Positive konkurstendenser i april

Foråret er over os, og rundt omkring spirer blomster, buske og træer. Om det er forårsstemning i landets virksomheder, der er årsagen vides ikke, men sikkert er det under alle omstændigheder, at på konkursfronten blev april et frisk pust efter mange måneders konkursstorm. Og der er måske flere positive tendenser i sigte.

De seneste måneder har budt på solidt konkursblæsevejr. Måned for måned blev der sat konkursrekorder som følge af den ”perfekte konkursstorm”. En storm bestående af høj inflation, høje renter, høje energipriser, usikkerhed på eksportmarkeder som følge af krig i Ukraine, hvilket alt sammen ledte til en ændret forbrugeradfærd. Det har virket som gift for allerede sårbare virksomheder samt de klassiske konjunkturfølsomme brancher.

Oven i hatten kom så, at landet netop var kommet på den anden side af en COVID19-pandemi, der pressede store dele af erhvervslivet til bristepunktet. Så meget endda, at nogle virksomheder var afhængige af hjælpepakker i form af kortfristede lån for at overleve. Disse lån har virksomhederne så tilbagebetalt over de seneste måneder, og det har uden tvivl – sammen med alle de øvrige nævnte faktorer, været den nok så berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over for mange virksomheder.

Derfor har det været nogle dystre konkursmåneder i alle henseender. Dette understreges af, at tre af de ti måneder med flest konkurser i virksomheder med beskæftigelse nogensinde er indenfor det seneste år. Danmarks Statistiks konkursstatistik blev introduceret i januar 2009, netop hvor finanskrisen begyndte at rasere for alvor med en enorm høj konkursaktivitet til følge. Men konkursniveauet det seneste år har altså været fuldt sammenlignelig på mange måder.

Tabel 1 viser de største konkursmåneder opgjort på antal konkurser i virksomheder med beskæftigelse, og her kommer det høje konkursniveau, vi har været vidne til det seneste år til udtryk. Ser man bort fra finanskriseårene 2009 og 2010, så finder man faktisk hele syv af ti største konkursmåneder i perioden fra marts 2022 til marts 2023 – begge måneder inklusiv.

Men som nævnt overraskede april altså positivt med et konkursniveau, der på mange måder kan kendetegnes som værende normalt. Her blev der i Statstidende i alt registreret 407 konkursramte virksomheder, hvoraf de 190 var med beskæftigelse. Tilsammen resulterede de i et jobtab på 1.072 årsværk.

Der er dermed antydninger af lysere tider på vej, og denne antydning hjælpes på vej af, at sidste termin af tilbagebetaling af COVID19-hjælpepakker forfaldt den 1. maj. Dermed skulle der altså ikke være noget udestående mere for de virksomheder, der var i likviditetsproblemer under nedlukningerne og som måtte ty til hjælp i form af lån og udskydelser af moms- og skattebetalinger.

Figur 1 viser, hvordan udviklingen i konkurser i virksomheder med beskæftigelse har været i perioden fra januar 2017 til april 2023.

Som det fremgår af figuren, opleves der altså et fald i antallet af konkursramte virksomheder med beskæftigelse, som derved er under 200 for første gang siden august 2022. Det ses desuden, at april 2023 blev en meget repræsentativ april, da konkursaktiviteten normalt er på dette niveau. April 2021 skiller sig ud ved at blot at have 130 konkurser i virksomheder med beskæftigelse, hvilket hænger sammen med, at der på grund af Corona var et unaturligt lavt konkursniveau.

Figur 2 viser jobtabet ved konkurser i samme periode, som Figur 1 ovenfor. Her ses også et markant fald fra marts til april. Men jobtabet på 1.072 årsværk er stadig lidt i den høje ende sammenlignet med aprilmåned de seneste seks år.

Konkurser gør ondt på bygge- og anlægsbranchen

En af de absolut mest konjunkturfølsomme brancher er ’Bygge og anlæg’, og derfor er netop bygge- og anlægsbranchen også ganske ofte overrepræsenteret i konkursstatistikkerne. Sådan var det også i april.

47 virksomheder med beskæftigelse indenfor ’Bygge og anlæg’ gik konkurs, hvilket svarer til 24,7 procent af alle konkurser med beskæftigelse. Der var en samlet beskæftigelse på 381 årsværk i de 47 virksomheder, og dermed tegner bygge- og anlægsbranchen sig for 35,5 procent af det samlede jobtab ved konkurser i april.

Tallene ses af Tabel 2 herunder. Her ses det også, at brancherne ’Handel’, ’Erhvervsservice’ og ’Hoteller og restauranter’ også stod for en markant andel af konkurser med beskæftigelse. Kigger man på jobtabet i disse brancher gik det hårdest ud over ’Erhvervsservice’, hvor der gik 220 årsværk tabt. Det svarer til 20,5 procent eller hvert femte tabte årsværk.

Handelsbranchen stod for lige knap en femtedel af konkurser med beskæftigelse, men blot 7,5 procent af jobtabet. Dermed er det altså små handelsvirksomheder, der har måttet dreje nøglen om i april.

Kigger vi på aprils største konkurser målt på beskæftigelse, er det da også en virksomhed fra ’Bygge og anlæg’, der topper. K.B. Byg A/S fra Tommerup i Assens kommune gik konkurs med et jobtab på 83 årsværk til følge.

Det ses af Tabel 3, som viser Top10 over de største konkurser i april.