Eksportrekord: Danske SMV’er trodser uro på globale markeder!

Eksporten fra de små og mellemstore virksomheders (SMV’erne) nærmer sig 200 milliarder kroner årligt. I 2018 var SMV-eksporten på 194,7 milliarder kroner, hvilket er en ny rekord. Dermed er den samlede SMV-eksport steget hvert år siden 2013, og går man endnu længere tilbage, så er den steget med knap 33 milliarder kroner siden 2009, hvor den var på sit laveste som konsekvens af finanskrisen. Det svarer til en vækst på 20 procent.

Udviklingen i den samlede SMV-eksport ses af Figur 1.

Figur 1. Samlet SMV-eksport, milliarder kroner, 2009-2018

Kilde: The Trade Council SMV-database. Beregninger foretaget af eStatistik.

Det kan altså konstateres, at SMV-eksporten samlet set er øget i perioden, og i 2018 var på et rekordhøjt niveau. Men som det også fremgår af figuren, så er der to perioder, hvor væksten var enten negativ eller tenderede stagnation.

Fra 2011 til 2013 faldt SMV-eksporten fra 178,2 milliarder kroner til 175,2 milliarder kroner. Dette fald kan føres tilbage til, at gældskrisen i Middelhavslandene var på sit højeste i disse år, hvilket var forbundet med stor usikkerhed. Usikkerhed om Euroens levedygtighed og eventuelle statsbankerotter i Grækenland, Spanien og Italien. Denne usikkerhed forplantede sig også til de danske SMV’er og deres internationale aktiviteter.

Den anden periode, hvor væksten i SMV-eksporten aftog, var fra 2015 til 2017. Her ses en relativ lav vækst, tenderende til stagnation. Dette kan sandsynligvis kobles til usikkerhed i forbindelse med Ruslands annektering af Krim-halvøen i 2014, og de konsekvenser det fik i form af handelssanktioner og en faldende rubel. Fra 2017 til 2018 er SMV’erne og deres internationale aktiviteter dog tilbage på vækstsporet.

Kigger vi den samlede SMV-eksport fordelt efter områder, kommer disse begivenheder til udtryk. Figur 2 viser, hvordan eksporten fordeler sig mellem de femten medlemslande af EU før udvidelsen mod øst i 2004 (EU15), og de tretten lande som er blevet EU-medlemmer siden samt lande uden for EU.

Figur 2. Samlet SMV-eksport efter område, milliarder kroner, 2009-2018

Kilde: The Trade Council SMV-database. Beregninger foretaget af eStatistik.

Af figuren ses det, at de danske SMV’er naturligt nok primært eksporterer til nærmarkederne, og således står EU15 for langt den største del af eksportomsætningen. Det ses også, at under gældskrisen, hvor den samlede SMV-eksport som nævnt faldt med 3 milliarder kroner, faldt SMV-eksporten til EU15-landene fra 112,4 milliarder kroner i 2011 til 106,3 milliarder kroner i 2013. Altså et faldt på over 6 milliarder kroner. I samme periode voksede SMV-eksporten til de nye medlemslande samt landene uden for EU altså med 3 milliarder kroner.

Ligeledes i forbindelse med konflikten mellem Ukraine og Rusland ses det, at den samlede vækst i SMV-eksporten aftager og nærmer sig en stagnation. Dette skyldes, at SMV-eksporten til de nye østeuropæiske EU-lande påvirkes af den usikre situation i regionen. Men fra 2017 til 2018 er SMV-eksporten til de nye EU-lande tilbage på vækstsporet igen.

EU-udvidelse medførte nye SMV-vækstmarkeder

Og vækst har der bestemt været i de nye EU-lande i perioden 2009 til 2018. Da man i 2004 udvidede EU i mod øst og igen i 2007 og 2013, tjente det flere formål. Udover at gavne sikkerheden og udviklingen i Europa samt hæve levestandarden i de nye medlemslande, ville en udvidelse også være med til at styrke det indre marked og øge samhandlen mellem medlemslandene.

Kigger man på de nyeste tal for de danske små og mellemstore virksomheders eksport i 2018, tyder det på, at sidstnævnte er lykkedes. Traditionelt har SMV’erne primært eksporteret til vores umiddelbare naboer, og disse er da også med Tyskland spidsen til stadighed de største SMV-eksportmarkeder i 2018, men den største relative vækst i eksport finder vi lidt længere væk. Det viser Figur 3, som med udgangspunkt i 2009 beskriver væksten fordelt på områder.

Figur 3. Vækst (relativ) i SMV-eksport efter område, 2009-2018 (2009=indeks 100)

Kilde: The Trade Council SMV-database. Beregninger foretaget af eStatistik.

SMV-eksporten til de ”gamle” EU-lande (EU15) er vokset med 15 procent i perioden. Eksporten til lande uden for EU er væksten lidt højere, nemlig 24 procent. Eksportvæksten til de nye EU-lande er dog af en anden kaliber. 57 procent er den vokset med i perioden 2009 til 2018.

Nabolande er stadig de vigtigste SMV-markeder

Selvom væksten er højere relativt i de nye EU-lande, så er det stadig de ”gamle” EU-lande, og i særdeleshed vores nærmeste naboer, som er danske SMV’ers vigtigste markeder.

Tabel 1 viser de femten lande, som danske SMV’er eksporterer mest til. Tyskland er suverænt det største eksportmarked for de danske SMV’er i 2018. Det var også tilfældet i 2009, som det ses i parentesen i tabellen. Sverige og Norge følger efter på anden- og tredjepladsen, hvilket der heller ikke er noget nyt i. Faktisk har der ikke været forskydninger i Top5, hvor alle lande bibeholder den placering, som de havde i 2009, da eksporten var på sit laveste i forbindelse med finanskrisen. Væksten i Storbritannien er dog med 5 procent markant lavere end i de andre lande i Top5.

Tabel 1. Top15 over lande med størst SMV-eksport, 2018 (2009-placering i parentes)

Kilde: The Trade Council SMV-database. Beregninger foretaget af eStatistik.

Bevæger vi os lidt længere ned af ranglisten begynder det at blive interessant. SMV-eksporten til USA er vokset med 58 procent i perioden 2009 til 2018, hvilket betyder, at USA kravler en plads op og indtager sjettepladsen. eStatistik har tidligere beskrevet, hvordan en høj dollarkurs i 2014 og 2015 medførte en stigning i SMV’ernes salg på det amerikanske marked, og niveauet er siden opretholdt. Læs om det her.

Polen, som var et af landene fra udvidelsen af EU mod øst i 2004, er sprunget fra en tiendeplads i 2009 til en syvendeplads i 2018, som resultat af en vækst på imponerede 82 procent.

SMV’ernes større internationale udsyn kommer også til udtryk ved, at eksporten til Kina er vokset med 79 procent i perioden. Den Tjekkiske Republik, slet og ret Tjekkiet i daglig tale, er nyt medlem i Top15, og her er den danske SMV-eksport vokset med 55 procent i perioden. Det var også et af landene, som blev indlemmet i EU ved udvidelsen mod øst i 2004.

Når der er ét nyt land i Top15, betyder det så også, at ét andet land har måttet forlade det gode selskab. Og det land er Rusland. Her har SMV-eksporten været på noget af en deroute. I 2018 er Rusland det 25. største eksportmarked for danske SMV’er. I 2009 lå Rusland på 13.-pladsen. SMV-eksporten til Rusland er mere end halveret i perioden 2009 til 2018. Ifølge eStatistiks landeanalyse af SMV’ernes eksport til Rusland i 2017, så det ud til, at det russiske marked igen vejrede morgenluft, og SMV-eksporten blev forøget for første gang siden 2011. Det skulle dog vise sig at være en enlig svale, SMV-eksporten faldt igen fra 2017 til 2018 og er nu tilbage til lavpunktet fra 2016.  

Rusland tilhører jo ellers sammen med Brasilien, Indien og Kina de såkaldte BRIK-lande, som skulle være vækstmotoren i eksporten. Sådan skulle det ikke gå for Ruslands vedkommende, hvilket i høj grad kan tilskrives politisk uro, handelssanktioner og en stærkt presset Rubel. Indien og Brasilien er i øvrigt at finde på en henholdsvis 37. og 47. plads over de største danske SMV-eksportmarkeder. Kina er som nævnt nummer 11.

Som tabellen og Figur 2 antyder, er EU15-landene med størstedelen af såvel omsætning som nominel vækst uden sammenligning SMV’ernes vigtigste markeder. Samlet set er SMV-eksporten som nævnt blevet 33 milliarder kroner større siden 2009, og lidt under halvdelen af denne eksportvækst kommer fra EU15. 15,3 milliarder kroner svarende til 46,3 procent af væksten. Landene udenfor EU står for 11,4 milliarder kroner, hvilket er en andel på 34,4 procent, mens de nye EU-lande tegner sig for 6,4 milliarder kroner, svarende til 19,4 procent.

Tabel 2 viser de nye EU-lande og SMV-eksporten hertil. Som det ses af tabellen, er der i store træk flot vækst over hele linjen, hvilket som nævnt resulterer i en samlet vækst på 57 procent. Bulgarien, Malta og Slovenien er eneste lande med negativ vækst i perioden.

Polen har som tidligere nævnt haft en imponerede vækst på hele 82 procent. I kroner og ører drejer det sig om knap 3,7 milliarder kroner i perioden 2009 til 2018, hvilket betyder, at Polen alene tegner sig for mere end halvdelen af den samlede vækst i SMV-eksport til de nye EU-lande.

Tabel 2. SMV-eksport til nye EU-lande og vækst, millioner kroner, 2009 og 2018

Kilde: The Trade Council SMV-database. Beregninger foretaget af eStatistik.

Dansk eksport er mere end smør og bacon, medicin og vindmøller – SMV’erne eksporterer maskiner, livsstilsprodukter og fisk

Mange associerer nok dansk eksport med Lurpak og svinekød. Eller med insulin og vindmøller. Hvilket heller ikke er forkert. Dansk eksport fra landets store virksomheder består i vid udstrækning af disse og lignende varer, men det er nogle andre, men aldeles væsentlige, styrkepositioner, der er på spil, når man kigger på SMV-eksporten. Her er det først og fremmest maskiner og tilbehør til industrien, livsstilsvarer som tøj og møbler samt fisk, der dominerer.

Det ses af Tabel 3 herunder, der viser de ti største varegrupper indenfor SMV-eksporten anno 2018.

Tabel 3. Top10 over SMV-eksportvaregrupper, millioner kroner, 2018

Kilde: The Trade Council SMV-database. Beregninger foretaget af eStatistik.

Som det ses af tabellen, så er den største SMV-eksportvaregruppe i 2018 ’Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n.’ med en eksport på knap 18 milliarder kroner, hvilket svarer til 9 procent af den samlede SMV-eksport på 194,7 milliarder kroner. Men der er mere industri-eksport. For på tredjepladsen over de største varegrupper, finder vi ’Specialmaskiner til forskellige industrier’ med ca. 12,5 milliarder kroner. ’Metalvarer, i.a.n.’, ’Elektriske maskiner og apparater i.a.n.; tilbehør’, ’Køretøjer’, som er underleverancer til bilindustrien samt ’Tekniske og videnskabelige instrumenter i.a.n.’  kan også tilskrives puljen af danske SMV-varer til brug i industrien. Her er der altså tale en soleklar styrkeposition indenfor SMV-eksporten.

Under ’Diverse forarbejde varer, i.a.n.’ finder man forskellige forbrugsvarer, og de fylder også godt i SMV-eksportlandskabet. Det samme gør livsstilsprodukterne tøj og møbler, og så har den danske fiskeindustri en helt særlig plads i SMV-eksporten.

Kigger vi på de store virksomheder, ser eksportlandskabet noget anderledes ud. Tabel 4 viser Top10 for de store virksomheder. Her er den altoverskyggende varegruppe ’Medicinske og pharmaceutiske produkter’ med en eksport på næsten 100 milliarder kroner.

Tabel 4. Top10 over eksportvaregrupper, store virksomheder, millioner kroner, 2018

Kilde: The Trade Council SMV-database. Beregninger foretaget af eStatistik.