Maj: Hjælpepakkerne ser ud til at virke

Efter en marts-måned, hvor konkursudviklingen var præget af nøddrift i landets skifteretter, er der igen kommet gang i konkurserne i april og maj. Konkurserne i COVID19-månederne (marts, april og maj) afviger fra konkurserne i samme periode 2009 og 2019.

Maj 2019 og 2020 er dog på mange måder alligevel sammenlignelige, når vi ser på antallet af konkurser, jobtab, virksomhedernes alder og andel med beskæftigelse. Dette kan med stor sandsynlighed tolkes som en positiv effekt af hjælpepakkerne til erhvervslivet.

I finanskrisens første år (2009) var konkurserne præget af en høj andel af virksomheder med beskæftigelse, der måtte dreje nøglen om – herunder en del større virksomheder. Det afspejler sig i jobtabet, der aldrig har været højere end i marts til maj 2009. Til gengæld var det samlede antal konkurser lavere i april og maj 2009 sammenlignet med april og maj 2020.

I 2019 var det samlede antal konkurser dobbelt så højt som i 2009 og 2020, mens jobtabet samlet set var lavere. De konkursramte virksomheder i 2019 var væsentligt yngre end i både 2009 og 2020. Det indikerer, at de særlige 2019-tal hænger sammen med, at mange iværksætterselskaber, IVS’er, er blevet tvangslukket de senere år. Dette gælder særligt for marts og april.  

Tabel 1. Konkursudvikling i marts til maj, 2009, 2019, 2020

Kilde: Danmarks Statistiks konkursstatistik og udtræk fra Statstidende og CVR (maj 2020). Beregninger foretaget af eStatistik.

*Årsværk i maj 2020 er en beregnet størrelse ud fra antal ansatte.

Som det ses af tabel 1, var der i alt 589 konkursdekreter i Statstidende i maj måned. I hele april var der 494, så der er registreret en stigning den seneste måned på 20 procent i forhold til april.

116 af konkurserne i første halvdel af maj, svarende til 20 procent, var i ’Erhvervsservice’, der dermed var den hårdest ramte branche. Under ’Erhvervsservice’ hører underbrancherne ’Videnservice’, der blandt andet består af virksomhedsrådgivning og designvirksomheder, ingeniører og lignende samt ’Operationel service’, hvor brancher som rejsebureauer, vikarbureauer og rengøring fylder meget i statistikkerne.

’Bygge og anlæg’ har oplevet 110 konkurser i maj. Det svarer til 19 procent af månedens konkurser. Til sammenligning var der i hele april 49 konkurser i bygge- og anlægssektoren. Her er der altså tale om en markant stigning, hvilket også sætter sit præg på det medfølgende jobtabs branchefordeling, som vi kommer tilbage til.

’Handel’ er også hårdt ramt med 104 konkurser i maj. I april var ’Handel’ med 95 konkurser den branche, det gik hårdest ud over i antal virksomheder.

Det er bemærkelsesværdigt, at ’Hoteller og restauranter’, der i april havde 69 konkurser ”blot” har 32 konkurser i maj, det vil sige mere end en halvering af konkurstallet.

Tabel 2 viser branchefordelingen af konkurser.

Tabel 2. Konkurser fordelt på branche, marts, april og maj, 2020

Kilde: Danmarks Statistiks Konkursstatistik og for maj måned udtræk fra Statstidende og CVR. Beregninger foretaget af eStatistik.

Stort jobtab i bygge- og anlægssektoren

Jobtabet i forbindelse med konkurserne i maj var samlet set på 1.266. I april måtte nogle store virksomheder dreje nøglen om, og derfor endte det samlede jobtab for april på 2.969. Bemærkelsesværdigt var det i april, at jobtabet i ’Bygge og anlæg’ blot var på 78. Det svarede til 3 procent af det samlede jobtab i april.

I maj ser det markant anderledes ud. Jobtabet fra de 110 konkurser i ’Bygge og anlæg’ var på 370, hvilket svarer til 29 procent af det samlede jobtab på 1.266. Dermed er ’Bygge og anlæg’ den største branche målt på jobtab ved konkurser i maj 2020. Sammenligner man med branchens andel af den samlede beskæftigelse, er der en markant overrepræsentation af tabte job i ’Bygge og anlæg’. Branchen udgør kun 8,8 procent af den samlede private beskæftigelse i Danmark, men altså hele 29 procent af jobtabet ved konkurser i maj.  

’Erhvervsservice’ tegner sig for 230 af de 1.266 tabte job svarende til 18 procent. I april udgjorde denne branche 35 procent af de tabte job, hvilket skyldes konkurser i tre Norwegian-selskaber. Jobtabet i ’Handel’ er faldet i forhold til april, hvilket sandsynligvis hænger sammen med aprils konkurs i Arnold Busck. En konkurs der medførte 379 tabte job, hvoraf meget tyder på, at en stor del af disse job genopstår, da boghandleren delvist er opkøbt af konkurrenter.

Som nævnt var der mange konkurser indenfor ’Hoteller og restauranter’ i april. Det medførte et jobtab på 875, hvilket var 29 procent af det samlede jobtab. I maj har jobtabet i branchen været 201, hvilket svarer til 16 procent af det samlede jobtab i maj.  Dette ligger fortsat meget højt i forhold til branchens andel af den samlede beskæftigelse i den private sektor, hvor branchen udgør 6,0 procent af alle job.

Omvendt ses det, at ’Industri’, ’Handel’ og ’Information og kommunikation’ tegner sig for relativt få tabte job i konkursstatistikken sammenlignet med branchernes andel af den samlede private beskæftigelse.

Se branchefordelingen af jobtab i Tabel 3.

Tabel 3. Jobtab ved konkurser, fordelt på branche, marts, april og maj (1.-29.), 2020

Kilde: Udtræk fra Statstidende og CVR samt for samlet privat beskæftigelse Danmarks Statistiks Lønmodtagerstatistik LBESK 2019K4. Beregninger foretaget af eStatistik

De ti største konkurser målt på beskæftigelse kan ses i Tabel 4. I forhold til de største konkurser i april, er det nogle væsentligt mindre virksomheder, der er gået konkurs i maj. Det gennemsnitlige jobtab per virksomhed i Top10 var i april på 151. I perioden 1. maj til 29. maj er var det gennemsnitlige jobtab 41,3 for virksomhederne i Top10.  

De ti største konkurser står for en tredjedel af det samlede jobtab i maj, hvilket er en mindre andel end i april, hvor de ti største konkurser tegnede sig for halvdelen af det samlede jobtab.

Tabel 4. Ti største konkurser, målt på jobtab, maj 2020

Kilde: Udtræk fra Statstidende og CVR