Rolig konkurs-august forstyrres af jobtab i byggesektor

August bød i alt på 311 konkurser i dansk erhvervsliv, og måneden kan således karakteriseres som værende ganske rolig på konkursfronten. Blandt det samlede antal konkurser finder man 170 konkursramte virksomheder med registreret beskæftigelse, hvilket er det antal konkurser med beskæftigelse, der i gennemsnit har været siden januar 2019. Kigger man derimod isoleret på konkursbilledet i august siden 2009, blev august 2022 lidt usædvanlig idet, at de 170 virksomheder med beskæftigelse der gik konkurs var flere end, man normalt ser i august. Og eStatistik ved lige nøjagtig hvilke virksomheder, der måtte dreje nøglen om i august, hvor mange beskæftigede de havde, og hvordan beskæftigelsen i de enkelte konkursramte virksomheder har udviklet sig i tiden op til konkursen. eStatistik kender selvfølgelig også virksomhedernes branche og opgør således jobtab på brancheniveau, hvilket er data, som ikke offentliggøres i Danmarks Statistiks konkursstatistikker. 

Konkurserne i august resulterede i et jobtab på 908 årsværk, og her tegner ’Bygge og anlæg’ sig for en stor del. Det vender vi tilbage til i Tabel 2.

Antallet af de såkaldte nulvirksomheder, altså virksomheder uden beskæftigelse og reel aktivitet, er derimod på et lavere niveau end længe. Faktisk er det første gang siden september 2015, at der var flere virksomheder med beskæftigelse end virksomheder uden. Og dermed er der også færre nulvirksomheder end aktive virksomhedskonkurser.

Det er der selvfølgelig en god forklaring på. Nulvirksomhederne overtog på mange måder konkursstatistikken efter indførelsen af iværksætterselskaberne – der også blev kaldt 1-krone-selskaber, da man nu kunne stifte virksomhed i selskabsform med et kapitalindskud på blot én krone. Det var uhyre attraktivt, men mange af de iværksætterselskaber (IVS’er), der blev oprettet, kom til at henstå tomme uden nogen aktivitet, hvorefter de blev tvangsopløst og således kom til at indgå i konkursstatistikkerne. Ejerformen blev afskaffet igen, og de resterende IVS’er fik en periode til at omregistrere sig til et anpartsselskab (ApS) med et kapitalindskud på 40.000 kr. I august var der 14 IVS’er blandt konkurser, hvoraf ingen var registreret med beskæftigelse.

Figur 1 herunder viser, hvordan konkursniveauet har været siden januar 2019 for henholdsvis konkurser med beskæftigelse og øvrige konkurser, hvoraf størstedelen er de såkaldte nulvirksomheder.

Det ses af figuren, at antallet af konkurser med beskæftigelse har ligget på et forholdsvist stabilt niveau i perioden, men at der dog har været en mindre stigende tendens over det seneste år.

Tabel 1 viser konkursudviklingen i august samt for perioden januar til august i årene under finanskrisen 2009 og 2010 samt årene fra 2019 og frem indeværende år – en periode, der jo som bekendt har budt på COVID19-pandemie, nedlukninger og nu krig i Europa samt stigende råvarepriser og tilhørende høj inflation.

Af tabellen ses det, at 2022 på flere parametre skiller sig ud fra de tre forudgående år. Antallet af konkurser er på niveau med både 2019 og 2020. Men jobtabet er væsentligt højere. 2021 skiller sig ud ved et markant lavere jobtab, hvilket uden tvivl hænger sammen med hjælpepakker til erhvervslivet i forbindelse med COVID19-pandemien, hvor blandt andet skatte- og momsbetalinger blev udskudt. En ting står dog klart: det akkumulerede jobtab for hele året ved konkurser under finanskrisen var af en helt anden og mere alvorlig grad end, det vi har set under coronakrisen. Det vidner tabellen også om.

Bliver vi ved jobtabet, ses det dog alligevel, at jobtabet i august 2022 i modsætning til de tre foregående år faktisk er nogenlunde på finanskriseniveau. Der gik som nævnt 908 årsværk tabt i august 2022. I samme måned i 2009 og 2010 gik der henholdsvis 1.049 årsværk og 1.383 årsværk tabt. I årene 2019-2021 blev registreret et markant lavere jobtab ved konkurser end det i august.

Det viser Figur 2 herunder.

Bygge- og anlægssektoren er atter overrepræsenteret i konkursstatistikken

Som tidligere nævnt gik konkurserne i august særligt hårdt udover ’Bygge og anlæg’. Tabel 2 viser branchefordelingen af månedens konkurser, og her ser man, at der var 44 konkurser med beskæftigelse i ’Bygge og anlæg’ med et jobtab på 435 årsværk. Det svarer til andele på henholdsvis 26 procent og 48 procent. Eller sagt på anden vis: bygge- og anlægssektoren stod for mere end hver fjerde virksomhed med beskæftigelse, der gik konkurs i august, og de tegnede sig for lige knap halvdelen af jobtabet.

I alt var der 68 konkurser i ’Bygge og anlæg’, hvoraf de 44 altså var med beskæftigelse. Sammenligner man med august 2021, var august 2022 dobbelt så ”slem” ved branchen. Her var der 34 konkurser og 214 tabte årsværk.

Væksten fra 2021 til 2022 kommer ikke på baggrund af nogle store konkurser, men derimod en flok af konkurser i størrelsen 20-40 årsværk. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at ni af konkurserne i ’Bygge og anlæg’ var vækstlagsvirksomheder. I alt var der tretten konkurser blandt vækstlagsvirksomheder i august, så her er byggefirmaerne altså også overrepræsenterede.

Dataene her er hentet direkte fra Statstidende og CVR, hvorfor der er en mindre variation i forhold til Danmarks Statistiks data. Danmarks Statistik offentliggør ikke branchetal for virksomheder med beskæftigelse og jobtab.

’Handel’ stod for 23 procent af konkurser, men her udgjorde jobtabet blot 13 procent af det samlede jobtab.

Kigger man på de største virksomheder, der gik konkurs i august 2022, finder man også flere fra ’Bygge og anlæg’ i top10. Faktisk udgør de hele ni ud af de ti største konkurser. Listen kan ses i Tabel 3 herunder. Foruden virksomhederne fra ’Bygge og anlæg’ finder man et enkelt vikarbureau fra ’Erhvervsservice’ på top10-listen.

De ti største konkurser udgjorde tilsammen et jobtab på 329 årsværk, hvilket udgør 36,3 procent af det samlede jobtab ved konkurser i august.