Søg:

05. maj, 2021

Aprils konkurser var få og små

Konkurserne udeblev i april 2021, som dermed adskiller sig fra årets første måneder. 590 konkurser blev det til og et jobtab på 606 årsværk – begge dele markant under niveauet fra årets første tre måneder. Det ændrer dog ikke på, at samlet set har der i årets første fire måneder være omkring 2.000 flere konkurser end i de samme måneder sidste år, hvilket ene og alene skyldes tvangslukninger af tomme virksomheder. Det illustreres ved, at jobtabet på trods af de mange flere konkurser er godt 1.900 årsværk lavere i 2021 end 2020. Antallet af konkursramte virksomheder med beskæftigelse var på nøjagtigt samme niveau i 2021 og 2020. Det efterlader et billede af en konkurssituation, der på trods af corona, er milevidt fra kriseniveauet under finanskrisen.

Ikke meget kan siges at være normalt i disse tider, men på mange måder var april en fuldstændig normal og faktisk jævnt kedelig konkursmåned. Mest opsigtsvækkende er det nok, at jobtabet forbundet med månedens konkurser hører til blandt de absolut laveste siden 2009, hvor Danmarks Statistiks nuværende konkursstatistik havde sin begyndelse. Det er muligt, at det lave jobtab kan tilskrives regerings hjælpepakker til erhvervslivet.

 

I alt gik 590 virksomheder konkurs i april 2021, hvilket medførte et jobtab på 606 årsværk. Virksomheder var i gennemsnit 5,6 år gamle på konkurstidspunktet. En betragtelig del af de konkursramte virksomheder havde ingen registreret beskæftigelse, og jobtabet var således fordelt på 130 ud af de 590 konkursramte virksomheder. Kigger vi på alderen for de konkursramte virksomheder med beskæftigelse havde de 1,1 år mere på bagen i gennemsnit – deres gennemsnitlige levetid var nemlig 6,7 år.

 

Tabel 1 herunder viser, hvordan konkursudviklingen har været i årets første måneder.

 

 

2021 startede voldsomt ud på konkursfronten på grund af et efterslæb fra 2020, som følge ud af udskydelser af tvangslukninger. Dette sat et markant præg på årets første måneder med rigtig mange konkurser, men dog uden det helt store jobtab til følge, hvilket var helt forventeligt, da det netop var tvangsopløsninger af såkaldte nulvirksomheder, som var årsagen.

 

Disse virksomheder, mestendels iværksætterselskaber, var sendt til tvangsopløsning, da de ikke havde afleveret årsregnskab inden fristen, som endda var blevet udskudt på grund COVID19-pandemien. Denne udskydelse var også direkte årsag til, at tvangsopløsningerne ikke dukkede op i konkursstatistikkerne i fjerde kvartal, som de plejer, men derimod først kom i første kvartal 2021, hvilket altså fik det samlede konkurstal til at skyde i vejret (se evt. Nyt fra Danmarks Statistik – nr. 32: Januar præget af forskudte konkurser)

 

MEN med på denne himmelfart fulgte jobtabet altså ikke, og som det ses i Tabel 1, så var antallet af konkurserne med beskæftigelse i årets første fire måneder fuldstændig identisk med sidste år – på trods af, at der har været 2.000 flere konkurser i 2021 end i 2020. Antallet af konkurser med beskæftigelse var 668 i 2020 og 666 i 2021. Forskellen er blot, at de 666 konkurser med beskæftigelse i år udgør 17,7 procent af det samlede antal konkurser på 3.762, mens andelen i 2020 var 37,1 procent. Der blev nemlig ’kun’ registreret 1.799 konkurser.

 

Der var altså markant færre konkurser i de første måneder af 2020, end vi har set i år. Men til gengæld var der nogle rigtig store virksomheder i blandt, hvilket gør, at jobtabet ved konkurser i 2020 var markant højere end, det ses i år. 1.917 flere årsværk blev tabt sidste år, hvor det samlede jobtab for årets første fire måneder var på 4.846. I 2021 er der gået 2.929 årsværk tabt.

 

Tabellen viser også, hvordan konkursudviklingen var i de samme måneder under finanskrisen i henholdsvis 2009 og 2010. Og her skiller 2021 sig også ud på trods af, at Danmark til stadighed er delvist lukket ned på grund af corona. Jobtabet i både 2009 og 2010 var mere end det dobbelt af jobtabet i 2021, mens antallet af konkurser var markant lavere og på niveau med 2020. Dette skyldes blandt andet, at der var mange flere virksomheder med beskæftigelse, der gik konkurs under finanskrisen. Og så var nogle betragteligt større virksomheder, som måtte dreje nøglen dengang.

 

Ser vi alene på jobtab i aprilmåned, er april i år uden sammenligning måneden med det lavest antal tabte årsværk i perioden 2009 til 2021. Jobtabet sidste år var præget af nogle få store konkurser (eksempelvis Arnold Busck og Norwegian) og medførte det højeste jobtab siden april 2009, hvor finanskrisen rasede.

 

Figur 1 herunder viser udviklingen.  

 

 

Forårsstemning i bygge- og anlægssektoren

I Tabel 1 ovenfor er jobtab opgjort i årsværk. Det hænger sammen med, at Danmarks Statistik bruger antal årsværk i opgørelsen af konkurserne. Men ikke alle beskæftigede arbejder fuldtid, og der findes masser af deltidsstillinger – også i konkursramte virksomheder. Derfor kan man også vurdere jobtabet ved konkurser i netop tabte lønmodtagerjob, hvilket er medvirkende til, at jobtabet kan fremstå som en lidt uhåndgribelig størrelse. Forskellen mellem årsværk og lønmodtagerjob er defineret af Danmarks Statistik.

 

Tabel 2 viser branchefordelingen af tabte lønmodtagerjob ved konkurser i perioden januar til april 2021.

 

Kigger vi på april, ses det, at der gik 992 job tabt. Det er lidt lavere end i de tre foregående måneder, hvor jobtabet lå mellem 1.120 og 1.220 job. Dermed er der i alt gået 4.542 job tabt ved konkurser i 2021 indtil videre. Den store forskel mellem årsværk og antal lønmodtagerjob i april hænger sammen med de mange konkurser indenfor ’Hoteller og restauranter’, hvor der typisk er mange deltidsjob.

 

Værst gik det nemlig ud over netop ’Hoteller og restauranter’, der med 259 tabte job tegnede sig for 26 procent af de samlede tabte job. Brancherne ’Bygge/anlæg’, ’Industri mv’ og ’Transport’ stod for henholdsvis 16 procent, 12 procent og 12 procent af de tabte job.

 

Kigger vi hele perioden januar til april, står ’Bygge/anlæg’ for størstedelen af de tabte job med 21 procent. Sammenholder vi med branchen andel af beskæftige, så er det en overrepræsentation. 9 procent af alle job i Danmarks private sektor er indenfor ’Bygge/anlæg’. 

 

April blev dog en markant bedre måned for bygge- og anlægssektoren, da jobtabet ved konkurser næsten blev halveret i forhold til marts, hvor 298 job gik tabt. Jobtabet var også markant højere i januar og februar, så meget tyder på, at der i takt med forårets komme spirer job frem i branchen.

 

Branchen ’Hoteller og restauranter’ står for 20 procent af de tabte job ved konkurser, mens den blot udgør 5 procent eller en tyvendedel af den private beskæftigelse. Det er med andre ord en branche, der er uforholdsmæssig hårdt ramt af nedlukninger, og det giver udslag i konkurstallene.

 

 

 

Jobtab er en uhåndgribelig størrelse

En anden ting, der også gør jobtabet uhåndgribelig, er timing. eStatistik er gået i dybden med konkurstallene, og følger man de konkursramte virksomheder i året op til konkursen, ses det tydeligt, at jobbene siver ud af virksomheden. Det har vi blandt andet beskrevet her.

 

Spørgsmålet om, hvornår man skal måle beskæftigelsen og dermed jobtabet konkurser melder sig derfor naturligt. Danmarks Statistik tager et gennemsnit af beskæftigelsen i det foregående kvartal. Det vil sige, går man konkurs i september, er det et gennemsnit af beskæftigelsen i måneder april, maj og juni, der ligger til grund for jobtabet. Men ret beset er jobtabet ofte meget større, da beskæftigelsen begynder at sive fra virksomheden lang tid før.

 

Og så er der en sidste krølle på halen i forhold til jobtabet ved konkurser. For bare fordi en virksomhed går konkurs, er det ikke ensbetydende med, at jobbene forsvinder for evigt. Tværtimod. Der er talrige eksempler på virksomheder eller dele af virksomheder, der opkøbes af konkurrenter eller på anden vis videreføres med en fastholdelse af beskæftigelsen i varierende størrelser. Den eneste forskel i det perspektiv er, at det sker i en anden virksomhed under et andet CVR-nummer. Det tager konkursstatikkerne ikke højde for.

 

Lige nøjagtigt det, er der faktisk et eksempel på i aprils konkurstal indenfor branchen ’Hoteller og restauranter’, hvor en større pizzakæde fra Aarhus gik konkurs. En lang række af kædens restauranter langer atter pizzaer over disken, og det må formodes, at en ikke uvæsentlig del af personalet er fortsat. Og i den anden ende gourmetskalaen kan det nævnes, at den konkursramte aarhusianske Michelinrestaurant, Gastromé, er efter påsken genopstået fra konkursgraven.

 

Århus Håndbold og Danmarks sidste andeslagteri, Dan Duck, i Struer er også gået konkurs i april. Håndboldspillet fortsætter dog i samarbejde med Skanderborg, mens det nok er mere tvivlsomt om, der igen slagtes ænder i Struer. Se listen med de femten største konkurser i april målt på antal lønmodtagerjob i Tabel 3.

 

 

Genåbning af samfundet banker konkurstallet i bund

03. september, 2021

Genåbning af samfundet banker konkurstallet i bund

eStatistik og Erhvervshus Midtjylland kortlægger erhvervsstrukturen

25. august, 2021

eStatistik og Erhvervshus Midtjylland kortlægger erhvervsstrukturen

Samme antal konkurser som sidste måned – større jobtab

06. august, 2021

Samme antal konkurser som sidste måned – større jobtab

Historisk lavt jobtab ved konkurser

02. juli, 2021

Historisk lavt jobtab ved konkurser