Maj: konkursmåned uden store overraskelser

834 virksomheder blev erklæret konkurs i maj. Det er 105 flere end i april, hvilket svarer til en stigning på 14 procent. Men kigger vi på antallet af virksomheder med registreret beskæftigelse, ser vi en tilbagegang på 5 procent. Der var nemlig 178 virksomheder med beskæftigelse i maj, der gik konkurs mod aprils 187.

Konkursniveauet kan stadig karakteriseres som værende på et forholdsvist højt niveau, hvilket sandsynligvis kan kobles til forfaldsdatoen for de udskudte skatte- og momsbetalinger, der var en del af COVID19-hjælpepakkerne til erhvervslivet.

Figur 1 herunder viser, hvordan konkursniveauet har været siden januar 2019 for henholdsvis konkurser med beskæftigelse og øvrige konkurser, hvoraf størstedelen er de såkaldte nulvirksomheder.

Som det ses på grafen, så ligger antallet af konkurser med beskæftigelse på et forholdsvist stabilt niveau, men dog med en stigning de seneste måneder. Set over hele perioden er gennemsnittet 169 konkurser med beskæftigelse per måned. Markant større udsving ses der i de øvrige konkurser, men da disse mestendels er nulvirksomheder, er det uden reel betydning.

De 178 virksomheder med beskæftigelse, der gik konkurs i maj, havde en samlet beskæftigelse på 945 årsværk. Det er et markant mindre jobtab end, vi så i april, hvor 1.393 årsværk gik tabt, hvilket var det højeste jobtab på én måned i to år. Jobtabet i maj udgør blot to tredjedele af aprils jobtab.

Tabel 1 viser udviklingen på månedsbasis for årets første fem måneder under finanskrisen samt de seneste fire år. Her står det klart, at selvom vi oplever et forhøjet konkursniveau i disse måneder, så er det stadig meget langt fra niveauet under finanskrisen. Man ser også, at COVID19-pandemien heller ikke blev en finansiel krise på samme niveau, som finanskrisen var. Der har ganske vist været mange flere konkurser samlet set, men ser man på konkurser med beskæftigelse og jobtab, var finanskrisen på alle måder en markant værre krise.

Årsagen til det høje antal samlede konkurser har at gøre med de såkaldte nulvirksomheder, altså virksomheder uden økonomisk aktivitet, som bliver tvangsopløst. Dette bliver i maj eksemplificeret ved, at der var 423 iværksætterselskaber blandt de 834 konkurser. Disse virksomheder havde en samlet beskæftigelse på 0,9 årsværk. Sagt med andre ord – halvdelen af månedens konkurser repræsenterede blot én promille af det samlede jobtab ved månedens konkurser.

Fæstner vi blikket på konkurser med beskæftigelse og ser bort fra nulvirksomheder, ser man, at  bygge- og anlægssektoren tegner sig for en fjerdedel af majs konkurser og en tredjedel af jobtabet målt i årsværk. Det er der ikke noget overraskende i, da netop denne branche som oftest har det højeste konkursniveau. Branchefordelingen ses af Tabel 2.

’Erhvervsservice’ og ’Handel’ tegner sig for henholdsvis 20 procent og 22 procent af konkurser blandt virksomheder med beskæftigelse. Helt i orden overensstemmelse med disse andele af konkurserne, står de samme brancher for henholdsvis 25 procent og 15 procent af jobtabet i maj. Sammen med ’Bygge og anlæg’ står ’Handel’ og ’Erhvervsservice’ altså for langt størstedelen af månedens konkurser og jobtab.

Kigger man på majs største konkurser målt på jobtab, er det da også indenfor disse brancher, at man finder størstedelen af dem. Faktisk er der kun en enkelt virksomhed blandt de ti største konkurser i maj, som ikke tilhører ’Bygge og anlæg’, ’Handel’ eller ’Erhvervsservice’. Det viser Tabel 3 herunder, som rummer en top10 over de største konkurser målt på jobtab.

Den største konkurs i maj blev entreprenørvirksomheden Chr. Brinck & Søn fra Esbjerg, som havde en registreret beskæftigelse på 71 årsværk.