Højtuddannede indvandrere bag jobboom i it-sektoren

Den teknologiske udvikling bevæger sig med rasende fart, og det kan være lige så svært at gisne om, hvor den har taget os hen om et årti som at begribe, hvor meget der er sket det seneste årti. Selve teknologien lader vi ligge, i stedet fokuserer denne rapport på den danske it-sektor, som den ser ud anno 2018. De nyeste erhvervsstatistikker er nemlig på gaden med tal fra november 2018, og derfor er det naturligt at tage et kig på it-sektoren og dens udvikling de sidste ti år. eStatistik har fulgt it-sektoren tæt gennem alle årene, og har derfor indgående indsigt i et tiår, der har budt på finans- og gældskrise, fem års uafbrudt jobvækst og som slutter med en ulmende global usikkerhed og risiko for økonomisk afmatning.

Rapporten tager udgangspunkt i eStatistiks gratis brancheanalyser, opdaterede it-tabeller i eStatistiks eDatabank og supplerer yderligere med specialkørsler fra Danmarks Statistik. Opret dig som bruger og få adgang til eStatistiks udvidede brancheanalyser ganske gratis.

Begrebet ’it-sektor’ dækker i denne forbindelse over OECDs definition af It-erhvervene, der består af fire kategorier. Det drejer sig om ’It-industri’, ’It-engros’, ’It-service’ og ’Telekommunikation’. Disse kan yderligere inddeles i 23 underbrancher. For en uddybning se eStatistiks vidensbank.

I denne artikel fokuserer vi særligt på beskæftigelse, uddannelse og herkomst. Først beskæftigelsen. Som langt de fleste andre sektorer led it-sektoren et knæk, da finanskrisen raserede i årene fra 2008 og frem. Ser vi på antallet af job, faldt det med 6 procent fra november 2008 til november 2009. Herefter var der dødvande frem til 2013, men fem magre år lod sig efterfølgende erstatte af fem fede år, og i november 2018 rundede beskæftigelsen for første gang de 100.000. Her var der 100.590 beskæftigede, hvilket er omtrent 6.600 flere end ti år tidligere. En vækst i perioden på 7,1 procent. Udviklingen er afbildet i Figur 1.

Vender vi blikket mod fuldtidsstillinger, som også kan ses i Figur 1, ses en lignende tendens. Dog kan det konstateres, at der ikke har været lige så stor vækst i antallet af fuldtidsstillinger, som tilfældet var med antal beskæftigede. I november 2018 var der 88.900 fuldtidsstillinger i it-sektoren. Det er 1.796 flere end i 2008, hvilket er en vækst på 2,1 procent.

Først i 2018 er antallet af fuldtidsstillinger tilbage på førkriseniveau, mens antallet af beskæftigede nåede 2008-niveauet i 2016.

Figur 1. Beskæftigelsesudvikling i it-sektoren, job og fuldtidsstillinger, nov. 2008 - nov. 2018

Kilde: Specialkørsel af Danmarks Statistik, RAS-ESTAT11A og ERHV1. Beregninger foretaget af eStatistik

Der var altså et tydeligt dyk i beskæftigelsen ovenpå finanskrisen, men beskæftigelsen er nu tilbage på sporet og et højere niveau end før finanskrisen. Kigger vi på antallet af arbejdssteder, ligger det også på et højere niveau i 2018 sammenlignet med 2008, men udviklingen ser væsentlig anderledes ud.

I 2008 og 2009 lå antallet af arbejdssteder stabilt omkring 9.600. Herefter er antallet af arbejdssteder steget år for år, og i 2018 var der 13.308 arbejdssteder i it-sektoren. Set over hele perioden er antallet vokset med 3.667 arbejdssteder, en vækst på 38 procent. Udviklingen i antallet af arbejdssteder ses af Figur 2.

Væksten i antallet af arbejdssteder indikerer, at til trods for, at beskæftigelsen er på nogenlunde samme niveau som i 2008, så er det en it-sektor, der har undergået en markant transformation gennem de seneste ti år – hvor it-konsulenterne har sat sig på det meste af beskæftigelsen, blandt andet i et stort antal nye iværksættervirksomheder.

Figur 2. Antal arbejdssteder, it-sektor, 2008-2018

Kilde: Specialkørsel af Danmarks Statistik, ERHV1. Beregninger foretaget af eStatistik

Flere og flere højtuddannede i it-sektoren

Uddannelsesniveauet i it-sektoren har gennemgået en voldsom forandring de sidste ti år. For ti år siden, i 2008, var de universitetsuddannede den mindste uddannelsesgruppe. Dengang var der flest personer med en erhvervsfaglig uddannelse beskæftiget i it-sektoren. Sådan ser det ikke ud mere.

I 2008 var der 20.134 personer beskæftiget i it-sektoren med en universitetsuddannelse. I 2018 var der 31.168. Gruppen af universitetsuddannede er altså vokset med mere end 11.000 beskæftigede, svarende til en vækst på 55 procent.

Der har også været vækst i antallet af personer med en kort eller mellemlang uddannelse. Denne gruppe er vokset fra 21.074 personer i 2008 til 24.755 i 2018. En vækst på 17 procent, og dermed er det den andenstørste uddannelsesgruppe i it-sektoren efter de universitetsuddannede. I 2008 var det den næstmindste uddannelsesgruppe.

Figur 3 beskriver udviklingen.

Figur 3. Beskæftigelse i it-sektoren, fordelt på uddannelsesniveau, 2008-2018

Kilde: Specialkørsel af Danmarks Statistik, RAS-ESTAT11A. Beregninger foretaget af eStatistik

Som nævnt var den største uddannelsesgruppering i 2008 personer med en erhvervsfaglig uddannelse. Dengang var der 28.717 personer beskæftiget i it-sektoren med en sådan baggrund. Men i perioden 2008 til 2018 er antallet af personer med erhvervsfaglig uddannelse faldet støt. Knapt hvert femte er forsvundet, da der har været et fald på 19 procent, hvilket resulterer i, at der i 2018 var 23.349 personer med erhvervsfaglig uddannelse beskæftiget i it-sektoren. Udviklingen hænger sammen med et fald indenfor telekommunikation, hvor der traditionelt har været mange ansatte med en erhvervsfaglig uddannelse.

Endelig er der gruppen af personer uden kompetencegivende uddannelse. I 2008 var der flere af dem end personer med universitetsuddannelser eller korte og mellemlange uddannelser. Sådan forholder det sig ikke længere, og gruppen af personer uden kompetencegivende uddannelse er den mindste gruppering i it-sektoren. Der har været et fald på 11 procent, fra 24.037 i 2008 til 21.318 i 2018.

Kigger vi lidt nærmere på tallene kommer ovenstående udvikling til udtryk. Figur 4 viser den relative fordeling i årene 2008, 2013 og 2018.

I 2008 udgjorde personer med en erhvervsfaglig uddannelse 30,6 procent af beskæftigelsen i it-sektoren. De universitetsuddannede var den mindste gruppering og tegnede sig for 21,4 procent. I 2013 er de erhvervsfaglige stadig den største gruppe, men forspringet er formindsket. Her udgjorde de 28 procent, mens de universitetsuddannede i 2013 udgør 25,2 procent, og dermed lige akkurat er den næststørste gruppe.

I 2018 er gruppen af beskæftigede med universitetsuddannelse vokset til 31 procent af it-beskæftigelsen. De erhvervsfagligt uddannede udgør 23,2 procent af beskæftigelsen i it-sektoren. Der er altså blevet vendt op og ned på uddannelsesfordelingen i it-sektoren de sidste ti år. Men det er dog en vigtig pointe, at på trods af beskæftigelsesfaldet for personer uden en kompetencegivende uddannelse, så er der stadig plads til dem i it-sektoren, hvor de i 2018 udgør 21,2 procent af den samlede beskæftigelse.

Figur 4. Beskæftigelse i it-sektoren, fordelt på uddannelsesniveau, relativt, 2008, 2013 og 2018

Kilde: Specialkørsel af Danmarks Statistik, RAS-ESTAT11A. Beregninger foretaget af eStatistik

Tendensen tydeligøres også, når man kigger på udviklingen i de fire førnævnte grupperinger i it-sektoren: it-industri, it-engros, it-service og telekommunikation. Beskæftigelsesvæksten er i høj grad at finde indenfor den videntunge it-service, mens de resterende tre it-grupper har haft et fald i såvel antal job som fuldtidsstillinger. It-service derimod er vokset med 31 procent i antal job og 27 procent i antal fuldtidsstillinger i samme periode.

I Figur 5 ses udviklingen. Her er it-industri, it-engros og telekommunikation samlet under betegnelsen øvrige it-erhverv, som sammenholdes med it-service.

It-service har som nævnt haft en vækst i beskæftigelsen på 31 procent i antal job og 27 procent i antal fuldtidsstillinger. I absolutte tal betyder det en jobvækst på 16.685 job og 12.778 fuldtidsstillinger. De øvrige it-erhverv er gået den anden vej med et fald i beskæftigelsen på omkring 10.000 job såvel som fuldtidsstillinger. Et jobtab på 25 procent i antal job og 27 procent i antal fuldtidsstillinger.

Figur 5. Beskæftigelsesudviklingen i it-sektor, fordelt på it-erhverv, 2008-2018

Kilde: Specialkørsel af Danmarks Statistik, RAS-ESTAT11A og ERHV1. Beregninger foretaget af eStatistik

Højtuddannede nydanskere indtager it-sektoren

Væksten i it-sektoren er altså båret af de højtuddannede, der typisk arbejder som it-konsulenter. Væksten i it-sektorens beskæftigelse er også karakteriseret ved endnu et særtegn. Kigger vi på de beskæftigedes herkomst, viser en specialkørsel fra Danmarks Statistik, at antallet af personer med dansk oprindelse i it-sektoren både starter og slutter den tiårige periode på 86.000 beskæftigede.

Væksten i beskæftigelsen er derfor ene og alene er drevet af nydanskere, det vil sige indvandrere og efterkommere, der i samme periode næsten er fordoblet i antal. Fra 7.529 beskæftigede i 2008 til 14.604 i 2018, hvilket svarer til en vækst på 94 procent.

Nydanskernes andel af beskæftigelsen i it-sektoren er dermed steget fra 8 procent i 2008 til 14,5 procent i 2018. Kigger vi på den samlede beskæftigelse i Danmark, så er nydanskernes andel her steget fra 8,3 procent i 2008 til 12, 8 procent i 2018. Væksten går altså væsentlig hurtigere i it-sektoren end generelt.

Figur 6 viser beskæftigelsen fordelt på herkomst.

Figur 6. Beskæftigelsen i it-sektor, fordelt på herkomst, 2008 til 2018

Kilde: Specialkørsel af Danmarks Statistik, RAS. Beregninger foretaget af eStatistik

Sammenholder vi beskæftigelsesudviklingen med uddannelsesniveau, står det lysende klart, at it-sektorens beskæftigelsesvækst de seneste ti år er drevet af højtuddannede nydanskere. Dette kan ses i Figur 7.

Figuren illustrerer tydeligt, at der har været vækst indenfor alle uddannelsesniveauer blandt nydanskerne i it-sektoren, særligt for de højtuddannedes vedkommende. Beskæftigelsen i it-sektoren er i perioden 2008 til 2018 vokset med 4.354 nydanskere med universitetsuddannelser og 2.480 med korte eller mellemlange uddannelser. Samlet set er antallet af nydanskere steget med 7.075 beskæftigede, hvilket som nævnt ovenfor svarer til en vækst på 94 procent.

Kigger vi de beskæftigede med dansk oprindelse og udviklingen i uddannelsesniveau, er det også i gruppen af universitetsuddannede, der har været størst vækst. Denne gruppe er vokset med 6.680 beskæftigede. Personer med kort eller mellemlang uddannelse er der blevet 1.201 flere af, mens antallet af beskæftigede personer med erhvervsfaglig uddannelsesbaggrund er faldet med 5.376 personer. Gruppen med personer uden kompetencegivende uddannelse er blevet 2.952 færre. Samlet set er der 447 færre beskæftigede i it-sektoren med dansk oprindelse i 2018 sammenlignet med 2008. Det er et fald på 0,5 procent.

Figur 7. Udvikling i beskæftigelsen fordelt på herkomst og uddannelsesniveau, 2008-2018

Kilde: Specialkørsel af Danmarks Statistik, RAS. Beregninger foretaget af eStatistik

It-klyngerne i København og Aarhus trækker væksten

Ser vi på, hvor i landet it-beskæftigelsen er placeret, og ikke mindst hvilke kommuner, der driver væksten, er der et entydigt svar. De to store byer, København og Aarhus, har nogle stærke it-klynger, der sidder på sektoren. Fire ud af ti it-job i Danmark i 2018 er at finde i enten København eller Aarhus kommune. Og kigger vi på væksten, er der blevet skabt 10.300 it-job i de to kommuner i perioden 2008 til 2018. For begge kommuner er der tale om en fremgang på mere end 30 procent, og kommunerne overgås kun af Gladsaxe på Top10-listen, der med it—fyrtårnet NNIT A/S kan præstere en vækst på 63,8 procent.

De eller så it-stærke kommuner som Ballerup og Aalborg er derimod gået tilbage, og det er bemærkelsesværdigt, at det samme gælder en seks af kommunerne på Top10-listen. Dette er blot med til at understrege styrken af it-klyngerne i København og Aarhus.

Det skal nævnes, at store udsving på Top10-listen kan være udtryk for, at store it-virksomheder flytter hovedsæde fra en kommune til en anden. For eksempel er IBM Danmark flyttet hele to gange fra Lyngby-Taarbæk kommune til Rudersdal kommune og endelig til Brøndby kommune i løbet af perioden, hvilket kan være en del af forklaring på såvel store fald som voldsom vækst.

Tabel 1 viser de ti største it-kommuner i Danmark målt på beskæftigelse.

Tabel 1. Top10 over kommuner med flest beskæftigede indenfor it-sektor, 2018

Kilde: Specialkørsel af Danmarks Statistik, RAS-ESTAT11A. Beregninger foretaget af eStatistik

It-iværksættere skaber mange job, særligt i it-klyngerne

Et spirende iværksættermiljø, som skaber masser af job, er vigtig i alle af erhvervslivet sektorer. Og sådan ét har it-sektoren. Kigger vi først på, hvor mange iværksætterjob, der skabes årligt i it-sektoren af den seneste iværksætterårgang, var det i 2018 på højde med de glade dage før finanskrisen i 2008. Det ses af Figur 8.

Figur 8. It-iværksætternes jobskabelse, 2008-2018

Kilde: Specialkørsel af Danmarks Statistik, Den nye Iværksætterdatabase og RAS. Beregninger foretaget af eStatistik

I 2008 skabte it-iværksætterne 1.959 job. Dette antal blev næsten halveret frem til 2010, hvor der blev skabt 1.075 job. Herefter er det gået op og ned med iværksætternes jobskabelse, men mest op. Den toppede i 2016 med 2.280 job og slutter perioden på 1.912 – omtrent det samme antal som ti år tidligere.

Figuren viser også, hvor mange af disse job, som blev skabt i it-klyngerne i København og Aarhus. Her ses det, at jobskabelsen ikke har været på helt den samme rutsjebanetur som den generelle it-iværksætterjobskabelse. I 2008 blev 648 af iværksætterjobbene skabt i København eller Aarhus, i 2018 var det 815, hvilket svarer til 43 procent af det samlede antal på 1.912. Andelen svinger i de seneste år mellem 43 og 52 procent.

Sammenligner vi it-iværksætternes jobskabelse med alle landets iværksætteres, står det klart, at it-iværksætterne skaber flere job end det generelle niveau. Det kan ses af Figur 9.

Figur 9. Indeksering af iværksætterjobskabelse, it-sektor og alle erhverv, 2008-2018 (2008=100)

Kilde: Specialkørsel af Danmarks Statistik, Den nye Iværksætterdatabase og RAS. Beregninger foretaget af eStatistik

Figuren viser, hvordan iværksætternes jobskabelse har udviklet sig med udgangspunkt i 2008. Her ses det, at jobskabelsen generelt hos landet iværksættere i 2018 er på 64 procent af, hvad den var i 2008. Der mangler altså mere end en tredjedel af de job, som iværksætterne skabte i 2008, hvilket faktisk udgør en ikke ubetydelig størrelse i dansk økonomi, omkring 14.000 job.

For it-iværksætterne ses det, at de næsten er på højde med 2008-niveauet. I 2018 ligger de 2 procent niveauet fra før finanskrisen.

Figuren viser ydermere, at it-iværksætterne i København og Aarhus til fulde har indhentet det tabte fra finanskrisen, og til trods for et fald fra 2016 til 2018, skabte de i 2018 26 procent flere job end, de gjorde i 2008. Eller sagt på en anden måde: for 100 job it-iværksættere i København og Aarhus skabte i 2008, skabte de 126 job i 2018. Det viser den gule stiplede linje.

Den grønne stiplede linje viser udviklingen for it-iværksætternes jobskabelse i resten af landet. Her er man 16 procent under niveauet fra 2008, men tendensen er i store træk for opadgående siden 2012.

Hvor meget udgør iværksætterjob så af den samlede private beskæftigelse? I forlængelse af ovenstående kommer det næppe som en overraskelse, at også her klarer it-sektoren sig bedre end landsgennemsnittet. I 2018 var 20 procent af den samlede beskæftigelse, det vil sige 20.000 job i runde tal, i virksomheder, der var stiftet i 2008 eller senere. For alle brancher er 10,7 procent.

På den lidt kortere bane finder man 12 procent af den samlede beskæftigelse i it-sektoren i virksomheder på maksimalt fem år, mens denne andel for alle brancher er 6,5 procent.

Figur 10. Iværksætternes jobandel i den private sektor, 2018

Kilde: Specialkørsel af Danmarks Statistik, Den nye Iværksætterdatabase og RAS. Beregninger foretaget af eStatistik

Vender vi atter blikket mod it-klyngerne i København og Aarhus, fylder iværksætterne endnu mere. Det ser vi i Figur 11.

24,5 procent af den samlede beskæftigelse i it-sektoren i København og Aarhus, det vil sige i runde tal halvdelen af iværksætternes samlede jobskabelse - altså 10.000 job, var i 2018 i virksomheder etableret indenfor de sidste ti år. I resten af landets it-sektor drejer det sig om en iværksætterandel af beskæftigelsen på 16,5 procent, hvilket udgør den anden halvdel af iværksætternes samlede jobskabelse på 20.000 job.  

Ovenstående viser, at it-klyngernes iværksættere ikke bare skaber mere vækst i opstartsåret, men også formår at skabe yderligere jobvækst i de efterfølgende år.

For virksomheder med en alder på op til fem år gælder samme tendens. Disse virksomheder i København og Aarhus tegner sig for 13,2 procent af beskæftigelsen, i resten af landet finder man 9 procent af beskæftigelsen. Igen er fordelingen mellem de to områder fifty-fifty. Halvdelen af jobbene ligger i København og Aarhus, mens den anden halvdel findes i resten af landet.

Figur 11. It-iværksætternes jobandel i den private sektor, efter område, 2018

Kilde: Specialkørsel af Danmarks Statistik, Den nye Iværksætterdatabase og RAS. Beregninger foretaget af eStatistik