Novozymes.

 

Kalundborg er tæt efterfulgt af Lego-byen Billund og Sønderborg med andele på henholdsvis 29,4 og 29,2 procent. Sønderborgs status af en rigtig jysk industriby understreges af en top 5-placering på begge ranglister.

 

Figur 8. Top 15 over kommuner med den største relative andel af industriarbejdspladser i forhold til den samlede beskæftigelse i de enkelte kommuner, 2018K2

Figur 8. Top 15 over kommuner med den største relative andel af industriarbejdspladser i forhold til den samlede beskæftigelse i de enkelte kommuner, 2018K2

Kilde: Danmarks Statistiks LBESK31 – specialkørsel udarbejdet af eStatistik.

 

Du kan finde alle industrivirksomheder i eStatistiks eSegmentering.

 

[1]Danmarks Statistik (2016:16): Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet

  Danmarks Statistik (2018:14): Dansk BNP påvirkes af produktion i udlandet

[2]Danmarks Statistik (2018:19) Industrikoncernernes globale organisering har betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst

[3]Danmarks Statistik (2018:3): Industrivirksomheder med høj outsourcingsaktivitet har næsten halveret antallet af ufaglærte siden 2008

Mens vi venter på Brexit: SMV’erne i Region Midtjylland eksporterer mest til Storbritannien

04. december, 2018

Mens vi venter på Brexit: SMV’erne i Region Midtjylland eksporterer mest til Storbritannien

Toptunet industri placerer Sønderborg i toppen

12. november, 2018

Toptunet industri placerer Sønderborg i toppen

Flere og flere SMV’er eksporterer til Italien: italienerne elsker fisk fra Thy

12. november, 2018

Flere og flere SMV’er eksporterer til Italien: italienerne elsker fisk fra Thy

Bygge og anlæg: IVS'erne booster iværksættertal - og konkurser

04. oktober, 2018

Bygge og anlæg: IVS'erne booster iværksættertal - og konkurser