Juli bød på flere konkurser og tabte job end juni

I alt var der 479 konkurser, hvor af de 166 var i virksomheder med beskæftigelse. Det er en mindre stigning på 5 procent i forhold til de 455 konkurser, der var i juni. Kigger vi på antallet af konkurser med beskæftigelse er der dog 25 flere end i juni, hvor der var 141 konkurser i virksomheder med beskæftigelse. Det svarer til en stigning på 18 procent.

Opgjort i årsværk betyder det, at der i juli var et jobtab på 1.295 årsværk mod 705 i juni. Her er der altså tale om en markant stigning, hvilket konkursen af Jet Time blandt andet er kraftigt medvirkende til. Der er dog stadig et stykke vej op niveauet fra april, hvor 494 konkurser resulterede i 2.155 tabte årsværk. Her var også en virksomhed fra luftfartsindustrien, der trak gevaldigt op i jobtabet, nemlig Norwegian.

Sammenligner vi juli 2020 med samme måned sidste år, er konkursudviklingen næsten den samme. Største forskel er, at der var var 636 konkurser i juli 2019 mod de 479 i juli 2020. Antallet af konkurser med beskæftigelse var omtrent lige store med 171 i juli 2019 og 166 i juli 2020. Jobtabet målt på årsværk er også sammenligneligt.

Kigger vi tilbage til konkursudviklingen i de samme måneder under finanskrisen, var der lidt færre konkurser i juli 2009 end i juli 2020, men jobtabet var signifikant højere under finanskrisen. 456 konkurser, hvoraf de 242 var med beskæftigelse, resulterede 1.975 tabte årsværk. Under finanskrisen havde virksomhederne ikke adgang til de samme hjælpepakker, som de har under Coronakrisen, og det lader til, at det gør en mærkbar forskel.

Tallene kan ses af Tabel 1 herunder, der også viser, at der samlet set i Corona-månederne er registreret 2.314 konkurser. I samme periode sidste var der 3.892 mens der under finanskrisen i 2009 var 2.370.

Kigger vi jobtabet har det været større under Corona-krisen end i samme måneder sidste år, men dog langt fra finanskriseniveau. 6.105 tabte årsværk ved konkurser i marts til juli 2020 mod 4.893 i samme periode 2019. Under finanskrisen resulterede konkurserne i 10.816 tabte årsværk i perioden marts til juli 2009.

Tallene kan ses af Tabel 1.

Tabel 1. Konkursudvikling i marts til juli, 2009, 2019, 2020

Kilde: Danmarks Statistiks konkursstatistik KONK3. Beregninger foretaget af eStatistik.

Det høje konkursniveau, der ses i marts og april 2019, hænger sammen med tvangslukninger af en lang række såkaldte nulvirksomheder, hvor af en stor del er iværksætterselskaber, IVS’er, der har henstået uden aktivitet. Umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at tvangslukninger har fundet sted i samme omfang efter den danske Corona-nedlukning.

100 af konkurserne i juli var i branchen ’Bygge og anlæg’, der dermed tegner sig for 21 procent af månedens konkurser. ’Erhvervsservice’ var udsat for 90 konkurser i juli, hvilket svarer til 19 procent, mens handelsbranchen stod for 74 af de 479 konkurser. Det svarer til 15 procent.

Branchefordelingen af konkurser ligner i store træk hinanden fra måned til måned, dog med enkelte variationer. Branchen ’Industri mv.’ ser ud til at klare sig godt igennem Coronakrisen med en lav andel af det samlede antal konkurser.

Tabel 2 viser branchefordelingen af konkurser.

Tabel 2. Konkurser fordelt på branche, marts til juli, 2020

Kilde: Danmarks Statistiks Konkursstatistik KONK4. Beregninger foretaget af eStatistik.

Industrien uberørt af Corona

Jobtabet i forbindelse med konkurserne i juni var samlet set på 1.924, hvilket er væsentligt højere end i juni og maj. I april måtte nogle store virksomheder dreje nøglen om, og derfor endte det samlede jobtab for april på 2.969. Tilsvarende ses det i juli, at enkelte virksomheder, især Jettime, trækker jobtabet i vejret, hvilket også viser sig i branchefordelingen, hvor ’Transport’ med 27 procent tegner sig for den største andel.

’Erhvervsservice’ og ’Hoteller og restauranter’ er ligeledes hårdt ramt i juli-måned med store jobtab på henholdsvis 426 og 354 tabte job svarende til 22 procent og 18 procent af det samlede jobtab. De tre branchegrupper udgjorde med andre ord to ud af tre tabte job.

Modsætningsvis går det bedre i ’Bygge og anlæg’ i juli end i forrige måned. Her var jobtabet 236 mod 346 i juni. Industrien skiller sig dog markant ud fra de øvrige. 18 tabte job i juli, svarende til 1 procent af det samlede jobtab vidner om en branche, som har holdt gang i hjulene under krisen. Tendensen fra de forrige måneder fortsætter dermed.

Se branchefordelingen af jobtab i Tabel 3.

Tabel 3. Jobtab ved konkurser, fordelt på branche, marts til juli 2020

Kilde: Udtræk fra Statstidende og CVR samt for samlet privat beskæftigelse Danmarks Statistiks Lønmodtagerstatistik LBESK 2019K4. Beregninger foretaget af eStatistik

Region Hovedstaden markant hårdere ramt end under finanskrisen

eStatistik og FSR – danske revisorer har fulgt konkursudviklingen og jobtabet ved konkurser siden finanskrisens start. Sammenligner man finanskrisen med den nuværende krise, er der flere i øjnefaldende forskelle. Mest markant opleves forskellene i Region Hovedstaden, der slap nådigt gennem den første periode af finanskrisen med et samlet jobtab, der lå under regionens andel af den samlede private beskæftigelse. Omvendt må man sige, at Coronakrisen især er gået hårdt ud over Hovedstaden, der tegner sig for mere end halvdelen af de tabte årsværk i perioden marts til og med juli.

En vigtig årsag er branchesammensætningen i regionen, hvor særligt rejsebranchen og oplevelseserhvervene har været væsentlige drivkræfter i Region Hovedstaden, men under Coronakrisen har haft trange kår. Omvendt var det i høj grad de store eksporttunge industrivirksomheder, der led under finanskrisen sammen med den konjunkturfølsomme bygge- og anlægssektor. Det ramte især Region Sjælland og Region Nordjylland

Regionsfordelingen kan ses af Tabel 4.

Tabel 4. Jobtab (årsværk) fordelt på regioner, henholdsvis 2009H1 og marts-juli 2020 samt beskæftigelse i den private sektor 2019K4*

Kilde: Specialkørsel på Danmarks Statistiks Konkursstatistik, Lønmodtagerbeskæftigelse (LBESK33) og udtræk fra CVR.

*Årsværk for marts-juli er her opgjort som gennemsnittet af antal årsværk i 2019K4 for at sikre sammenlignelighed med 2009H1 og tallene fra den private sektor.

Ti virksomheder står for mere end halvdelen af jobtabet i juli

De ti største konkurser målt på beskæftigelse kan ses i Tabel 5. I forhold til de største konkurser i i juni, der var relativt små, er der nogle væsentligt større virksomheder, der er gået konkurs i juli. Det gennemsnitlige jobtab per virksomhed i Top10 var i juni på 43,4. I juli var det gennemsnitlige jobtab 108,6 for virksomhederne i Top10. Dermed ligner udviklingen i højere grad billedet fra april, hvor de ti største konkurser gennemsnitlig havde 151 beskæftigede.  

De ti største konkurser står for mere end halvdelen af det samlede jobtab i juli, ligesom tilfældet var i april.

Tabel 5. Ti største konkurser, målt på jobtab, juli 2020

Kilde: Udtræk fra Statstidende og CVR