Iværksætteriet holdt kadencen i coronaår

2020 blev mange måder et år, der var stærkt præget af COVID19-pandemien. Såvel vores personlige som erhvervslivets udfoldelsesmuligheder var stærkt begrænsede i store dele af året. Umiddelbart kunne man godt tænke, at det ville iværksætteriet i 2020 bære præg af, hvilket også er sandt. Men COVID19 har ikke resulteret i et faldende iværksætterniveau generelt i forhold til 2019. Iværksætterne valgte dog nogle andre brancher i 2020, end de gjorde i 2019. Det er der flere grunde til, og dem vender vi tilbage til.

Først et kig på iværksætteråret generelt. I 2020 blev der etableret 52.100 nye virksomheder. Det er 955 færre end i 2019, hvor der blev etableret 53.055 nye virksomheder. Et fald på blot 1,8 procent, hvorfor man kan fastslå, at iværksætteriet var på stort set samme niveau i 2020 som i 2019.

Det er vigtigt at bemærke, at der her er tale om virksomheder i de private erhverv fraregnet eventuelle genstartere og holdingselskaber. Med private erhverv menes der brancher, som er markedsorienterede, og derfor er eksempelvis foreninger, offentlige virksomheder og dødsboer ikke medregnet. Kigger man alene på nye registreringer i CVR, var der over 91.000 i 2020, men i det følgende fokuserer vi altså på de 52.100 nye virksomheder, som passer til ovenstående definition.

Figur 1 viser, hvordan etableringen af nye virksomheder fordelte sig på måneder. Som det fremgår af figuren, starter 2020 ud med færre nye virksomheder i årets første måneder, end tilfældet var i 2019. Det er der en god forklaring på, og det skyldes ganske enkelt, at indtil d. 15. april 2019 var det muligt at stifte iværksætterselskaber (IVS) – de såkaldte én-krone-selskaber, hvilket var et utroligt populært alternativ til anpartsselskaberne (ApS), der krævede 50.000 kroner i kapitalindskud. IVS’erne kunne man altså stifte for blot én krone, og så kunne man drive virksomhed i selskabsform med de muligheder, det gav.

Forskellen fra 2019 til 2020 på knap 1.000 virksomheder kan faktisk tilskrives afskaffelsen af IVS’erne. Dermed ikke sagt, at afskaffelsen har svækket den generelle iværksættertrang. Nej, forskellen udgøres af to tilfælde af ”hamstring” af iværksætterselskaber, hvor to personer til sammen oprettede flere end 1.000 selskaber.

Iværksætterselskabet som ejerform afskaffede Folketinget altså ved lov i april 2019, da mange af disse IVS’er henstod som inaktive, tomme selskaber, der med tiden blev tvangsopløst. Og det var uhensigtsmæssigt. Ved samme lejlighed sænkede man kapitalkravet til ApS’erne til 40.000 kroner, og Folketinget gav desuden ejerne af landets iværksætterselskaber en toårig frist til at omregistrere selskabet til et anpartsselskab, hvilket som nævnt kræver 40.000 kroner i kapitalindskud.

Fra og med maj 2020 og året ud blev der etableret flere nye virksomheder i alle måneder, hvilket i lyset af coronapandemien muligvis virker overraskende. Men ordsproget ”den enes død, den andens brød”, gør sig gældende her. Krisen har været rigtig hård ved nogle brancher, hvilket har medført, at iværksættertrangen er blevet gevaldigt stækket. Men krisen har også åbnet for nye forretningsmuligheder, da såvel udbud som efterspørgsel har ændret sig markant.

Transport går tilbage i 2020 - handel går frem

Figur 2 viser branchefordelingen af nye virksomheder i henholdsvis 2019 og 2020. Her ses et markant fald i branchen ’Transport’, der gik fra 3.306 nye virksomheder i 2019 til 2.149 nye virksomheder i 2020. Et fald på 1.157 svarende til 35 procent. Dette skyldes i høj grad corona, men også afskaffelsen af iværksætterselskaber. Der blev nemlig i april 2019 før afskaffelsen etableret hele 819 IVS’er i Gentofte i taxabranchen. Det trækker selvfølgelig ’Transport’ voldsomt ned, og er afgørende for, at Gentofte kommune har haft den største relative tilbagegang i 2020.

Men det skjuler faktisk også, at branchen ’Andre post- og kurertjenester’, som hører under branchegrupperingen ’Transport’, er en af de helt store højdespringere i 2020. ’Andre post- og kurertjenester’ er gået fra 480 nye virksomheder i 2019 til 1.087 nye virksomheder i 2020. Altså mere end en fordobling, og det hænger selvfølgelig sammen med coronakrisen og et øget behov for udbringning af varer ofte købt på nettet i en af de mange nye virksomheder indenfor internethandel.

Udviklingen i ’Andre post- og kurertjenester’ skal nemlig ses i lyset af vækst i ’Handel’, der gik fra 7.593 virksomheder i 2019 til 8.169 nye virksomheder i 2020. Det svarer til en vækst på 7,6 procent. Her har corona uden tvivl også haft en finger med i spillet, da detailhandlen i en vis grad er blevet omlagt fra fysisk til digital, og kigger vi isoleret på internethandel, ses det, at de da også er den vigtigste kilde til væksten i ’Handel’. I 2020 blev der etableret 2.252 virksomheder i internetbrancherne, hvilket er 348 flere end i 2019, hvor der blev etableret 1.904 nye virksomheder i internethandel. De nye webshops udgør altså mere end halvdelen af den samlede vækst i ’Handel’ på 649 nye virksomheder, og denne vækst har således også som nævnt trukket ’Andre post- og kurertjenester’ gevaldigt op.

Branchen ’Operationel service’ har oplevet et større fald fra 2019 til 2020. I denne branchegruppering finder vi vikarbureauer, rejsebureauer, rengøringsvirksomheder og lignende. Her var der et fald på 8,3 procent. Faldet hænger også sammen med, at der blev oprettet over 400 IVS’er indenfor ’Kombinerede administrationsserviceydelser’, som ligger inden for ’Operationel service’, af en revisor fra Odense, hvilket trækker såvel ’Operationel service’ som Odense gevaldigt ned i statistikkerne.

Brancherne ’Bygge og anlæg’ og ’Ejendomshandel og udlejning’ oplevede vækst i 2020. De voksede med henholdsvis 4,5 procent og 5 procent fra 2019 til 2020. I de øvrige brancher opleves blot mindre udsving fra 2019 til 2020.

Iværksætterselskaber erstattet af andre ejerformer

Så vender vi blikket mod ejerformerne atter engang. Som nævnt blev iværksætterselskaberne afskaffet i 2019, hvilket gav en lidt anderledes fordeling i 2020. I 2019 blev der etableret 6.001 IVS’er, hvilket svarede til 11,3 procent af de 53.052 etablerede virksomheder i året. De mangler af gode grunde i 2020, hvilket betød, at alle de øvrige ejerformer oplevede en vækst bortset fra aktieselskaber, der grundet de store krav, herunder til kapitalindskud, kun i begrænset omfang indgår i iværksætterstatistikkerne.

Hele det samlede fald i nye virksomheder fra 2019 til 2020 på 952 virksomheder, skyldes altså afskaffelsen af IVS’er, og så et mindre fald i aktieselskaberne. Og havde det ikke været for de førnævnte taxa-IVS’er i Gentofte samt den lignende historie fra Odense, hvor en revisor etablerede over 400 IVS’er i de første måneder af 2019, var der faktisk etableret flere nye virksomheder i 2020 end i 2019. Man kan altså forsigtigt konkludere på baggrund af de to år, at iværksætteriet er konstant, og udvalget af ejerformer ikke spiller nogen rolle for iværksætterlysten på et overordnet plan.

Tabellen viser også, at der har været en vækst på 8 procent eller 727 virksomheder med ejerformen Personligt ejet Mindre Virksomhed. Dette er en ejerform, hvor virksomheden maksimalt må omsætte for 50.000 kroner årligt, hvorfor denne vækst i det store hele er uden reel betydning for erhvervslivet og samfundet som sådan. Det kan være et udtryk for, at de nye virksomheder i 2020 generelt er mindre og mere sårbare end i 2019.

Den økonomiske aktivitet i iværksættervirksomhederne fra 2020 er det for tidligt at udtale sig om, men tal over antallet af nye selvstændige fra Danmarks Statistik kan give en indikation på, at der er tale om mindre virksomheder end tidligere. Antallet af nye selvstændige blev forøget med 9.000 fra fjerde kvartal 2019 til fjerde kvartal 2020, men det skete på baggrund af en vækst i antallet af nye selvstændige uden beskæftigelse på 12.000, mens antallet af nye selvstændige med beskæftigelse faldt med 3.000, jf. ’Nyt fra Danmarks Statistik, 17. februar 2021 – Nr. 49’.

Odder og Favrskov bragede frem i 2020, mens Gentofte og Lyngby-Taarbæk gik tilbage

Det er selvfølgelig interessant at tage et kig på, hvordan udviklingen har været på kommuneniveau. Vi har allerede været lidt inde på, at der i Gentofte og Odense kommuner i 2019 blev etableret et stort antal IVS’er kort før afskaffelsen, og Gentofte er da også af samme grund den kommune i landet, der har haft den største relative tilbagegang i antallet af nye virksomheder fra 2019 til 2020. Her er antallet af nye virksomheder næsten blevet halveret med et fald på 48,7 procent. Det ses af Tabel 2, der viser de ti kommuner med størst relativt fald.

På listen ses også et stort fald i Lyngby-Taarbæk kommune, hvorefter der er et stykke ned til de næste kommuner på listen.

I Odense kommune oplevede man et stort absolut fald i antallet nye virksomheder på 344 virksomheder, hvilket resulterede i et relativt fald på 16,9 procent. Dette hænger sammen med føromtalte revisor, der i stil med vognmanden fra Gentofte udnyttede chancen for at oprette IVS’er, mens man stadig kunne og etablerede et stort antal.

Kigger vi i den anden ende af tabellen og på de ti kommuner med størst relativ vækst, finder vi to østjyske kommuner helt i top, nemlig Odder med 28,5 procent vækst fra 2019 til 2020 og Favrskov med 25,2 procent.

Ærø har klemt sig ind imellem med 26,7 procent, men det fra et noget lavere udgangspunkt. Ikke desto mindre må man konstatere, at der er virkelyst på øen i det sydfynske øhav.

Udviklingen for alle landets kommuner kan ses på nedenstående interaktive kort.

Iværksætteriet i Danmark er på et stabilt niveau

2020 blev som bekendt et år ulig noget andet år på grund af COVID19-pandemien, og det sætter sit præg erhvervslivet uanset om man kigger på iværksætteri, konkurser, beskæftigelse eller noget fjerde. Men hvordan så verden ud før corona i forhold til etableringen af nye virksomheder? Danmarks Statistik har opgjort iværksætteraktiviteten på en ensartet måde siden 2001, hvilket giver et godt sammenligningsgrundlag.

Som tidligere nævnt var der 52.100 nye virksomheder i private erhverv fraregnet genstartere og holdingselskaber. Men alle og enhver kan registrere en virksomhed på virk.dk – det kræver blot et NemID, og så kan man med ganske få klik blive virksomhedsejer. Men det er først, når der kommer aktivitet i virksomheden, at det bliver interessant for samfundsøkonomien. Danmarks Statistiks mål for aktivitetsniveauet i en reel virksomhed er, at den skal præstere en økonomisk aktivitet, der svarer til et halvt årsværk. Har man det, er det en reel virksomhed eller med andre ord – en virksomhed man kan leve af.

Den årvågne læser vil nok på nuværende tidspunkt have regnet ud, at det derfor ikke er alle 52.100 nye virksomheder, som er reelle virksomheder. Og det er også ganske korrekt. Hvor mange det så er, kan man af gode grunde ikke vide endnu, da virksomheder etableret i 2020 ikke har haft tid til at præstere det halve årsværk endnu. Men ud af de 53.052 nye virksomheder i 2019 var 18.699 reelle virksomheder. Det ses af den stiplede linje på Figur 4 herunder.

Det er lille fald i forhold til 2018, men generelt på det samme niveau som de foregående år, hvor der siden 2011 har været omkring 17-19.000 nye reelle virksomheder.

Kigger vi længere tilbage, ses det, at der før finanskrisen kom markant flere nye reelle virksomheder til. I 2007 toppede det med 24.556. I 2009 ovenpå finanskrisens hærgen var det tal faldet med mere end 9.000 til 15.397 nye reelle virksomheder. Dette store dyk er iværksætteriet i Danmark aldrig kommet sig over, og selvom antallet af nye reelle virksomheder ligger på et stabilt niveau de seneste år, er der altså langt vej til de glade dage i 2006 og 2007 før finanskrisen, hvor iværksætteriet nåede sit toppunkt.

Figuren viser også, hvordan de nye reelle virksomheder fordeler sig på ejerformer i perioden. Her ses det, at antallet af enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber ligger på samme niveau som aktieselskaber og anpartsselskaber i perioden fra 2014 og frem. Den vækst, der ses i det samlede antal nye reelle virksomheder fra 2015 til 2018 kan derfor i vid udstrækning tilskrives iværksætterselskabernes indtog.

I 2018 var der 3.286 nye reelle IVS’er. Det faldt til 1.965 i 2019, hvor ejerformen blev afskaffet. Dette fald resulterede i en stigning i antallet af enkeltmandsfirmaer og anpartsselskaber fra 2018 til 2019. Der blev 1.321 færre IVS’er i 2019 sammenlignet med 2018, mens der kom 577 flere nye reelle anpartsselskaber og 414 enkeltmandsvirksomheder til.

Afskaffelsen af IVS’erne førte altså ikke til en markant nedgang i iværksætteriet, men nærmere en substituering af ejerformer, hvor enkeltmandsvirksomheder og anpartsselskaber var de foretrukne ejerformer. Ligeledes kan det konstateres, at introduktion af IVS’erne i 2014 heller ikke førte til en stigning i antallet af nye reelle virksomheder.

Kigger vi på hele virksomhedsbestanden af reelle virksomheder over en længere periode, er der kommet flere til. I 2008 var der 300.883 reelle virksomheder i Danmark, mens der i 2019 var 310.750. Altså knap 10.000 flere, hvilket svarer til en relativ udvikling på 3,3 procent. Ser vi på, hvordan ejerformerne har udviklet sig, er det tydeligt, at denne vækst kan tilskrives to ejerformer – nemlig ApS og IVS. I perioden 2008 til 2019 er antallet af anpartsselskaber vokset med 48,5 procent svarende til 35.486 flere anpartsselskaber. Og i 2019 var der 8.714 IVS’er, der var reelle virksomheder. Det ses af Tabel 4.

I de andre ejerformer har der således været en tilbagegang på mellem 11,1 procent og 31,7 procent.

Stigningen i antallet af reelle virksomheder sker altså på trods af en flad iværksætterkurve, hvilket er muliggjort i en markant forøgelse af virksomhedernes evne til at overleve. En udvikling, som eStatistik vil beskrive yderligere indenfor den nærmeste fremtid.

I forhold til udviklingen af antal reelle virksomheder og iværksættere i de kommende år skal det dog nævnes, at COVID19-pandemien godt kan resultere i et fald i antallet af reelle virksomheder på trods af at, antallet af nye virksomheder i 2019 og 2020 lå på stort set samme niveau. De nye virksomheder etableret i 2020 kan meget vel være både mindre og mere sårbare end normalt. Men én ting er sikkert. Hvis vi ændrer kravet til virksomhedernes økonomiske aktiviteter fra et halvt årsværk til minimum 50.000 kroner i omsætning, så viser tal fra Danmarks Statistiks Momsstatistik (FIKS9), der er publiceret siden 1969, at antallet af momsregistrerede virksomheder satte ny rekord i 2020 med hele 486.790 virksomheder.

Udviklingen i momsregistrerede virksomheder siden 1969 ses af Figur 5. Her ses det tydeligt, at bortset fra to bump, dels it-boblen og 11. september 2001 omkring årtusindeskiftet og dels finanskrisen i 2008, så er det kun gået én vej, og det er op ad.