subjectNyheder buildVærktøjer question_answerVidensbank contact_mailOm os

Ti år efter - 33 kommuner har højere beskæftigelse i dag end før krisen

Det har taget ti år, men nu er en tredjedel af landets kommuners beskæftigelse tilbage på førkriseniveau. I 33 ud af 98 kommuner var flere lønmodtagere i første kvartal 2018 end i første kvartal 2008. Bare indenfor det seneste år har 11 kommuner krydset den magiske beskæftigelsesgrænse. Og det kan de fleste vækstkommuner takke de højtuddannede pendlere for. De står nemlig for jobskabelsen, viser specialkørsler fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker, som eStatistik har udarbejdet. Tallene viser også, at der er hård kamp om at være landets førende vækstkommune.

04-09-2018

I eStatistiks eDatabank kan man få adgang til pendlertallene og andre interessante data.

 

Fra første kvartal 2008 til første kvartal 2018 kom der 14.000 flere job i Danmark. Det svarer til en vækst på 0,54 procent. En vækst på godt en halv procent over 10 år lyder muligvis beskedent, men med til historien hører, at finans- og gældskrisen i første halvdel af denne 10-årige periode, fra 2008 til 2013 udløste et brat fald i beskæftigelsen på 176.000 lønmodtagere.

 

Siden 2013 er jobvæksten vendt tilbage, og antallet af lønmodtagere er nu oppe på 2,7 millioner, hvilket er det højeste antal i et første kvartal i 10 år, som det ses af Figur 1.

 

Figur 1: Antallet af lønmodtagere i tusinde, 2008K1-2018K1

Kilde: Danmarks Statistiks LBESK32.

 

Hård kamp om Danmarksmesterskabet i kommunevækst

Det er nok de færreste kommuner, der ikke gerne vil have førertrøjen i vækst-kapløbet. Denne førertrøje tager Gladsaxe for næsen af Vallensbæk, og lidt længere nede i feltet finder vi Høje-Taastrup og Herlev. Disse fire kommuner udgør en udbrydergruppe, som hver især har haft en vækst i antal lønmodtagere på mere end 17 procent fra første kvartal 2008 til første kvartal 2018, som det fremgår af Figur 2.

 

Fælles for de fire kommuner er, at de har kunnet tiltrække og fastholde store virksomheder i perioden, og generelt er Region Hovedstadens kommuner stærkt repræsenteret i top 20, hvor Københavns kommune er den store vækstmotor, når det gælder antallet af nye job. Eneste repræsentanter vest for Storebælt i top 20 er Billund, Skanderborg, Aarhus, Ikast-Brande og Middelfart.

 

Figur 2: Vækst i antal lønmodtagere opgjort på kommune (de 20 kommuner med størst vækst), 2008K1 – 2018K1

Kilde: Specialkørsel af Danmarks Statistiks LBESK – beregninger af eStatistik.

 

11 nye kommuner i det fine selskab og flere på vejBrøndby, Glostrup, Rødovre, Ishøj, Ringsted, Lejre, Middelfart, Odense, Vejen, Horsens og Kolding er de seneste kommuner til at krydse målstregen og gå i grønt på Figur 3. Men selvom at antallet af lønmodtagere i landet er på sit højeste, så mangler der dog stadig to tredjedele af landets kommuner før Danmarkskortet i figuren bliver helt grønt.

 

Det er altså langt fra alle kommuner, der er kommet sig over finanskrisens bratte fald i beskæftigelsen endnu, men en række kommuner er tæt på. Hedensted, Herning, Fredericia, Roskilde, Fanø, Holstebro, Aabenraa, Gentofte, Norddjurs og Vejle var i første kvartal 2018 de kommuner, der var tættest på at krydse den eftertragtede målstreg, der betyder, at antallet af lønmodtagere er vokset siden første kvartal 2008.

 

Figur 3: Vækst i lønmodtagere opgjort på kommuner, 2008K1-2018K1 (grønne kommuner har haft vækst i perioden)

Kilde: Specialkørsel af Danmarks Statistiks LBESK – beregninger af eStatistik.

 

Pendlende akademikere skaber jobvækst
Akademikerne tegner sig for en væsentlig del af beskæftigelsesfremgangen fra 2008 til 2016. Antallet af personer med en lang videregående uddannelse eller en forskeruddannelse er i denne periode steget med 45 procent på landsplan, hvilket fremgår af den stiplede linje i Figur 4. Figuren viser væksten i antallet af beskæftigede akademikere i de ti kommuner, der har haft størst relativ vækst i antallet af lønmodtagere (jf. Figur 2 længere oppe i artiklen).

  

Figur 4: Vækst i beskæftigede akademikere opgjort på type og kommune, nov. 2008 – nov. 2016

Kilde: eStatistiks ESTAT8. Du kan få adgang til disse og andre interessante data i eStatistiks databank på https://databank.estatistik.dk/edatabank

 

Figuren viser ligeledes, at rigtigt mange nye akademikerjob er besat af personer, der pendler mellem kommuner – det vil sige personer, der ikke arbejder i deres hjemkommune, men derimod pendler til job i andre kommuner. I Figur 4 er kommunernes samlede vækst gjort op i personer, der pendler til kommunen (den orange del af søjlerne i figuren) og personer, der både bor og arbejder i kommunen (den blå del af søjlerne i figuren).

 

Tallene fremgår af eStatistiks eDatabank, der er opdateret med de nyeste tal for pendling og uddannelse i landets kommuner.

 

Størst vækst findes i Billund, hvor antallet af akademikerjob er øget med hele 159 procent, mens Vallensbæk følger umiddelbart efter. I begge tilfælde er væksten i antallet af akademikere primært drevet af pendlere, der i Billund udgør 84 procent og i Vallensbæk 88 procent. Det samme gør sig gældende i både Høje-Taastrup, Gladsaxe og Herlev. Aarhus og København skiller sig ud ved at hovedparten af de nye akademikere i job samtidigt er bosat i kommunen.