Konkursåret 2022 blev det værste siden 2010

Med konkursudviklingen de seneste måneder i mente kommer det ikke som nogen stor overraskelse. Men ikke desto mindre er det opsigtsvækkende, at eStatistik på årets sidste dag kunne konstatere, at jo – fjerde kvartal 2022 satte rekord for flest konkurser i aktive virksomheder samt i virksomheder med beskæftigelse, hvilket resulterede i, at 2022 blev det værste konkursår siden 2010 og finanskrisen.

Rekorden kom i hus, da december bød på 659 konkurser, hvoraf de 215 var i virksomheder med registreret beskæftigelse. Aldrig før er så mange virksomheder med beskæftigelse gået konkurs i december måned. De 215 konkursramte virksomheder havde en samlet beskæftigelse på i alt 1.073 årsværk, hvilket er det næsthøjeste for en december siden 2011. I coronaåret 2020 udgjorde jobtabet i december 1.075 årsværk, men her kunne knap 400 årsværk tilskrives en enkelt virksomhed, Aviator Airport Service.

Tager vi først et historisk kig på konkursniveauet, ser vi, at det samlede konkurstal i mange år lå på et forholdsvist stabilt niveau. Kartoffelkuren, fattigfirser, Golfkrigen og et mindre skvulp omkring 11. september gav ganske vist udslag, men det var først omkring finanskrisen, at konkurstallet for alvor eksploderede til et hidtidig uhørt højt niveau. Det ses af Figur 1.  

Ovenpå finanskrisen faldt konkursniveauet igen, men så skete der noget i 2016, hvor konkurstallet atter skød voldsomt i vejret. Nok var der efterdønninger af middelhavslandenes gældskrise, men den udløsende faktor var faktisk indførelsen af ejerformen iværksætterselskaber (IVS). Nu kunne man stifte virksomhed i selskabsform med et kapitalindskud på blot én krone, og det var utroligt populært. Problemet var blot, at langt størstedelen af de nystiftede IVS’er henstod uden aktivitet. Men da det er selskaber, kræver Erhvervsstyrelsen, at der indsendes årsregnskab, og sker det ikke, bliver selskabet tvangsopløst. Derfor eksploderede konkurstallet igen, men altså på baggrund af de såkaldte nulvirksomheder. Firmaer uden aktivitet.

Det skal dog også nævnes, at konkursniveauet var unaturligt lavt i 2014 og 2015 på grund af en fejl i SKATs gældsinddrivningssystem, der gjorde, at de ikke kunne sende virksomheder til tvangsopløsning. Det skabte en konkurspukkel, som kommer til udtryk ved den markante vækst i 2016 sammen med de tomme iværksætterselskaber.

I 2019 toppede det samlede konkurstal. Her blev stakkevis af IVS’er tvangsopløst. Så kom COVID19 i 2020, og regnskabsåret blev udskudt som en del af hjælpepakkerne. Derfor så man et dyk i konkurstallet i 2020. Regningen kom så i de første måneder af 2021, hvor der var tvangsopløsninger i hobetal.

Iværksætterselskaberne fungerede ikke efter hensigten, og i 2019 afskaffede man muligheden for at stifte IVS’er samtidig med, at man sænkede kapitalkravet til anpartsselskaber (ApS). Derfor fylder IVS’er ikke nævneværdigt i konkurstallet for 2022. Men hele sagen var medvirkende til, at det samlede konkurstal, som er afbildet i Figur 1 ovenfor, blev udvandet som konjunkturindikator. For langt størstedelen af konkurserne var lige pludselig nulvirksomheder.

Derfor er man nødt til at kigge på aktive virksomheder, der går konkurs for at få et retvisende billede af det reelle konkursbillede. Aktive virksomheder er virksomheder, der enten har registreret beskæftigelse eller en omsætning på mindst en million kroner i året op til konkurser. Figur 2 herunder viser udviklingen af aktive konkurser siden 2009, hvor Danmarks Statistik indførte den moderne konkursstatistik.

Her ses det tydeligt, at konkursniveauet i 2022 er på det højeste niveau siden 2010.

Fjerde kvartal 2022 slår finanskrisen

Denne udvikling kommer på baggrund af et ”drabeligt” fjerde kvartal i konkurs øjemed. 2022 begyndte faktisk blødt, men det sidste halvår har været konkursniveauet været højt.

Antallet af konkurser i virksomheder med beskæftigelse endte på 791, hvilket akkurat er højere end første kvartal 2010, hvor finanskrisen rasede. Her gik der 781 virksomheder med beskæftigelse konkurs.

Kigger vi på aktive konkurser, altså virksomheder med beskæftigelse og virksomheder uden beskæftigelse men med en omsætning på mindst en million kroner i året op til konkurser, så er det også rekordhøjt. Det viser Figur 3 herunder.

Her ses det, at der var 925 aktive konkurser i fjerde kvartal 2022. I første kvartal 2010 var antallet af aktive konkurser 873, hvilket hidtil har været det højeste niveau.

Det er dog ikke skidt på alle parametre. Kigger vi jobtabet ved konkurser, resulterede fjerde kvartal 2022 i 4.034 tabte årsværk, hvilket er højt men alligevel langt fra finanskriseniveau, hvor der fra første kvartal 2009 og tre år frem blot var et kvartal med et jobtab på mindre end 4.000 årsværk.

Konklusionen er altså, at der går flere virksomheder konkurs i fjerde kvartal 2022, men de konkursramte virksomheder var mindre end tilfældet var under finanskrisen. Hertil kommer, at lønmodtagerbeskæftigelsen i Danmark har været rekordhøj i 2022 med en dertilhørende lav ledighed. Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv er det en fjer i hatten i forhold til finanskrisen, hvor ledigheden var mærkbar på et helt andet niveau, og hvor de fleste job, der gik tabt i forbindelse med konkurser aldrig kom tilbage.

Status på 2022 – værste konkursår siden 2011, og særligt bygge- og anlægssektoren er ramt

Sammenligner vi hele året med de foregående, er det tydeligt, at 2022 på trods af en meget blød start blev et markant konkursår. Antallet af konkurser med beskæftigelse er det højeste siden 2010. Det samme er antallet af aktive konkurser, og jobtabet målt i årsværk blev det højeste siden 2013. Figur 4 viser udviklingen på årsbasis for perioden 2009 til 2022. Benyt fanerne øverst til at skifte mellem de forskellige data.

Værst er det gået udover branchen ’Bygge og anlæg’, der har tegnet sig for lige knap en fjerdedel af alle årets konkurser i virksomheder med beskæftigelse. Kigger man på jobtabet, ser det endnu værre ud for den konjunkturfølsomme branche. Her finder man nemlig en tredjedel af årets samlede jobtab målt i årsværk. Det skal ses i lyset af, at ’Bygge og anlæg’ står for 10 procent af den samlede private lønmodtagerbeskæftigelse. Her er der altså tale om en markant overrepræsentation i konkursstatistikken.

Samlet set er under 1 procent af lønmodtagerbeskæftigelsen direkte blevet berørt af konkurser i 2022, helt nøjagtigt 0,82 procent. Men i bygge- og anlægssektoren udgør jobtabet 2,77 procent af branchens samlede lønmodtagerbeskæftigelse. Et tydeligt bevis på branchens øjeblikkelige udfordringer. Dette ses af Tabel 1 herunder.

Industrien går fri i forhold til finanskrisen

Tabellen viser også, at industrien, der udgør dobbelt så stor en andel af samtlige lønmodtagerjob i den private sektor, er underrepræsenterede i konkursåret 2022. Her udgør jobtabet ved konkurser blot 0,35 procent af branchens beskæftigelse. Brancherne ’Transport’, ’Hoteller og restauranter’ samt ’Erhvervsservice’ har haft et større jobtab ved konkurser i 2022 end deres umiddelbare andel af lønmodtagerbeskæftigelsen berettiger til.

Figur 5 viser det samlede antal konkurser, antallet af konkurser med beskæftigelse og jobtabet målet i årsværk i de seneste 24 måneder. Figuren viser også antallet af aktive konkurser. Benyt fanerne øverst til at skifte mellem de forskellige data.

Det reelle konkursniveau afspejles som nævnt af aktive konkurser og herunder konkurser med beskæftigelse, og her viser figuren klart, at det seneste halve år har budt en voksende konkursudvikling.

Der findes flere forklaringer på det høje konkursniveau. Den høje inflation, de stigende energipriser, stigende renter, krigen i Ukraine og en ændring i forbrugeradfærden kan nævnes som nogle af de væsentligste. Hertil kommer, at mange virksomheder var afhængige af hjælpepakker i form af udskudte moms- og skattebetalinger under COVID19-pandemien. Disse hjælpepakker kom i form af et kortsigtet lån med forfaldsdato i de seneste måneder, hvilket har været medvirkende til at skubbe mange virksomheder udover kanten. Summen af alle erhvervslivets udfordringer har ganske enkelt været for stor – også for nogle virksomheder, der faktisk voksede indtil for kort tid siden.

På trods af ovennævnte faktorer og det høje konkursniveau i 2022, så har det ikke manifesteret sig i nogen konkurser blandt landets største virksomheder. Tabel 2 viser de ti største konkurser målt på jobtab, og her ses det, at årets største konkurs var MLI Murerenterprise fra Viborg, hvor beskæftigelsen udgjorde 111 årsværk.

Årets andenstørste var ikke overraskende også en virksomhed fra bygge- og anlægssektoren. JFP Murer og Tømrer fra Herning havde 101 årsværk beskæftiget.

Store konkurser som de nævnte sætter sit præg på kommuner som Viborg og Herning, hvilket kan ses af nedenstående kort, der viser jobtabet opgjort i årsværk på kommuneniveau i 2022. Jobtabet er ikke overraskende størst i landets største kommuner, men bestemt også mærkbart i kommuner som Viborg og i særdeleshed Herning, hvor jobtabet udgjorde 346 årsværk. Det er en markant vækst i forhold til 2021, hvor jobtabet ved konkurser var på 82 årsværk. Jobtabet ved konkurser i Herning kommune udgjorde 1,2 procent af beskæftigelsen i den private sektor.

Klik på din kommune og se jobtabet i 2022, hvor stor en andel af den private beskæftigelse, jobtabet udgjorde. Som nævnt i Tabel 1 udgjorde jobtabet på landsplan ved konkurser 0,82 procent af Danmarks private sektor.