Lønmodtagerjob topper på bekostning af selvstændighedskultur

Det var efterhånden kun et spørgsmål om tid, før dansk økonomis nye kongetal – lønmodtagerstatistikken – ville sætte ny jobrekord. Rekorden var en realitet i januar måned, hvilket gav anledning til mange positive kommentarer i dagspressen, men også med en løftet pegefinger fra Rockwoolfonden, der fremhævede, at jobrekorden i høj grad var forårsaget af udenlandsk arbejdskraft og mange deltidsstillinger.

Tallene i lønmodtagerstatistikken viser imidlertid også, at jobrekorden langt fra gælder alle dele af landet. Samtidig er det påfaldende, at antallet af job blandt selvstændige i samme periode er reduceret med 30.000 job, og dermed ligger på det hidtil laveste niveau, der er registreret.

De tabte arbejdspladser er genskabt
Finanskrisen kostede det danske arbejdsmarked knap 182.000 arbejdspladser. Antallet af lønmodtagere i april 2008 lå på 2,722 mio., og på ganske få år styrtdykkede antallet til 2,541 mio. i september 2012, hvor bunden blev nået. Ser man bort fra et kortvarigt dyk i forbindelse med lærer-lockouten i foråret 2013, er beskæftigelsen steget uafbrudt gennem de seneste fem år. I januar måned 2018 viste de sæsonkorrigerede lønmodtagertal, at antal job ligger på det hidtil højeste niveau.

Figur 1: Antallet af lønmodtagere, sæsonkorrigeret, 2008M01-2018M01

Kilde: Danmarks Statistiks LBESK03 bearbejdet af eStatistik

Hovedstaden trækker læsset
Beskæftigelsen har ramt et historisk rekordniveau, men for mange landsdele er der fortsat lang vej tilbage både opgjort i fuldtidsbeskæftigede og lønmodtagere. Det er kun Byen København, Københavns omegn, Østsjælland og Østjylland, der har oplevet positiv vækst i både antal årsværk og lønmodtagerjob fra 2. kvartal 2008, hvor jobtallet toppede sidst, og frem til 4. kvartal 2017.

De resterende landsdele har store problemer med at nå tilbage på sporet. Værst ser det ud i Vest- og Sydsjælland, der er den landsdel, der i perioden har oplevet det største absolutte fald i både fuldtidsbeskæftigede og lønmodtagere på hhv. 18.763 og 18.418.

Figur 2: Vækst i antal fuldtidsbeskæftigede (blå) og lønmodtagere (orange), sæsonkorrigeret, opgjort på landsdele, 2008K2-2017K4.

Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken LBESK30 bearbejdet af eStatistik

Tæt kamp om Danmarksmesterskabet i kommunevækstHovedparten af vækstkommunerne er geografisk placeret tæt på København eller Aarhus. Vallensbæk har med en jobvækst på 22 procent erobret førstepladsen som kommunen med den største relative jobskabelse i forhold til 2008. Dog er føringen marginal til forfølgerne Høje-Taastrup og Gladsaxe, der har en jobvækst på henholdsvis 19 og 21 procent. Disse tre var også året forinden de tre øverste på listen. Fælles for de tre kommuner er, at de har kunnet tiltrække og fastholde store virksomheder i perioden. På listen over kriseknusere er Odense nu kommet ind som den sidste af de 4 store kommuner.

I alt har 28 af landets kommuner lagt finanskrisen bag sig med et beskæftigelsesniveau over niveauet i 2008. I forhold til sidste år er der kommet 7 nye kriseknusere på listen, så tillykke til Favrskov, Fanø, Greve, Lyngby-Taarbæk, Lejre, Glostrup og Odense.

Figur 3: Vækst i antal lønmodtagerjob opgjort på kommune, 2008 – 2017*

Kilde: Specialkørsel på Danmarks Statistiks LBESK bearbejdet af eStatistik.* Årstal er beregnet som gennemsnit af årets 4 kvartaler.

Stort fald i antal job blandt selvstændige og medarbejdende ægtefæller
Mens antallet af lønmodtagerjob sætter rekord, er historien en anden, når det gælder antallet af job blandt selvstændige og medarbejdende ægtefæller.

De seneste sæsonkorrigerede tal fra Arbejdstidsregnskabet viser, at antal job aldrig har været lavere. Fra 1. kvartal 2008 til 4. kvartal 2017 er der forsvundet knap 30.000 job blandt selvstændige og medarbejdende ægtefæller.

Figur 4. Antal job blandt selvstændige og medarbejdende ægtefæller, sæsonkorrigeret, 2008K1-2017K4

Kilde: Danmarks Statistik Arbejdstidsregnskab ATR112

Yngre aldersgrupper vælger selvstændighedskulturen fra …Den negative udvikling i beskæftigelsen blandt selvstændige og medarbejdende ægtefæller ses blandt de yngre aldersgrupper. Fra 2008 til 2016 er der tale om et markant fald i antal beskæftigede på 36 procent blandt de 30-34-årige. For de 35-39 årige er antal beskæftigede reduceret med 32 procent, og tilbagegangen ligger på 24 procent for de 40-44 årige. De 40-44 årige udgjorde i 2008 den største aldersgruppe af selvstændige og medarbejdende ægtefæller, men er i 2016 kun den 5. største aldersgruppe.

Figur 5: Udvikling i antal selvstændige og medarbejdende ægtefæller i pct. fordelt på aldersintervaller, 2008-2016

Kilde: Danmarks Statistik Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik RAS301

… mens de ældre vælger selvstændighedskulturen tilHelt anderledes ser det ud i de ældre aldersgrupper. Her er antallet af selvstændige eller medarbejdende ægtefæller nærmest eksploderet. I perioden 2008 til 2016 øges antallet af selvstændige, der er ældre end 67 år, med hele 59 procent. Denne aldersgruppe er nu langt den største blandt gruppen af beskæftigede, der er selvstændige eller medarbejdende ægtefæller i deres primære tilknytning til arbejdsmarkedet.

Tallene fremgår af den årlige opdatering af den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, der viser, at der i november 2016 var 195.165 selvstændige og medarbejdende ægtefæller. Det er et fald på 7 procent i forhold til november 2008.

Selvstændighedskulturen under forandring
Nedgangen i antallet af selvstændige er ikke nødvendigvis helt så drastisk, som tallene umiddelbart antyder, påpeger direktør i eStatistik Kent Nielsen:

”Registreringsteknisk forholder det sig sådan, at man registreres som lønmodtager, hvis ens virksomhed er oprettet som anpartsselskab eller IVS. I mange år har vi set en stigning i antallet af virksomheder, der registreres som et anpartsselskab, og i 2015 kom IVS’erne til. Det har ganske givet medført en relativ reduktion i antallet af virksomheder registreret som enkeltmandsvirksomhed, hvor man i statistikken fremstår som selvstændig”.

”Tallene er omvendt så markante at det peger i retning af at selvstændighedskulturen på få år har ændret karakter.  Ændringerne gælder ikke bare alderssammensætningen, hvor man kan frygte, at vi har mistet en generation, men ændringerne er også strukturelle forskelle i branchesammensætning, både mellem land og by, og mellem landsdelene”, udtaler direktør i eStatistik Kent Nielsen, der i de sidste to årtier har kortlagt og analyseret dansk iværksætteri og selvstændighedskultur.