Søg:

06. august, 2019

Konkurstal i årets andet kvartal sætter endnu engang rekord

Flere end 2.000 virksomheder gik konkurs i årets andet kvartal. Dette er det højeste konkurstal registreret i et andet kvartal, og dermed fortsætter tendensen fra de seneste år med flere og flere konkurser i Danmark. Men hvad fortæller konkursrekorden egentlig om den økonomiske udvikling, når hovedparten af virksomhederne kun har en meget begrænset økonomisk aktivitet – de såkaldte nulvirksomheder?

2.064 virksomheder gik konkurs i andet kvartal 2019. Sammenlignet med samme kvartal sidste år er det en stigning på 7 procent, og går man endnu længere tilbage til andet kvartal 2017, er det en stigning på 60 procent. Tendensen med stigende antal konkurser fortsætter altså, og i forhold til lavpunktet i 3. kvartal 2015 er der på blot fire år reelt tale om en tredobling af antallet af konkurser. I Figur 1 ses udviklingen i antallet af konkurser.

 

Figur 1. Udvikling i antal konkurser i Danmark, 2007K1-2019K2

 

Kilde: Danmarks Statistiks KONK9 – bearbejdet af eStatistik

 

Konkurstallets himmelflugt skyldes i overvejende grad én ting – såkaldte nulvirksomheder! Og hvad er det så? Indførelsen af ejerformen Iværksætterselskaber (IVS’er) i 2014 medførte, at det blev utroligt attraktivt at starte virksomhed. IVS’erne krævede nemlig blot 1 krone i kapitalindskud, hvorimod det kostede 50.000 kroner at starte et anpartsselskab (ApS). Det var der mange, som benyttede sig af, men en stor del af IVS’erne kom til at henstå med meget begrænset økonomisk aktivitet.  Indsendes der ikke årsrapport fra et IVS til Erhvervsstyrelsen, tvangsopløses selskabet og kan derfor komme til at tælle i konkursstatistikken, hvilket er en væsentlig årsag på konkurstallets himmelflugt siden 2016. Ifølge NYT 2019: 82 fra Danmarks Statistik ligger andelen af virksomhedskonkurser blandt IVS’erne på henholdsvis 5 procent for alle IVS’er og 6 procent for aktive IVS’er. Det er 4-5 gange højere end for de øvrige selskabsformer under ét.

 

Himmelflugten kan altså i vid udstrækning tilskrives erhvervspolitiske og registreringstekniske tiltag, som for eksempel indførelsen af IVS’er og krav om registrering af reelle ejere, hvilket kom til udtryk i konkurstallet for marts 2019. Det høje konkurstal i denne måned skyldes ifølge Danmarks Statistik, at 7.500 kapitalselskaber blev sendt til tvangsopløsning ultimo november 2018, da disse selskaber manglede at registrere virksomhedens reelle ejere hos Erhvervsstyrelsen. Efter at genoptagelsesfristen var overskredet blev der udråbt konkursdekret over mange af disse selskaber i marts 2019, hvoraf mere end halvdelen vedrørte iværksætterselskaber, jf. NYT 2019: 130 fra Danmarks Statistik.

 

Det siger derfor ikke nødvendigvis meget om, hvordan det reelle konkursbillede i Danmark ser ud, når en stor del af det samlede antal konkurser består af selskaber, som ganske vist eksisterer på papiret, men som ikke har nogen nævneværdig aktivitet. Derfor opererer Danmarks Statistik med en opdeling af konkursramte virksomheder. Nulvirksomhederne er virksomheder, der ingen beskæftigelse har og en årlig omsætning på under en million kroner. Aktive virksomheder er så alle øvrige virksomheder.

 

For at illustrere pointen i at se bort nulvirksomhederne i konkurstallet kan vi kigge omsætningen i året inden konkurs. Som nævnt var der 2.064 konkurser i andet kvartal 2019. Disse virksomheder havde en samlet omsætning året før konkursen på 3,0 milliarder kroner. 79,2 millioner kroner, eller hvad der svarer til 2,6 procent, stammer fra nulvirksomhederne. Og det er ikke fordi, at der er mange flere aktive virksomheder, der erklæres konkurs end, der er nulvirksomheder. Tværtimod! 1.440 virksomheder, svarende til 70 procent af alle konkurser i andet kvartal 2019 var nulvirksomheder. Disse virksomheder havde dermed en gennemsnitlig omsætning året før konkurs på 55.000 kroner. De 624 aktive virksomheder, der gik konkurs i andet kvartal 2019, havde til sammenligning en gennemsnitlig omsætning i året før konkurs på mere end 4,5 millioner kroner.

 

Konstant antal aktive virksomhedskonkurser - langt under kriseniveau

Kigger vi derfor på, hvordan ovennævnte opdeling af konkursramte virksomheder ser ud, tegner der sig et tydeligt billede af, at nulvirksomheder er hovedårsagen til de skyhøje konkurstal i disse år, hvorimod konkurser i aktive virksomheder ligger på et forholdsvist konstant niveau. Dette ses af nedenstående figur 2.

 

 Figur 2. Udvikling i antal konkurser, fordelt på virksomhedstype, 2009K1-2019K2

Kilde: Danmarks Statistiks KONK3 – bearbejdet af eStatistik

 

Koncentrer vi os om de aktive virksomheder, gemmer der sig en god nyhed. Der var nemlig reelt færre konkurser i andet kvartal 2019 sammenlignet med sidste år. 624 mod 637 året før.

 

I Figur 3 ses udviklingen i konkurser blandt aktive virksomheder.

 

Figur 3. Konkurser i aktive virksomheder, 2009K1-2019K2

Kilde: Danmarks Statistiks KONK3 – bearbejdet af eStatistik

 

Store forskelle på konkursudvikling i forskellige brancher

Branchefordelingen af konkurser i aktive virksomheder giver et billede af, at der er store individuelle forskelle på brancherne. Tallene ses i Tabel 1.

 

Flest konkurser finder man i ’Bygge og anlæg’, hvor der i andet kvartal 2019 var 110 konkurser. Det svarer til 18 procent af det samlede antal. I forhold til samme kvartal i 2018 er det en nedgang på hele 24 procent. Næstfleste konkurser finder man indenfor ’Detailhandel’, hvor der har været 93 konkurser. Her har der været lidt flere konkurser end samme kvartal 2018, en stigning på 9 procent. ’Transport’ tegner sig for den tvivlsomme ære, det er at have den største relative vækst i antal konkurser det seneste år. 65 procent er konkurstallet vokset fra andet kvartal 2018 til andet kvartal 2019. Fra 31 i 2018K2 til 51 i indeværende års andet kvartal. Overordnet set var der i årets andet kvartal 13 færre konkurser end samme kvartal sidste år, et fald på 2 procent.

 

Tabellen viser også udviklingen over de seneste ti år. Her ses det, at konkurstallet i aktive virksomheder er faldet med 28 procent i perioden. Faldet er sket over en bred kam, men nogle brancher udmærker sig ved at have markant færre konkurser nu i 2019 end for ti år siden. Antallet af konkurser i ’Finansiering, ejendomshandel mv.’ er faldet med 82 procent de sidste ti år. Fra 55 i andet kvartal 2009 til 10 i andet kvartal 2019. ’Bygge og anlæg’ oplever også markant færre konkurser i 2019 end, tilfældet var i 2009. Fra 185 til 110, et fald på 41 procent.

 

Og så er der nogle få brancher, hvor konkurstallet er steget i de sidste ti år. ’Hoteller og restauranter’ har med 21 flere konkurser i andet kvartal 2019 end i samme kvartal 2009 haft en konkursvækst på 40 procent, og til trods for en bedring i landbrugskonkurserne, i det seneste år, så er det fortsat her vi ser den største relative vækst i forhold til andet kvartal 2009.

 

Tabel 1. Konkurser i aktive virksomheder, fordelt på brancher, 2009K2-2019K2

 

Årets andet kvartal

Vækst 2018K2-2019K2

Vækst 2009-2019

 

2009K2

2018K2

2019K2

Absolut

I pct.

Absolut

I pct.

Alle brancher

868

637

624

-13

-2%

-244

-28%

Landbrug, skovbrug og fiskeri

13

35

22

-13

-37%

9

69%

Industri mv.

91

51

55

4

8%

-36

-40%

Bygge og anlæg

185

145

110

-35

-24%

-75

-41%

Handel med biler og motorcykler

21

12

14

2

17%

-7

-33%

Engroshandel

79

35

50

15

43%

-29

-37%

Detailhandel

109

85

93

8

9%

-16

-15%

Transport

63

31

51

20

65%

-12

-19%

Hoteller og restauranter

52

57

73

16

28%

21

40%

Information og kommunikation

44

24

20

-4

-17%

-24

-55%

Finansiering, ejendomshandel mv.

55

18

10

-8

-44%

-45

-82%

Erhvervsservice

115

103

86

-17

-17%

-29

-25%

Sundhed, kultur, fritid mv.

41

41

40

-1

-2%

-1

-2%

Kilde: Specialkørsel på Danmarks Statistiks Konkursstatistik – bearbejdet af eStatistik

 

10-års jubilæum for Danmarks Statistiks registerbaserede konkursstatistik

I første halvår af 2019 var der 1.288 aktive virksomheder, som gik konkurs i Danmark. Det er lidt højere end første halvår 2018, hvor der var 1.231 konkurser blandt de aktive virksomheder. Det svarer til en stigning på fem procent det seneste år. Konkurstallet for aktive virksomheder er vokset siden 2017, hvor der i første halvår var 1.051 aktive virksomhedskonkurser. Men niveauet er stadig langt under det antal konkurser, man så efter finanskrisen i 2008. I første halvår 2010 toppede konkurstallet med 1.720. Seneste konkurstal for første halvår 2019 er på trods af vækst de seneste år stadig 25 procent under niveauet fra 2010. Konkursniveauet i årets første seks måneder er dermed på vej mod niveauet i første halvår 2016.

 

Den registerbaserede konkursstatistik, der har gjort det muligt at skelne mellem nulvirksomheder og aktive virksomhedskonkurser, har i øvrigt 10-års jubilæum i år. Set over hele perioden er tendensen, at antallet af konkurser falder fra første halvår 2010 frem til 2014, hvilket afbrydes af stigninger i konkurser i henholdsvis 2015 og 2016. Ifølge NYT 2017: 144 fra Danmarks Statistik kan den markante stigning i 2016 ”i et vist omfang forklares ved ’udskudte’ konkurser fra 2014 og 2015 pga. registreringsproblemer hos Skat”. Når der dertil kommer, at en del af konkursstigningen i første halvår 2019 kan tilskrives tvangslukninger af virksomheder uden registrering af reelle ejere, så er det som nævnt tidligere i højere grad udefrakommende påvirkninger end udviklingen i dansk økonomi, der kan forklare konkursudsvinget siden første halvår 2011. Selv når vi kun betragter de aktive konkurser.

 

I Figur 4 ses udviklingen i aktive virksomhedskonkurser de sidste ti år.

 

Figur 4. Konkurser i aktive virksomheder, 2009H1-2019H1

Kilde: Danmarks Statistiks KONK3 – bearbejdet af eStatistik

 

45 kommuner har flere konkurser, 45 har færre

Hvordan ser det så ud i landets kommuner? Overordnet set er der 45 kommuner, som har oplevet et fald i antallet af aktive virksomheder, der går konkurs fra første halvår 2018 til første halvår 2019. Tilsvarende er der 45 kommuner, som har oplevet en stigning i antallet af konkurser i samme periode. I otte af landets kommuner er der status quo.

 

I Figur 5 ses, hvordan denne fordeling tager sig ud geografisk. Det er tydeligt, at det er især jyske kommuner, som har oplevet en stigning i antallet af konkurser, mens Fyn og Sjælland har haft færre konkurser. Der er dog et bælte tværs over Jylland, hvor der har været en positiv udvikling i antallet af konkurser. Fra Thisted i vest over Morsø, Skive, Viborg, Ikast-Brande, Favrskov, Skanderborg og Odder i øst har der været færre konkurser. I Aarhus kommune er det på samme niveau som sidste år.

 

Kommunerne Hjørring, Læsø, Rebild og Esbjerg har også haft færre konkurser, mens kommunerne Mariager Fjord, Ringkøbing-Skjern og Sønderborg er på samme niveau. På Fyn har alle kommuner på nær Nordfyns og Odense oplevet færre konkurser, og i det sjællandske er det særligt de vestsjællandske kommuner, der udmærker sig ved færre konkurser.

 

Figur 5. Konkursudvikling i danske kommuner, aktive virksomheder, første halvår 2018 til første halvår 2019

Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistiks konkursstatistik bearbejdet af eStatistik

Revisorbranchen runder 20 milliarder i omsætning

13. september, 2019

Revisorbranchen runder 20 milliarder i omsætning

Jobfest i revisorbranchen

02. september, 2019

Jobfest i revisorbranchen

Jyske SMV’er sidder tungt på Tyskland - Danmarks største eksportmarked

02. maj, 2019

Jyske SMV’er sidder tungt på Tyskland - Danmarks største eksportmarked

SMV’ernes vareeksport til Rusland viser tegn på fremgang

29. april, 2019

SMV’ernes vareeksport til Rusland viser tegn på fremgang