Status på dansk iværksætteri 2022

De seneste år har været en yderst turbulent periode for dansk iværksætteri, og intet har rigtigt udviklet sig som forventet. Den umiddelbare reaktion på corona-nedlukninger kom prompte i form af et markant fald i etableringen af nye virksomheder samtidig med, at ledigheden steg, og BNP faldt med 6,3 procent i andet kvartal 2020. Men allerede i tredje kvartal 2020 vendte det meste sig. ”Stavnsbundne” danskere, frigjorte feriepenge og hjælpepakker til virksomhederne og en lang række nye forretningsmuligheder satte for alvor gang i de mulighedsdrevne danske iværksættere.

DOWNLOAD HELE RAPPORTEN SOM PDF HER.

Iværksætteraktiviteten forblev høj i både fjerde kvartal 2020 og hele første halvår af 2021, men i takt med en hurtigt voksende beskæftigelse og et konstant ønske fra det etablerede erhvervsliv og den offentlige sektor om flere hænder, aftog danskernes lyst til at etablere nye virksomheder. Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistiks eksperimentelle iværksætterstatistik[1] faldt iværksætteraktiviteten både fra tredje kvartal 2020 til 2021 og igen fra 2021 til 2022, hvilket medfører, at der i tredje kvartal 2022 er registreret 26 procent færre nye virksomheder end i samme kvartal 2020. Faldet gælder stort på tværs af alle brancher, men skyldes særligt en nedgang i antallet af handelsvirksomheder, der er gået tilbage med hele 42 procent. Forklaringen herpå skal blandt andet findes i det store antal af e-handelsvirksomheder, som blev født ud af corona-nedlukningerne i 2020. Industrien, byggeriet og hoteller og restaurationer er ligeledes blevet ramt med et fald på 30 procent eller mere.

Ovenstående er langt fra hverdagskost for dansk iværksætteri, der siden finanskrisen bedst kan beskrives som uhyre stabilt. På mange måder står vi derfor lige nu i brydningstid, da dels COVID19-pandemien betød markante ændringer i iværksætteraktiviteten, og dels giver den voksende inflation, de rekordhøje energipriser samt krigen i Ukraine dybe panderynker hos mange potentielle iværksættere. Netop disse faktorer har også betydet, at konkursaktiviteten er steget markant og med 325 konkurser i aktive virksomheder nåede oktober 2022 det næsthøjeste niveau for en enkelt måned i konkursstatistikkens historie.

Vi starter med at kigge på, hvordan udviklingen i antallet af nye registreringer i CVR ser ud, og her er tendensen ret klar. I takt med at lønmodtagerbeskæftigelsen havde kurs mod skyerne og satte rekord måned for måned, så faldt antallet af nye virksomhedsregistreringer. Sammenligner man første halvår 2021 med første halvår 2022, ses en tilbagegang på 17 procent. Meget tyder altså på, at udsigten til en sikker lønmodtagertilværelse trumfer iværksættertrangen, hvor der alt andet lige er markant større usikkerhed på spil.

Figur 1 viser, hvordan udviklingen i nye virksomhedsregistreringer i CVR i perioden første kvartal 2015 til tredje kvartal 2022. Opgørelsen indeholder nye momspligtige virksomheder drevet i selskabsform eller som enkeltmandsvirksomheder. Figuren viser, at der blev etableret flere og flere virksomheder i perioden op til begyndelsen af 2019. I første kvartal 2020 kom COVID19 til landet, hvilket straks gav udslag på antallet af nyetableringer i andet kvartal. Her blev der etableret 24 procent færre virksomheder end i andet kvartal 2019.

I første halvår 2019 blev der etableret over 20.000 nye virksomheder. Det var mens, man stadig kunne oprette iværksætterselskaber (IVS’er) og inden, at ord som COVID19, kviktest, PCR-test, coronabobler, restriktioner og nedlukninger gjorde deres indtog i vores bevidsthed. Det skete i første halvår 2020, hvilket gav udslag i antallet af registreringer i CVR, hvor der sammenlignet med året før blev etableret 4.571 færre virksomheder – et fald på 22 procent.

Coronakrisen åbnede altså også nye døre og blev en katalysator for en ny slags virksomheder. Væksten var i høj grad at finde indenfor brancherne, der omhandler internethandel.

I første halvår 2022 er billedet så markant anderledes igen. Første halvdel af 2022 har været præg af dels en markant vækst i beskæftigelsen og dels en masse uro. Krig i Europa, rekordhøj inflation og eksploderende energipriser har ført til en ændring i forbrugeradfærd ikke bare i Danmark men over hele verden, og det giver altså udslag i danskernes lyst til at kaste sig ud på dybt vand som iværksætter. Tilbagegangen i antallet af nye registreringer er bredt forankret over hele landet.

Kigger vi på udviklingen fra tredje kvartal 2020 til samme kvartal 2022 fordelt på brancher, ses det, at den overordnede tilbagegang i iværksætteriet på 26 procent fordeler sig bredt på brancherne. Alle brancher, bortset fra ’Transport’ oplever tilbagegang i perioden. Det ses af Figur 2 herunder.

Som det ses af figuren, så er ’Transport’ gået 22 procent frem, mens alle de øvrige brancher har haft en relativ tilbagegang på mellem 21 procent og 42 procent. Værst er det gået ud over handelsbranchen. Faldet skal ses i lyset af den voldsomme vækst, som nedlukningen faciliterede indenfor internetbaseret handel.

Færre selvstændige, men flere reelle virksomheder

Iværksætteriet bliver gang på fremhævet som et utroligt vigtigt indsatspunkt i det erhvervspolitiske og som grundpillen i fremtidens vækst. Der kan ikke herske to meninger om, at vækst i erhvervslivet er en god ting, der bidrager positivt til hele samfundet i form af beskæftigelse, skat og øget velstand. Derfor er det også på dagsordenen mange steder, at det skal være nemmere at starte virksomhed i Danmark. Men hvordan ser det reelt ud med iværksætterniveauet i dag?

Begreberne i debatten flyder til tider sammen, og iværksætteri bliver meget naturligt ofte blandet sammen med selvstændighedskultur, men som dog er to forskellige ting. Groft sagt kan man sige, at man statistisk set er selvstændig, hvis man har et firma med ejerformen enkeltmandsvirksomhed. Men mange iværksættere vælger at drive virksomhed i selskabsform, typisk som et anpartsselskab (ApS), og så er man faktisk ikke selvstændig men lønmodtager ifølge Danmarks Statistik. Derfor er det selvfølgelig vigtigt at kigge på såvel udviklingen i antal selvstændige som i antal selskaber, når man skal tage temperaturen på dansk iværksætteri.

Kigger man på, hvordan udviklingen i det samlede antal af selvstændige (ikke iværksættere) har været siden finanskrisen, ses det, at det samlede antal selvstændige i Danmark er på et svagt aftagende niveau. I 2008 var der 202.675 selvstændige i Danmark ifølge Danmarks Statistik. En selvstændig er her defineret som én, der driver en enkeltmandsvirksomhed (eller et interessentskab eller en personlig mindre virksomhed) som vedkommendes primære tilknytning til arbejdsmarkedet. I 2021 var det samlede antal faldet med 8,6 procent til 185.291 selvstændige. Figur 3 viser udviklingen.

Der har altså som figuren viser været et fald på 17.384 selvstændige i perioden. Faldet er sket løbende år for år bortset fra to år, hvor antallet af selvstændige er steget. Det var fra 2013 til 2014, hvor der var en lille vækst, og så slutter perioden af med en stigning fra 2020 til 2021 på knap 1.300 selvstændige.

Figuren viser også, hvordan antallet af selvstændige fordeler sig mellem mænd og kvinder, og her ses det tydeligt, at det er mændene, der står for hele tilbagegangen og noget til. Set over hele perioden er der blevet 23.118 færre selvstændige mænd, mens antallet af kvindelige selvstændige er forøget med 5.734 selvstændige. Andelen, som kvinderne udgør af det samlede antal selvstændige, er vokset fra 26,7 procent i 2008 til 32,3 procent i 2021.

Figur 4 viser en indeksering med udgangspunkt i 2008, og her ses det tydeligt, at kvinderne fylder mere og mere blandt landets selvstændige. Af figuren ses det, at kvinderne er på indeks 111 i 2021, hvilket altså svarer til en 11 procents stigning i forhold til 2008, mens mændene ligger 16 procent under 2008-niveau.

Tabel 1 viser, hvordan Danmarks selvstændige fordelt på branche og køn i henholdsvis 2008 og 2021 samt den relative udvikling i perioden. Af tabellen ses det, at der overordnet har været en voldsom tilbagegang i antallet af selvstændige indenfor brancherne ’Landbrug, skovbrug og fiskeri’ samt ’Handel og transport mv.’ hvor blandet andet restauranter og lignende er at finde. Det er primært mandlige selvstændige, der er blevet færre af her.

Omvendt kan det så siges, at der har været en markant vækst i antallet af selvstændige indenfor brancherne ’Erhvervsservice’, ’Offentlig administration, undervisning og sundhed’ samt ’Kultur, fritid og anden service’, som primært er båret frem af kvindelige iværksættere.

Det var lidt om de selvstændige erhvervsdrivende. Altså de som driver en enkeltmandsvirksomhed som deres primære beskæftigelse. Det skal nævnes, at der er 65.000 selvstændige, der har egen virksomhed ved siden af deres primære beskæftigelse. Disse hobbyvirksomheder er broget skare, da mange har begrænset aktivitet, men ikke desto mindre er der også mange, der har et vækstpotentiale til mere end blot en bibeskæftigelse. Mens andelen af kvinder blandt de selvstændige var 32 procent i 2021, udgør kvinder blot 25 procent af virksomhederne, hvor det er personens sekundære beskæftigelse.

Tallene i ovenstående figurer og tabel viser klart og tydeligt, at der er blevet færre selvstændige i Danmark. Men det er ikke nødvendigvis et udtryk for, at det går skidt med iværksætterkulturen i landet. For der er jo også iværksætterne, der driver virksomhed i selskabsform og som dermed ikke var selvstændige men lønmodtagere. Og kigger vi på udviklingen i antallet af selskaber, ses et andet billede. Det vender vi tilbage til.

Først kigger vi på, hvordan udviklingen i antallet af reelle virksomheder har været overordnet. En reel virksomhed er en virksomhed, der har en økonomisk aktivitet indenfor et kalenderår, der svarer til et halvt årsværk. Eller med andre ord: en virksomhed, man kan leve af.

Denne udvikling kan ses af Figur 5, hvor det kan konstateres, at der aldrig har været flere reelle virksomheder i Danmark end i 2021, som statistikken går til. Her var der 320.044 reelle virksomheder.

Udviklingen i antallet af reelle virksomheder er konjunkturafhængig, hvilket også afspejles i figuren. Der var et dyk efter dotcom og ikke mindst 11. september 2001 i starten af årtusindet, ligesom først finanskrise og siden gældskrise også havde en effekt på antallet af reelle virksomheder i Danmark. Siden 2015 er antallet dog steget støt til rekordniveau i 2021.

Figur 6 viser udviklingen i antallet af reelle virksomheder efter ejerform.

Umiddelbart springer det i øjnene, når man sammenligner med Figur 3 ovenfor, at der er flere selvstændige end reelle enkeltmandsvirksomheder, idet der i 2008 var 178.106 reelle virksomheder med ejerformen enkeltmandsvirksomhed eller interessentskab (de personlige mindre virksomheder kan per definition ikke være reelle virksomheder). Dette hænger sammen med, at en større andel af de selvstændige ejere er beskæftigede i virksomheder, der ligger under aktivitetskravet til en reel virksomhed. Specialkørsler i Danmarks Statistik viser, at denne andel er omkring 30 procent af det samlede antal selvstændige.

I 2021 er antallet af reelle enkeltmandsfirmaer og interessentskaber så faldet med over 28.500 virksomheder svarende til en tilbagegang på 16 procent. Her var der 149.580 virksomheder.

Kigger man derimod på udviklingen i antallet af ApS’er, ses det til gengæld, at der har været en markant vækst. Fra 73.000 reelle virksomheder i 2008 til mere end 127.500 tretten år senere i 2021. Det er en vækst på hele 74,3 procent. I dette antal indgår Iværksætterselskaber, der er transformeret til et Anpartsselskab.

Tilbagegangen af selvstændige på 28.526 reelle virksomheder bliver altså til fulde opgjort af væksten i antallet af reelle anpartsselskaber, som der er blevet over 54.000 flere af i perioden. Samlet set betyder det, at antallet af reelle virksomheder i Danmark er vokset med 19.161 virksomheder i perioden 2008 til 2021 svarende til en vækst på 6,4 procent. Væksten kan ses af Figur 7, der viser en indekseret udvikling med udgangspunkt i 2008.

I 2014 dukkede iværksætterselskaberne op (IVS’er), som her er lagt sammen med ApS’erne fra 2014 og frem.

Konklusionen er altså ret klar: for selvstændig (læs: enkeltmandsvirksomhed, interessentskab eller PMV), der er forsvundet, er der næsten kommet to anpartsselskaber med en økonomisk aktivitet på minimum et halvt årsværk. Tilbagegangen i antal reelle enkeltmandsfirmaer og interessentskaber er i høj grad indenfor brancherne ’Landbrug, skovbrug og fiskeri’ samt ’Handel og transport mv.’, mens væksten i ApS’er er mere bredt fordelt, men med en særlig stor fremgang i ’Erhvervsservice’ og ’Handel og transport mv.’.

Stabil fornyelse af virksomhedsbestanden og dygtigere overlevere

Siden finanskrisen begyndelse er der altså kommet flere virksomheder, man kan leve af i Danmark. Flere reelle virksomheder. I gennemsnit har der været omkring 19.000 iværksættere om året siden starten på dette årtusinde. En iværksætter er her defineret som en nyetableret virksomhed, der senest året efter etableringen er en reel virksomhed – altså kan præstere hvad der svarer til et halvt årsværk. Figur 8 viser, hvor stor de enkelte iværksætterårgange har været i perioden 2001 til 2021.

Af figuren ses det, at der fra starten af perioden og frem til finanskrisen begyndelsen blev etableret rigtigt mange virksomheder. Det toppede i 2006 og 2007 med over 24.000 iværksættere. Herefter kom et voldsomt fald i antallet af iværksættere, men der blev forholdsvist hurtigt etableret et nogenlunde stabilt niveau på omkring 18.000 iværksættere årligt. I 2021 var der 19.650 iværksættere, mens der i 2008 var 22.474. Dermed er iværksætteraktiviteten faldet med 12,6 procent i denne periode. Det er dog vigtigt at bemærke, at niveauet i 2008 stadig bar præg den meget markante højkonjunktur, der ledte op til finanskrisen. Hjulene i dansk erhvervsliv drejede virkeligt hurtigt i disse år. De 19.650 iværksættere er samtidig det højeste iværksætterniveau siden finanskrisen.

Figur 9 viser, hvordan iværksætterne fordeler sig på ejerformer i perioden 2001 til 2020. Ikke overraskende er de danske iværksætteres foretrukne ejerformer enkeltmandsvirksomheden og anpartsselskabet. Men disse to ejerformer har set over hele perioden fra 2001 til 2021 bevæget sig i hver sin retning. Der er ganske enkelt blevet færre iværksættere, der vælger enkeltmandsvirksomheden og en tilværelse som selvstændig og flere, som vælger selskabsformen, når de starter virksomhed. Det vidner dels om en øget professionalisering samt en effekt af lavere krav til kapitalindskud ved stiftelse af ApS. I perioden er det faldet fra 125.000 kroner til nu 40.000 kroner. Denne bevægelse har betydet, at der i 2020 for første gang var markant flere ApS’er end enkeltmandsvirksomheder blandt iværksætterne.

En anden ting, der har bidraget til faldet i antallet af enkeltmandsvirksomheder, er IVS’erne. I perioden fra 2014 til 2020 blev der også stiftet rigtigt mange iværksætterselskaber, da det blot krævede én krone i indskudskapital, og så kunne man drive virksomhed i selskabsform, hvilket vil sige uden personlig hæftelse. 14.500 af de stiftede IVS’er blev reelle iværksættere – det vil sige, at de kunne præstere, hvad der svarer til et halvt årsværk i året efter etableringen. Som tidligere nævnt var det nærliggende at vælge denne ejerform fremfor en enkeltmandsvirksomhed, hvilket mange benyttede, og derfor kan man altså sige, at IVS’erne substituerede enkeltmandsvirksomhederne én til én nærmest.

Et vigtigt mål for iværksætteraktiviteten er fornyelsen af virksomhedsbestanden, også kaldet etableringsraten, der udtrykker, hvor stor en andel iværksættere udgår af det samlede antal reelle virksomheder i et givent år. Etableringsraten fra 2001 til 2021 ses af Figur 10 herunder, og her ses det, at den er på et uhyre stabilt niveau på omkring 6 procent i de seneste ti år.

Etableringsraten tog et gevaldig dyk som konsekvens af finanskrisen, hvor den i årene op til krisen havde ligget på over 8 procent. Mange af de virksomheder, der blev etableret i årene op til finanskrisen, måtte dreje nøglen om, da krisen ramte. Men relativt hurtigt blev der genetableret en iværksætteraktivitet, som har været meget konstant siden 2010.

Når vi på trods af den meget konstante etableringsrate alligevel ser en vækst i antallet af reelle virksomheder, hænger det sammen med, at iværksætterne ganske enkelt er blevet bedre overlevere. Det viser Figur 11, hvor både den tre- og femårige overlevelsesrate er afbildet.

Her ses det, at den treårige overlevelsesrate i 2009 var på 72,1 procent, hvilket vil sige, at 72,1 procent af de virksomheder, der var stiftet lige før, finanskrisen ramte, var i live i 2009. Ligeledes ses det, at den femårige overlevelsesrate i 2009 var på 58 procent.

I 2020 er overlevelsesraterne så vokset til henholdsvis 78,3 procent for den treårige og 63,8 procent for den femårige, og væksten har været nogenlunde konsekvent over perioden.

Ser vi på den regionale udvikling i antal iværksættere fra 2020 til 2021, ses det, at der har været en markant vækst i antallet af iværksættere i Region Hovedstaden på 6,7 procent, hvilket er tre gange så højt som udviklingen på landsplan.

Omvendt har er antallet af iværksættere i Region Midtjylland gået tilbage med 4,1 procent fra 2020 til 2021.

I Region Syddanmark er antallet af iværksættere vokset med 3 procent, mens der er status quo i de to resterende regioner.

Kigger vi på udviklingen i antallet af reelle virksomheder generelt, har der været en stabil vækst i alle fem regioner, dog højest i Region Hovedstaden, hvor virksomhedsbestanden af reelle virksomheder er vokset med knap 3.100 virksomheder. Det svarer til en vækst på 2,9 procent. Dermed tegner hovedstadsregionen sig for 46 procent af hele væksten i antallet af reelle virksomheder på landsplan fra 2020 til 2021.

Etableringsraten i Danmark ligger uhyre stabilt på omkring 6 procent, som det fremgik af Figur 10. I såvel 2020 som 2021 lå den på 6,1 procent. Kigger vi på, hvordan etableringsraten var i landets fem regioner i disse år, springer to ting umiddelbart i øjnene: at den er højest i Region Hovedstaden, hvor den ovenikøbet er gået frem fra 7,2 procent i 2020 til 7,5 procent i 2021 samt, at den i Region Midtjylland er gået tilbage fra 5,9 procent i 2020 til 5,5 procent i 2021. Udviklingen ses af Figur 13.

Iværksætterne sætter et varigt spor i beskæftigelsen

Den høje etableringsrate i starten af nullerne gav også udslag i en enorm jobskabelse. Men som nævnt var en hel del af de nyetablerede virksomheder ikke tilstrækkeligt polstrede til at stå imod finanskrisen, da den raserede.

Figur 14 viser iværksætternes jobskabelse i perioden 2003 til 2019. Figuren viser også, hvor mange der beskæftigede hver iværksætterårgang havde i november 2020, hvis man trykker "Beskæftigelse i november 2020" foroven i figuren. 

Det bemærkelsesværdige ved denne figur er, at hver iværksætterårgang sætter sig et blivende aftryk på omkring 24.000 beskæftigede. Eksempelvis ses det, at der i virksomheder fra iværksætterårgangen 2003 i november 2020 var 22.341 beskæftigede – på trods af, at det kun er 30 procent af virksomhederne fra årgangen, der har overlevet. Andelen af overlevede kan ses af Figur 15 herunder. Det varige beskæftigelsesaftryk må siges at være en vigtig detalje, når det danske iværksætteri skal beskrives.

Erhvervslivet huser en halv million virksomheder

Det kan altså konkluderes, at nok bliver der rent formelt færre selvstændige i Danmark, men antallet af reelle virksomheder vokser. Iværksætteraktiviteten er på et stabilt niveau, og iværksætterårgangene sætter et stabilt og vedvarende aftryk på beskæftigelsen.

Kigger man på udviklingen i antallet af momspligtige virksomheder har det aldrig været højere. Det viser Figur 15. I 2021 var der næsten en halv million momsregistrerede virksomheder med en omsætning på mere end 50.000 kroner, og antallet er vokset markant de seneste tyve år bortset fra et par år under finanskrisen. Det ser man på Danmarks ældste erhvervsstatistik, den tidligere ’Momsstatistik’ og nu ’Firmaernes Køb og Salg’, der viser antal momspligtige virksomheder fra 1969, det vil sige to år efter, at merværdiafgiften blev indført i 1967.

[1] I forbindelse med nedlukningerne udarbejdede Danmarks Statistik en række nye eksperimentelle statistikker. Blandt andet en ny iværksætterstatistik, der løbende bliver opdateret med kvartalstal. Tallene er ikke renset på samme måde som den traditionelle iværksætterstatistik, men giver til gengæld et opdateret billede af antal nye momspligtige virksomheder drevet i selskabsform eller som enkeltmandsvirksomheder.

DOWNLOAD HELE RAPPORTEN SOM PDF HER.

​