Antallet af eksportører til de nye vækstmarkeder er steget markant de sidste ti år. Samtidig er antallet af eksportvirksomheder til traditionelle nærmarkeder stagneret eller direkte faldet i samme periode. Det viser nye eksporttal, der også afslører, at Kina topper listen over lande, der har haft den relativt største tilgang af danske eksportvirksomheder siden 2000.
Kvartalsopgørelse over eksport af varer og tjenesteydelser, 4. kvartal 2011: Nye særkørsler fra eStatistik – udarbejdet med afsæt i Danmarks Statistiks Udenrigshandelsstatistikken – kortlægger udviklingen i den danske eksport siden årtusindeskiftet.
Den danske udenrigshandel blev hårdt ramt af finanskrisen. Eksportomsætningen faldt både i handlen med varer og i handlen med tjenesteydelser. Ifølge Danmarks Statistik faldt den sæsonkorrigerede eksport af varer fra 2. kvartal 2008 til 2. kvartal 2009 med 31 milliarder svarende til et fald på hele 20 procent. Tilbagegangen i handlen med tjenesteydelser var endnu mere brat. Efter flere års konstant vækst hvor den sæsonkorrigerede eksport blev forøget fra 62 milliarder i 1. kvartal 2005 til 96 milliarder i 4. kvartal 2008 – en vækst svarende til 55 procent – faldt eksporten på blot tre kvartaler med 25 procent og lå i 3. kvartal 2009 med en samlet eksport på knap 72 milliarder. Det betyder, at såvel varehandlen som tjenesteeksporten blev sat tilbage til 2005-niveauet.
Figur 1. Udviklingen i den kvartalsvise eksportomsætning med varer og tjenesteydelser i mia. kr. (sæsonkorrigeret), 2005K1-2011K4*
Kilde: Beregninger baseret på udtræk fra Udenrigshandelsstatistikken UHV1 og UHT4S1* Tallene fra 4. kvartal 2011 er foreløbige
eStatistiks kvartalsoversigt over den danske udenrigshandel viser, jf. figur 1, at eksporten af såvel varer
som tjenester i 2011 er tilbage på samme niveau som i 2008. Den midlertidige opbremsning i 2. og 3. kvartal 2011 er blevet afløst af vækst i 4. kvartal 2011.
Salg på hjemmemarkedet halter bagefterHøjkonjunkturen, der havde sin begyndelse i midten af 00’erne, satte skub i såvel eksporten og det indenlandske salg. Den samlede sæsonkorrigerede udenrigshandel med vare- og tjenesteydelser blev forøget med 35 procent i perioden fra 1. kvartal 2005 til 2. kvartal 2008. I samme periode voksede den indenlandske omsætning med 28 procent, jf. figur 2. Finanskrisen medførte et brat fald for både eksporten og det indenlandske salg. På blot ét år faldt eksporten med 20 procent tilbage til indeks 107, mens det indenlandske salg blev reduceret med 16 procent. Fra 3. kvartal 2009 påbegyndes eksportens vækst, mens den indenlandske efterspørgsel fastholdes på et lavere niveau end eksportomsætningen.
Det er dog værd at bemærke, at både eksporten og det indenlandske salg – på trods af en markant nedgang under finanskrisen – i hele perioden forbliver på et niveau, der er højere end i første halvår 2005.
Figur 2. Indenlandsk salg og eksport (sæsonkorrigeret), 2005K1-2011K4*, 2005K1=100
Kilde: Beregninger baseret på Udenrigshandelsstatistikken UHV1 og UHT4S1 samt Firmaernes Køb og Salg FIKS3* Tallene fra 4. kvartal 2011 er foreløbige
Markant vækst af nye eksportører til BRIK-landeneEn opgørelse over udviklingen i antallet af danske eksportvirksomheder med varehandel til de nye vækstmarkeder viser, at BRIK-landene tiltrækker relativt mange nye eksportvirksomheder fra årtusindeskiftet og frem til 2011. Omvendt er antallet af eksportører til nærmarkeder som Norge, Sverige, Tyskland og Storbritannien stagneret eller faldet gennem perioden.
Især antallet af eksportører til Kina stiger markant frem mod 2011 – fra indeks 100 i 2000 til et indeks tæt på 240 i 2011, jf. figur 3. I absolutte tal betyder det, at antallet af virksomheder med eksport af varer til Kina er steget fra 779 ved årtusindeskiftet til 1836 i 2011. Det viser en specialkørsel på de foreløbige udenrigshandelsstatistikker for 2011 fra Danmarks Statistik. Opgørelsen, der findes i eStatistiks eDatabank, viser endvidere, at Indien i 2011 for første gang rundede mere end 1000 danske eksportvirksomheder.
Figur 3. Udviklingen i antal eksportvirksomheder (varehandel) efter markeder 2000-2011; 2000=100
Kilde: Specialkørsel af eStatistik baseret på Udenrigshandelsstatistikken ESTAT10.
Målt på udviklingen i omsætningen i perioden 2000-2011 er det også tydeligt, at det er BRIK-landene, der kan fremvise de største vækstrater med en samlet vækst på 250 procent. Igen skiller Kina sig markant ud både absolut og relativt. Den samlede eksportomsætning til Kina er mere end firedoblet - svarende til en absolut vækst på næsten 12 milliarder kroner.
Nærmarkederne har ikke oplevet samme relative fremgang i eksportomsætningen, der i perioden 2000-2011 er vokset med 40 procent. Her er det især Norge og Sverige, der står for væksten med en stigning i omsætningen på henholdsvis 74 og 48 procent.
Tabel 1. Vækst i varehandlen til BRIK-landene og på nærmarkeder, 2000-2011*
Absolut værdi af eksport (mio. kr.) |
Væksten i eksport fra 2000-2011 |
|||
2000 |
2011 |
Absolut (mio. kr.) |
I procent |
|
Brik-lande - samlet vækst |
10.010 |
35.008 |
24.997 |
250 % |
Kina |
3.369 |
15.142 |
11.773 |
349 % |
Brasilien |
1.431 |
4.613 |
3.182 |
222 % |
Indien |
1.083 |
3.201 |
2.117 |
195 % |
Rusland |
4.126 |
12.052 |
7.926 |
192 % |
Nærmarkeder - samlet vækst |
191.582 |
268.912 |
77.330 |
40 % |
Norge |
22.267 |
38.812 |
16.545 |
74 % |
Sverige |
52.217 |
77.028 |
24.811 |
48 % |
Storbritannien |
40.455 |
56.718 |
16.263 |
40 % |
Tyskland |
76.643 |
96.354 |
19.711 |
26 % |
Kilde: Specialkørsel af eStatistik baseret på Udenrigshandelsstatistikken UHV2 og opgjort i ESTAT10
* Vareeksporten er opgjort eksklusiv skibe og fly. Bemærk: Da der er tale om foreløbige tal for 2011 kan disse afvige i mindre grad fra UHV2-opgørelsen.
Selvom det er de nye markeder, der står for væksten i antallet af eksportører og den relativt største vækst i eksporten, så er det værd at bemærke, at de danske eksportvirksomheder i dag sælger for 77 milliarder kroner mere til de fire nærmarkeder end ved årtusindeskiftet. Til sammenligning havde BRIK-landene en vækst i eksporten på ’blot’ 25 milliarder kroner, forklarer Kent Nielsen, direktør i eStatistik.