TEMA om it-sektoren: Økonomisk udvikling

Omsætning og eksport i it-sektoren – SMV’erne i fremdrift

It-sektoren er på alle måder en branche i vækst, og det afspejles også i branchens omsætning og eksport. Her opleves en markant vækst, og det spiller de danske it-SMV’er en afgørende rolle i, om end det ikke er i helt så udpræget grad som ved jobvæksten. Stik mod alle odds trodsede it-sektoren covid19-pandemien, og både omsætning og eksport nåede nye rekorder. De danske SMV’er i it-sektoren nærmer sig 120 milliarder i omsætning, mens SMV-eksporten rundede 37 milliarder kroner. Det er særligt it-konsulenter samt udviklere af software og spil, der står bag væksten.

Det er en gunstig periode for it-sektoren, der på alle på måder fylder mere og mere i det danske erhvervsliv. Dette illustreres blandt andet ved branchens beskæftigelse, som vi har set ovenfor. Men også omsætningen i it-sektoren vokser støt år for år. Kigger vi på perioden fra 2013, har der været en vækst i branchens samlede omsætning i alle år, og samlet set er omsætningen vokset fra 188,1 milliarder kroner i 2013 til 304,8 milliarder kroner i 2022. En vækst på knap 117 milliarder kroner, hvilket svarer til en relativ udvikling på 62,1 procent. Særligt de seneste år, det vil sige fra 2020 til 2022, er omsætningen skudt voldsomt i vejret. Her er der registreret en vækst i omsætning på 54,8 milliarder kroner.

En ikke uvæsentlig andel af væksten står de små og mellemstore virksomheder[1] (SMV’er) for. Kigger vi isoleret på it-sektorens SMV’er og deres omsætning, så er den vokset med 42,2 milliarder kroner i perioden fra 2013 til 2022. Fra 76,4 milliarder kroner i 2013 til 118,6 milliarder kroner i 2022. Det er en vækst på hele 55,2 procent, og her har der været vækst i alle årene.

Udviklingen kan ses af Figur 1 herunder. 

Eksporten er en meget væsentlig del af forklaringen på omsætningsvæksten i perioden. Det viser Figur 2. It-sektorens samlede eksportomsætning er vokset fra 44,2 milliarder kroner i 2013 til 107,9 milliarder kroner i 2022. Det er vækst på 63,7 milliarder kroner, og dermed er eksportomsætningen altså mere end fordoblet i perioden. 144,1 procent er den vokset med helt nøjagtigt. Som nævnt ovenfor var den samlede omsætning vokset med knap 117 milliarder kroner, og eksporten står dermed for 54,6 procent af væksten i omsætning i it-sektoren. Eller med andre ord: for hver ti kroner it-sektorens omsætning vokser, kommer mere end fem kroner fra eksportmarkederne.

Figuren viser også SMV-eksporten for perioden 2013 til 2022. Og her har der også været vækst om end en lidt mere jævn én af slagsen. It-sektorens SMV-eksport er vokset med 16,2 milliarder kroner i perioden. Fra 20,9 milliarder kroner i 2013 til 37,1 milliarder kroner i 2022. Det giver en vækstrate på 77,6 procent, hvilket også må siges at være en markant vækst.

It-sektoren kan som tidligere set deles ind i fire delbrancher. Det drejer sig om: ’It-engroshandel’, ’It-industri’, ’It-konsulenter mv.’ og ’Telekommunikation’. For ’It-engroshandel’ og ’It-industri er der tale om omsætning af varer, mens ’It-konsulenter mv.’ og ’Telekommunikation’ primært omhandler tjenesteydelser.

Figur 3 viser, hvorledes den samlede omsætning fordeler sig på disse brancher, og her skiller to brancher sig ud fra de øvrige. Det er ’It-engroshandel’ og ’It-konsulenter mv.’, der er i 2022 tegnede sig for henholdsvis 34,5 procent og 50,5 procent af it-sektorens samlede omsætning.

’Telekommunikation’ har den tredjehøjeste omsætning, men her er omsætningen faktisk faldende i modsætning til ’It-engroshandel’ og ’It-konsulenter mv.’, der oplever vækst. Udviklingen i ’It-industri’ kan bedst beskrives som stagnerende.

Det kan man til gengæld ikke sige om udviklingen i ’It-konsulenter mv.’, der er vokset med 75,6 milliarder kroner i perioden 2013 til 2022, hvilket næsten er en fordobling. Omsætningen i ’It-engroshandel’ er vokset fra 59,7 milliarder kroner i 2013 til 105,2 milliarder kroner i 2022. I såvel ’It-engroshandel’ som ’It-konsulenter mv.’ er væksten gået særligt hurtig de seneste to år, som det ses af figuren herunder.

Kigger vi eksporten, er det også ’It-engroshandel’ og ’It-konsulenter mv.’, som står for størstedelen af omsætningen. De udgør henholdsvis 42,5 procent og 49,8 procent af branchens samlede eksportomsætning. ’It-engroshandel’ er vokset fra en eksport på 17,5 milliarder kroner i 2013 til 45,8 milliarder kroner i 2022. En vækst på 28,3 milliarder kroner, hvilket svarer til en relativ udvikling på 161,3 procent. Eksportomsætningen faldt tilmed med 400 millioner kroner fra 2021 til 2022.

’It-konsulenter mv.’ har også præsteret en flot vækst på eksportmarkederne de seneste år. Her er omsætningen vokset fra 19 milliarder kroner i 2013 til 53,7 milliarder kroner i 2022. En vækst på 34,7 milliarder kroner svarende til 183 procent.

Figur 4 viser udviklingen.

Figur 5 viser, hvordan fordelingen af eksportomsætningen er i 2022. Her ses det igen, hvor stor en andel af eksport, SMV’erne tegner sig for i ’It-konsulenter mv.’, der er den største SMV-branche målt på eksportomsætning. Den næststørste er ’Engroshandel med it-udstyr’, men her dominerer de store virksomheder med 82,1 procent af den samlede eksportomsætning.

Samlet set udgør SMV-eksporten lidt mere end en tredjedel af it-branchens samlede eksport, og SMV’erne indenfor ’It-fremstilling’ eksporterer for dobbelt så meget som de store. Indenfor ’Telekommunikation’ er SMV-eksporten lige akkurat større end eksporten fra landets store virksomheder, mens de store dominerer engroshandlen med it-produkter.

Vi kan altså konstatere, at såvel omsætning som eksportomsætning er voksende i it-sektoren. Og særligt eksportomsætningen vokser markant.

Udenrigshandel med varer og tjenester – SMV-eksporten

I ovenstående gennemgang er eksporten baseret på en brancheopdeling. Eksporten kan ligeledes opdeles i to overordnede slags produkter: varer og tjenesteydelser. Inden for it-sektorens brancher består vareeksporten overvejende af delbrancherne ’Engroshandel med it-udstyr’ og ’Fremstilling af computere og kommunikationsudstyr mv.’. Tjenesteeksporten består primært af ’Informationstjenester’, ’It-konsulenter mv.’, ’Telekommunikation’ og ’Udvikling af software og computerspil’. Statistikkerne over danske it-virksomheder eksport opgjort på markeder findes under Udenrigshandelsstatistikkens opgørelse af henholdsvis varer og tjenesteydelser.

Ser vi først på vareeksporten, så findes it-produkterne primært under de tre varegrupper under SITC-hovedgrupper ’75 Kontormaskiner; autom.databehandlingsudstyr’, ’76 App. Til telekomm.,lydoptagelse og -gengivelse’ og ’77 Elektriske maskiner og apparater i.a.n.; tilbehør’. Der er ikke tale om en en-til-en opgørelse mellem brancher og varegrupper, men man må antage at en meget stor del af it-sektorens fremstilling og handel med varer ligger inden for ovennævnte grupper.

Figur 6 viser de femten største eksportmarkeder for SMV’erne i it-sektoren, når det kommer til vareeksporten. Opgørelsen er baseret på eStatistiks eksportstatistik for SMV’er. Statiststikken er udarbejdet i tæt samarbejde med Trade Council og Danmarks Statistik.

Ikke overraskende eksporterer de danske it-SMV’er flest varer til Tyskland, der generelt er SMV’ernes største eksportmarked. I 2021 udgjorde SMV-eksporten fra it-sektoren til Tyskland godt 3,2 milliarder kroner. Der blev eksporteret for 2,3 milliarder kroners varer til Sverige, mens USA, Polen, Norge, Nederlandene og Storbritannien alle havde en import af danske it-varer for mere end 1 milliard kroner.

Figur 7 viser så, hvordan eksporten af tjenesteydelser fra danske it-SMV’er tager sig ud, når man kigger på foretrukne eksportmarkeder. Tjenesteydelser kan henføres til den overordnede gruppering ’Telekommunikations, computer- og informationstjenester’. Igen kan man ikke oversætte en-til-en mellem tjenesteydelser i udenrigshandelsstatistikken og eksporten i branchestatistikken, men det skal bemærkes, at den samlede eksport af tjenesteydelser udgjorde 46 mia. kr., mens den samlede eksport i brancherne ’Informationstjenester’, ’It-konsulenter mv.’, ’Telekommunikation’ og ’Udvikling af software og computerspil’ ifølge IT-branchens eksporttal lå på 50 milliarder kroner. Der er ikke udviklet en statistik, der viser SMV’ernes eksport til de enkelte markeder, men det antages, at andelen ligger på 44 procent af den samlede eksportomsætning.

I Figur 7 vises SMV’ernes eksport opgjort på lande. Her er Irland og USA i top med en eksport på henholdsvis 2,7 og 2,6 milliarder kroner i 2021. Nærmarkederne Sverige og Norge følger trop med henholdsvis 2,3 og 2,0 milliarder kroner, mens tjenesteeksporten til Storbritannien er på 1,4 milliarder kroner.

Bemærkelsesværdigt er Tyskland først at finde på en sjetteplads. Tjenesteeksporten til Tyskland udgjorde 1,4 milliarder kroner i 2021. SMV’ernes salg af tjenesteydelser inden for it, rækker dermed længere ud i verden end til de traditionelle nærmarkeder.

Konkurser i it-branchen

Som i alle andre brancher sker det også i it-branchen, at virksomheder sommetider må dreje nøglen om og begære sig konkurs. Figur 8 herunder viser, hvordan konkursudviklingen har været i it-branchen i perioden 2009 til 2022.

Umiddelbart ser det måske ud til, at konkursniveauet er steget i perioden, særligt siden 2016, og der er også ganske rigtigt samlet set flere konkurser i branchen i de senere år end tidligere. Det skyldes i høj grad såkaldte ’nulvirksomheder’, som er virksomheder uden beskæftigelse eller økonomisk aktivitet, der går konkurs eller bliver tvangsopløst. Der har generelt været en markant vækst i antallet af nulvirksomheder, og således også i it-branchen. Dette hænger i høj grad sammen med indførelsen af IVS’erne, som betød, at man kunne starte virksomhed i selskabsform med blot én krone i indskudskapital. Det var som tidligere nævnt populært, men mange IVS’erne henstod tomme og uden aktivitet, hvorfor de blev tvangsopløst.

Kigger man derimod på de aktive konkurser, ses det, at konkursniveauet faktisk ligger ret stabilt omkring 105 aktive virksomheder årligt.

Figur 9 viser, hvor stor en andel de aktive konkurser i it-branchen udgør af hele landets aktive konkurser. Denne andel bevæger sig omkring 4,2 procent. For at sætte det i relief, så udgør aktive it-virksomheder 4,9 procent af alle Danmarks aktive virksomheder, så man kan altså påstå, at it-branchen er smule underrepræsenteret i konkursstatikken.

Denne tese underbygges også af Figur 10, der viser en indekseret udvikling i konkurserne med udgangspunkt i 2013.

Her ses det, at det overordnede konkursniveau i it-branchen ganske vist er vokset mere end generelt siden 2013. I 2022 var it-branchen i indeks 192,6 mod alle øvrige konkurser, som var i indeks 154,8. Dette hænger blandt andet sammen med, at IVS’erne var utroligt populære blandt it-folket, og selvom det er flere år siden, at de blev afskaffet, så havde ejerne af IVS’erne en periode, hvor de kunne omregistrere selskabet til et ApS. Derfor figurerede der stadig en del IVS’er blandt tvangsopløste selskaber i 2022.

Men kigger man på de aktive konkurser, ses det, at it-branchen ligger under niveauet for alle øvrige brancher. Aktive it-virksomheder, der gik konkurs var i indeks 122,3 i 2022, hvor alle øvrige aktive konkurser var i indeks 127,2.

Læs mere om den virksomheder og iværksætteri i it-sektoren i eStatistiks tema om den danske it-sektor. Du finder den lige her.

Vil du hellere lære noget mere om beskæftigelsen i it-sektoren, kan du læse den første artikel i temaet lige her. Og i denne artikel beskriver vi den it-arbejdsmarkedet og uddannelsesniveauet i it-sektoren.

Hele temaet om den danske it-sektor kan også downloades som en rapport. Den finder du her.

[1] Små og mellemstore virksomheder (SMV’er) er af The Trade Council afgrænset ved virksomheder med op til 250 ansatte og 375 mio. kroner (50 mio. Euro) i omsætning.