Søg:

07. January, 2021

Overraskende få konkurser i coronaår

2020 blev på alle måder et anderledes år og således også på konkursfronten. Til trods for nedlukninger, resulterede året i et markant lavere antal samlede konkurser end i 2019. Det skyldes primært et stort fald i konkursramte inaktive virksomheder. Men også i de aktive virksomheder er der tale om et fald i konkurstallet. Jobtabet ved konkurser ligger til gengæld på et meget stabilt niveau gennem de seneste fem år.

COVID19-pandemien har vendt op og ned på meget i det forgangne år. Medarbejdere har været hjemsendt, butikker har været tvangslukkede, hele brancher, som for eksempel fly- og rejsebranchen, er blevet hæmmet i deres muligheder for at fortsætte deres forretninger, og en enkelt branche er endda permanent blevet lukket ned. Alt sammen med store konsekvenser for dansk erhvervsliv og ikke mindst de mange forretningsdrivende, hvorfor konkursudviklingen også har været en blandt flere særligt interessante parametre at følge i årets løb.

 

Det har eStatistik gjort i samarbejde med FSR – Danske revisorer, og nu er det blevet tid til den store overflyvning af konkursåret 2020. Lad os sige det med det samme. Overordnet set resulterede 2020 i markant færre konkurser end 2019 gjorde. Der blev i 2020 registreret 5.613 konkurser, hvilket er 2.861 færre end i 2019, hvor der var hele 8.474 konkurser. Det er et fald på 34 procent.

 

Faktisk skal vi tilbage til 2015 for at finde et år med færre konkurser. Det lyder måske mærkeligt, corona taget i betragtning. Men der er en god forklaring på, hvorfor 2020 ender med færre konkurser i de fire foregående år. Det skyldes til dels, at antallet af nulvirksomheder (virksomheder stort set uden omsætning), som går konkurs er væsentligt lavere i 2020, end vi har oplevet de seneste år. Det skyldes, at fristen for indsendelse af regnskaber udsat, hvilket har skubbet den pulje af tvangskonkurser blandt nul-virksomheder, der sædvanligvis kommer i fjerde kvartal, til første kvartal 2021. Så en stor konkurspukkel skubbes derfor også til 2021.

 

Derudover har regeringens hjælpepakker holdt hånden under mange virksomheder, hvilket et lidt lavere konkursniveau blandt aktive virksomheder vidner om.  

 

Figur 1 viser, hvordan udviklingen har været i antal konkurser per år siden 1979.

 

Danmarks Statistik har opgjort konkurser siden 1979, og som det fremgår af Figur 1, nåede konkurstallet et højdepunkt i 2019 til trods for, at der i den forudgående 40-årige periode både har været kartoffelkur, dotcom-boble og finanskrise. At faldet indtræffer i coronaåret 2020 kan forekomme besynderligt, men det hænger primært sammen med et fald i antallet af inaktive virksomheder – de såkaldte nulvirksomheder.

 

En nulvirksomhed defineres af Danmarks Statistik som en virksomhed uden beskæftigelse og en omsætning på mindre end en million kroner i året op til konkursen. Aktive virksomheder er så alle andre virksomheder.

 

Antallet af nulvirksomheder eksploderede med indførelsen af iværksætterselskaberne (IVS) i 2014. Disse blev også kaldet 1-krone-selskaber, da man kunne oprette en virksomhed i selskabsform med et kapitalindskud på blot én krone i modsætning til et anpartsselskab, der krævede 40.000 kroner. Det resulterede dog i, at mange henstod uden reel aktivitet, indtil de blev tvangsopløst og dermed kom til at tælle med i konkursstatistikkerne.

 

Figur 2 viser, hvordan fordelingen af aktive virksomheder, som er gået konkurs, kontra nulvirksomheder har været i perioden 2009 til 2020. Her ses det, hvordan nulvirksomhederne har udgjort størstedelen af konkurserne i alle årene bortset fra 2009 og til dels i 2015.

 

I 2020 har der været et markant fald i nulvirksomheder. Som nævnt er der sandsynligvis et efterslæb som følge af de på grund af corona udskudte regnskaber. Det betød, at fristen for aflevering af årsregnskab blev flyttet fra 1. juni til 1. september, hvilket dermed også medfører, at årets tvangsopløste selskaber først vil vise i konkurstallene for første kvartal 2021.

 

Der var 3.412 konkurser i nulvirksomheder og 2.201 i aktive virksomheder i 2020.

 

 

Figur 3 viser andelen af aktive virksomheder konkurser ud af det samlede antal konkurser. Her ses det, at de aktive virksomheder udgjorde 58 procent af alle konkurser i 2009, men at denne andel hurtigt fald. I 2019 udgjorde de aktive blot 31 procent, mens de i 2020 udgør 39 procent. Med andre ord var det lige knap fire ud af ti konkurser i 2020, som var i en aktiv virksomhed, en markant stigning i forhold til året før, men dog langt fra 2009-niveauet.

 

Figuren viser også, at det reelle konkursniveau var markant højere ovenpå finanskrisen i 2009 og 2010, end det har været på noget tidspunkt siden. Det har corona ikke rokket ved. Figuren viser også, at fjerde kvartal 2020 trods corona, restriktioner og en udmattet økonomi på et forholdsvist lavt niveau historisk. Her var der 553 aktive virksomhedskonkurser, hvilket er niveau med de laveste fjerde kvartaler gennem perioden, som det fremgår af figuren.

 

 

Figur 4 viser, hvordan udviklingen i aktive virksomhedskonkurser har været på kvartalsniveau siden 2009. Og her ses det, at det reelle konkursniveau har ligget ret stabilt de seneste år, når man fraregner nulvirksomhederne.

 

Figur 4. Konkurser i aktive virksomheder, fordelt på kvartaler, 2009K1-2020K4

Kilde: Danmarks Statistik KONK3 samt udtræk fra Statstidende og CVR. Beregninger foretaget af eStatistik.

 

Jobtab ved konkurser

Konkurser er forbundet med jobtab. Jobtabet har set over tid faktisk været rimelig stabilt de seneste år på trods af det samlede antal konkurser himmelflugt. Det skyldes igen, at antallet af aktive konkurser også har været stabilt. Ovenpå finanskrisen var jobtabet stort, hvorefter det faldt og fandt et leje på omkring 11-12.000 årsværk om året.

 

Kigger vi på 2020 ses et lignende billede, når man kigger på Danmarks Statistiks opgørelse. Det skal dog nævnes, at Danmarks Statistik endnu ikke har offentliggjort konkurstallene for december 2020. Her har vi estimeret jobtabet ved at tage et gennemsnit af beskæftigelsen i decembers konkursramte virksomheder i tredje kvartal 2020 i CVR. Det er samme opgørelsesmetode, som Danmarks Statistik benytter sig af.

 

Figur 5 viser jobtabet målt i årsværk for perioden 2009 til 2020. Her ses det, at jobtabet i 2020 var lidt under niveauet fra 2019 og 2018 og kun marginalt højere end i 2017 og 2016. 

 

 

Reelle jobtab ved konkurser

Men er det det reelle jobtab? Følger man beskæftigelsen i de konkursramte virksomheder i året op til konkursen, ses det, at beskæftigelsen langsomt siver i året op til, og tager vi beskæftigelsen i de 5.613 konkursramte virksomheder i 2020 ved indgangen til året, altså i fjerde kvartal 2019, var den noget højere end de 12.129, som Figur 4 beretter. I fjerde kvartal 2019, altså inden coronakrisens udbrud, kunne de konkursramte virksomheder i 2020 præstere omkring 13.800 årsværk og hele 22.400 lønmodtagerjob.

 

Kigger vi nærmere på, hvordan de 13.800 årsværk fordeler sig geografisk, er det slående, at godt 10 procent (10,4 procent) af de tabte årsværk ved konkurser i 2020 er i Tårnby kommune. Her har konkurser resulteret i 1.441 tabte årsværk, og det er selvfølgelig tæt forbundet med Københavns Lufthavn (CPH) i Kastrup, der i sagens natur har været særdeles udfordret i 2020.

 

Tabel 1 viser de ti kommuner, hvor jobtabet (årsværk) er relativt størst i forhold til kommunens private beskæftigelse, og her er Tårnby altså som nævnt uden sammenligning den hårdest ramte kommune. Der er taget udgangspunkt i den private beskæftigelse i fjerde kvartal 2019 samt de konkursramte beskæftigelse i samme kvartal. For de øvrige kommuner på listen over de ti hårdest ramte kommuner er der typisk tale om en enkelt eller nogle få større virksomheder.

 

Det er værd at bemærke, at dette jo blot er jobtabet ved konkurser, og at der givetvis også er en række virksomheder i kommunerne, som ikke er gået konkurs, men har været nødsaget til at afskedige medarbejdere på grund af corona. Det er ligeledes værd at bemærke, at konkurserne på listen ikke nødvendigvis er coronarelateret.

 

Kigger vi på det største nominelle jobtab ved konkurser, er det ikke overraskende at landets største kommuner, som København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg også har tabt flest årsværk. Alt andet lige har de også den største andel af såvel virksomheder som beskæftigede. København kommune har med 1.832 årsværk tabt flest. Det svarer til 0,8 procent af den private beskæftigelse. Aarhus har 801 årsværk ved konkurser, Odense 460, Aalborg 432 og Esbjerg 399. Det er her værd at bemærke, at Tårnby med 1.441 tabte årsværk altså kun overgås af København – på trods af, at den samlede private beskæftigelse i Tårnby er mindre end en tiendel af Københavns.

 

COVID19 rammer fly- og rejsebranchen benhårdt

Som nævnt ovenfor udgjorde lønmodtagerbeskæftigelsen i de konkursramte virksomheder omkring 22.400 job ved indgangen til 2020. Opgjort i årsværk var der tale om 13.800. De mange lønmodtagerjob i forhold til årsværk hænger sammen med branchesammensætningen for de konkursramte virksomheder i 2020, som Tabel 2 viser. Her er jobtabet gjort op i antal lønmodtagere og altså ikke årsværk, og udregnet ud fra udtræk fra Statstidende og CVR efter samme metode, som Danmarks Statistik benytter. Det resulterer i, at knap 19.000 lønmodtagerjob gik tabt som følge af de 5.613 konkurser.

 

Værst gik det ud over branchen ’Operationel service’, hvor 3.611 job gik tabt svarende til 19 procent af det samlede jobtab. Dette skyldes i høj grad, at man i denne branche finder virksomheder indenfor rejsebranchen, som f.eks. rejsebureauer, vikarbureauer samt andre servicevirksomheder inden rejsebranchen, der har været særligt hæmmet af COVID19-pandemien.

 

Flyselskabet Norwegian og en række vikarbureauer relateret til fly- og lufthavnsdrift fylder rigtigt meget af dette jobtab, og sammenligner vi jobtabet i ’Operationel service’ med den private beskæftigelse i branchen, ses der da også en markant overrepræsentation i jobtabet ved konkurser. ’Operationel service’ udgør 6 procent af den private beskæftigelse i tredje kvartal 2020, men som nævnt hele 19 procent af jobtabet ved konkurser.

 

Ligeledes ses det, at ’Transport’ også har et relativt større jobtab end, branchens beskæftigelse ellers beretter til relativt. Dette kan også langt hen ad vejen spores til konkurser i flybranchen, hvor Jet Time og senest årets største konkurs fra december, Aviator Airport Services, eksempelvis kan nævnes.

 

 

En lignende overrepræsentation ses i ’Hoteller og restauranter’, hvor 16 procent af jobtabet ved konkurser findes. Branchens beskæftigelse udgør blot 6 procent af den private lønmodtagerbeskæftigelse, hvilket vidner om endnu en branche, der har været meget hårdt ramt af coronanedlukninger.

 

Omvendt er det positivt, at industrien har klaret sig igennem coronakrisen med skindet på næsen indtil videre. 1.341 job eller 7 procent af jobtabet finder vi i ’Industri mv.’, mens branchen udgør 17 procent af den samlede private lønmodtagerbeskæftigelse i Danmark. En lignende tendens ses i handelsbranchen.

 

Bygge- og anlægsbranchen markerer sig også med relativt mange tabte job. Dette skyldes sandsynligvis ikke corona, men derimod at branchen stort set altid ligger på et højt niveau, når det gælder jobtab i konkursramte virksomheder.  

 

De største konkurser i 2020

Til sidst vender vi blikket mod årets største konkurser målt på antal beskæftigede lønmodtagere. Tabel 3 viser de 15 største, og her kommer fly- og rejsebranchens vanskelige 2020 også til udtryk. Fem ud af de femten største konkurser er i virksomheder beliggende i Tårnby kommune, hvor vi også finder landets største lufthavn.

 

 

Tabellen viser, at de femten største konkurser tegner sig for lige knap hvert femte tabte job. I alt finder man 3.628 af det samlede jobtab på 18.932, hvilket svarer til 19 procent.

Historisk lavt jobtab ved konkurser

02. July, 2021

Historisk lavt jobtab ved konkurser

Aprils konkurser var få og små

05. May, 2021

Aprils konkurser var få og små

Iværksætteriet holdt kadencen i coronaår

28. April, 2021

Iværksætteriet holdt kadencen i coronaår

Dobbelt op på jobtab i september: nu rammes industrien

06. October, 2020

Dobbelt op på jobtab i september: nu rammes industrien