Søg:

03. november, 2022

Oktober blev en blodrød konkursmåned

Konkursudviklingen i oktober satte to kedelige rekorder. 909 virksomheder gik konkurs, hvilket er rekord for en oktobermåned. 268 af disse konkurser var i virksomheder med beskæftigelse, hvilket også er det højeste niveau nogensinde for en oktober. Forklaringen ligger lige for: høj inflation, høje energipriser, lavere forbrug og tilbagebetaling af coronalån er giftig cocktail, hvilket understreges af, at de konkursramte virksomheder faktisk var i færd med at skabe jobs indtil for ganske nyligt.

Konturerne til en konkurskrise har været der længe. August og september udviste tydelige tegn på, at der var noget under opsejling. Og nu har vi så det fulde overblik over konkurserne i oktober, som vi har fulgt løbende. Konklusionen er klar: oktober 2022 har det højeste konkursniveau, der nogensinde er registreret i en oktobermåned.

 

Samlet set var der 909 konkurser, hvoraf 268 var i virksomheder med beskæftigelse, hvilket begge dele er rekordhøjt. Set over hele den registerbaserede konkursstatistiks historie er 268 konkurser med beskæftigelse det fjerde højeste antal, kun overgået af 3 måneder i 2010.

 

Jobtabet ved konkurserne var på 1.411 årsværk, hvilket er det fjerdehøjeste, der nogensinde er registreret i årets tiende måned og kun overgået af oktober i 2009, 2011 og 2013, hvor verdenen var præget af først finanskrise og siden gældskrise.

 

Konkurserne i oktober er altså ikke præget af store konkurser med mange beskæftigede, men derimod mange mindre virksomheder, hvilket sender et signal om, at den nuværende situation med høj inflation, høje energipriser, ændrede forbrugsvaner og tilbagebetaling af coronalån rammer erhvervslivet bredt.

 

Figur 1 vier, hvordan udviklingen i antallet af konkurser har været siden januar 2019. Af denne figur ses det også, at der på intet tidspunkt i denne periode har været en måned med flere konkursramte virksomheder med beskæftigelse i den netop overståede oktober.

 

 

Tabel 1 viser, hvordan konkursniveauet har været i oktober i udvalgte år samt en år til dato-sammenligning.

 

 

Konkurserne er som nævnt tidligere bredt funderet i det danske erhvervsliv i og med, at der ikke er tale om få store virksomheder, der går konkurs, men der imod mange mindre virksomheder. Det ses af det høje antal virksomheder med beskæftigelse. Oktober er ydermere kendetegnet ved, at de konkursramte virksomheder faktisk var jobskabere indtil for kort tid siden. Normalt ser man, at konkursramte virksomheder har ”blødt” job i en forholdsvis lang periode op til selve konkursen. Men i lighed med konkurserne i september adskiller sig konkursramte virksomheder i oktober sig fra dette billede, idet de var i færd med at skabe job.

 

Figur 2 viser beskæftigelsen opgjort i årsværk i de 268 virksomheder med beskæftigelse, som gik konkurs i oktober. Som nævnt er jobtabet ved konkurserne i oktober 1.411 årsværk, når man gør jobtabet ved at tage et gennemsnit af beskæftigelsen i det seneste hele kvartal før konkursen, hvilket er metoden, som Danmarks Statistik benytter. Det vil sige, at de konkursramte virksomheder altså havde en registreret beskæftigelse på gennemsnitligt 1.411 årsværk i andet kvartal 2022.

 

Men i fjerde kvartal 2021 var beskæftigelsen i de samme virksomheder 1.709 årsværk. Denne beskæftigelse kom på baggrund af en lang periode med vækst måned for måned med nogle få undtagelser. Og det er altså atypisk for konkursvirksomheder.

 

Det vidner om, at konkurser i disse tider rammer, hvad man får ville betegne som sunde virksomheder. Men selv sunde virksomheder med beskæftigelsesvækst kan altså få problemer, når inflationen stiger, energipriserne eksploderer, forbrugerne ændrer adfærd, og de skal betale ”hjælpepakker” fra COVID19-perioden tilbage.

 

 

Bliver vi ved jobtabet ved konkurser opgjort efter Danmarks Statistiks metodik, gik der altså 1.411 årsværk tabt i oktober. Figur 3 viser, hvordan jobtabet har set ud fordelt på måneder i udvalgte år, og her ses det, at de seneste to måneder er sammenlignelige med niveauet fra finanskrisen og langt over niveauet fra de seneste tre år.  

 

 

Bygge- og anlægssektoren rammes atter hårdt

Konkurserne i oktober særligt hårdt ud over én bestemt branche, og det er ikke overraskende ’Bygge og anlæg’, der tegner sig for 26 procent af alle konkurser i virksomheder med beskæftigelse og hele 38 procent af jobtabet. Oktober 2022 markerer sig som den sorteste konkursmåned for byggeriet. 155 konkurser, hvoraf der var beskæftigelse i de 69 er på begge opgørelser det højeste tal i konkursstatistikkens historie.

 

I oktober er der også registreret en betragtelig andel af konkurser indenfor ’Handel’, ’Erhvervsservice’ og ’Hoteller og restauranter’ med henholdsvis 21 procent, 15 procent og 14 procent af konkursramte virksomheder med beskæftigelse. Disse brancher står derfor også en betragtelig andel af jobtabet, hvor 14 procent af det samlede jobtab var indenfor ’Handel’, 13 procent i ’Erhvervsservice’ og 14 procent i ’Hoteller og restauranter’.

 

Branchefordelingen kan ses af Tabel 2 herunder.

 

 

Kigger man på månedens største konkurser målt på jobtab, ses det også, at det er gået hårdt ud over ’Bygge og anlæg’ i oktober. Seks ud af de syv største konkurser i oktober var indenfor bygge- og anlægssektoren.

 

Tabellen viser også, at der blandt månedens ti største konkurser var seks vækstvirksomheder.

 

 

Konkursåret 2022 blev det værste siden 2010

04. januar, 2023

Konkursåret 2022 blev det værste siden 2010

Kulsort konkursnovember

05. december, 2022

Kulsort konkursnovember

Status på dansk iværksætteri 2022

28. november, 2022

Status på dansk iværksætteri 2022

Værste konkurs-september siden finanskrisen

05. oktober, 2022

Værste konkurs-september siden finanskrisen