Konkursår 2021: Laveste jobtab – næstflest konkurser

December bød ifølge Danmarks Statistik på 981 konkurser, hvilket sender det samlede antal konkurser for 2021 op på 8.339. Det er et stort antal og kun overgået af 2019, hvor der var 8.474 konkurser. I 2020 var der blot 5.614 konkurser, hvilket var unaturligt lavt. Dette hænger sammen med, at hjælpepakker holdt hånden under mange virksomheder. Særligt de udskudte moms og skattebetalinger forlængede levetiden for en gruppe af virksomheder, der under normale omstændigheder ville være gået konkurs tidligere. Den udskudte tidsfrist for indberetning af årsregnskabet i 2020 medførte, at den normale pukkel af konkurser i november og december blev skubbet til januar måned, hvor vi så et stort antal tvangslukkede virksomheder dreje nøglen rundt. De 8.339 konkurser kan derfor hævdes at være et unaturligt højt konkurstal, hvilket understreges af jobtabet i forbindelse med konkurserne.

Tabel 1 herunder viser konkursudviklingen i de enkelte måneder for årene 2009, 2010, 2019, 2020 og 2021, og her ses det tydeligt, at der ganske vist var mange konkurser i 2021 og få i 2020, men også at jobtabet i de pågældende år på ingen måder kan sammenlignes med den seneste globale krise, nemlig finanskrisen, hvor jobtabet ved konkurser i 2009 og 2010 var mere end dobbelt så stort som i 2021 på trods af langt færre konkurser. Finanskrisen stak på alle måder markant dybere i økonomien og erhvervslivet.

Tabel 1. Konkursudvikling, januar til december, 2009-2010 og 2019-2021

Kilde: Danmarks Statistik KONK3. Beregninger foretaget af eStatistik.

Konkurstallet har historisk set været en fornuftig konjunkturindikator. I Figur 1 herunder, der viser udviklingen i antallet af konkurser fra 1979 til 2021, ses dette. Man kan eksempelvis se oliekrisen give udslag i konkurstallet i starten af 1980’erne. Senere i fattigfirserne ses kartoffelkuren, ligesom dotcomboblen, 11/9 2001 og finanskrisen også er markante nedslag i konkurstallets udviklingen.

Men tiden, hvor konkurstallet i sig selv kan bruges som konjunkturindikator, er forbi. Dette skyldes, at der siden 2015 har været en stigende tendens i konkurstallet, der ikke kan kobles til udviklingen i de økonomiske konjunkturer umiddelbart.

Indførelsen af ejerformen Iværksætterselskab, hvor man kunne stifte virksomhed i selskabsform med et kapitalindskud på blot én krone, heraf navnet enkroneselskab, har i høj grad ansvaret for at have udvandet konkurstallet som konjunkturindikator. Ejerformen, der atter er afskaffet, var uhyre populær med det resultat til følge, at mange selskaber ganske enkelt henlå inaktive, hvorfor de blev tvangsopløst på statens regning, når der ikke blev indsendt årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Dette foregik i så høj grad, at konkurstallet altså eksploderede. Disse tomme selskaber, hvoraf IVS’erne udgjorde langt hovedparten, kaldes for nulvirksomheder, og de udgør en stor del af det samlede konkurstal i de seneste år, hvorimod aktive virksomheder, der går konkurs ligger på et mere stabilt niveau.

En nulvirksomhed defineres af Danmarks Statistik som en virksomhed uden beskæftigelse og en omsætning på mindre end en million kroner i året op til konkursen. Aktive virksomheder er så alle andre virksomheder.

Figur 2 viser, hvordan udviklingen har været i henholdsvis aktive virksomhedskonkurser og nulvirksomheder, og her ses det tydeligt, at væksten i det samlede konkurstal ene og alene skyldes nulvirksomheder.

Udviklingen illustreres af Figur 3, der viser, hvor stor en andel de aktive virksomheder udgør af det samlede konkurstal. Denne andel har været jævnt nedadgående i perioden 2009, hvor de aktive virksomheder udgjorde 58 procent af årets konkurser og frem til 2021, hvor de udgjorde 26 procent.

Med andre ord var det blot godt en fjerdedel af alle konkurser i 2021, hvor der lå en reel aktiv virksomhed bag. Dette er den laveste andel, der er registreret.

Kigger man isoleret på de aktive virksomheder, der går konkurs, ligger de på relativt stabilt niveau i de seneste år. Det viser Figur 4 herunder, hvor aktive konkurser er fordelt på kvartaler. Det er altså med andre ord nulvirksomheder, der mudrer vandene i konkurssammenhæng.

Lige knap hver fjerde aktive virksomhedskonkurs i 2021 var indenfor branchen ’Bygge og anlæg’. 493 ud af de i alt 2.175 aktive konkurser i bygge- og anlægssektoren, hvilket svarer til 23 procent. I 2020 var der 456 aktive virksomheder i ’Bygge og anlæg’, hvilket svarede til en andel på 21 procent.

Dette skyldes blandt andet et markant fald i antallet af konkurser i ’Landbrug, skovbrug og fiskeri’, der gik fra 112 konkurser i 2020 til 59 konkurser i 2021, altså nærmest en halvering. Omvendt ses det, at antallet af aktive konkurser i ’Transport’ og ’Finansiering og forsikring’ er vokset med henholdsvis 49 procent og 26 procent. Her skal det dog nævnes, at antallet af aktive konkurser i ’Finansiering og forsikring’ i 2021 var 39, så væksten er på baggrund af et lavt udgangspunkt.

Branchefordelingen af aktive konkurser i 2020 og 2021 kan ses af Tabel 2 herunder.

Tabel 2. Konkurser i aktive virksomheder efter branchegruppering, 2020-2021

Kilde: Danmarks Statistik KONK15. Beregninger foretaget af eStatistik.

Overordnet må det siges, at bygge- og anlægsbranchen traditionelt fylder meget i konkursstatistikken, og antallet af aktive konkurser har ligget på et nogenlunde konstant niveau omkring 500 konkurser siden 2011. Det er væsentligt under niveauet i finanskrisens første år, jf. Figur 5.

I 2020 var der et relativt lavt konkursniveau i branchen, og en stigning på 8 procent flere aktive konkurser i branchen kan næppe betegnes som ildevarslende. Samlet set på tværs af brancher var der 2 procent færre konkurser i 2021 end i 2020 og det betyder reelt, at Bygge-og anlæg med 23 procent af alle konkurser når op på den højeste andel i statistikkens historie.

Jobtabet ved konkurser i 2021 på usædvanligt lavt niveau

Vi indledte denne rapport med at kalde 2021 for et mildt konkursår på trods af, der kun i ét år har været et højere samlet antal konkurser. Dette hænger selvfølgelig sammen med, at knap tre ud af fire konkurser i 2021 var nulvirksomheder, som netop beskrevet. For at bruge konkurstallet som konjunkturindikator skal man sortere disse fra og kigge på de aktive virksomheder, der går konkurs. Det er selvsagt også i de aktive virksomheder, at man finder beskæftigelsen, og jobtab er også et interessant mål for konkursudviklingen.

I 2021 gik der 9.194 årsværk tabt ved konkurser. Disse var at finde i 1.845 virksomheder, der gik konkurs. Sammenlignet med øvrige år er det det laveste jobtab der er registreret i den registerbaserede konkursstatistik, der blev etableret i 2009. I 2020 var jobtabet 12.151 årsværk, og går man tilbage til finanskrisen, så vi jobtab på over 20.000 årsværk. Det ses af Figur 6.

Jobtabet i sig selv er ganske interessant. eStatistik følger konkursudviklingen tæt, og kan således se, at beskæftigelsen i konkursramte virksomheder falder i året op til konkursen. Danmarks Statistik opgør jobtab ved konkurser som et gennemsnit af antal årsværk i det seneste kvartal. Men kigger man længere tilbage, ser man altså jobbene sive fra virksomheder langt tidligere, hvilket naturligvis bringer et ikke irrelevant spørgsmål på banen: hvornår opgør man beskæftigelsen i konkursramte virksomheder for at få det reelle jobtab?

Svaret er ikke ligetil, og et sted skal man slå ned. Det er dog en vigtig pointe, at kigger man på beskæftigelsen i de konkursramte virksomheder, var den markant højere et år før konkursen end på selve konkurstidspunktet. Det er en problematik, eStatistik tidligere har belyst – eksempelvis i denne konkursanalyse fra september 2020.

En anden vigtig pointe, når man snakker jobtab ved konkurser, er, at det faktisk i mange tilfælde viser sig, at jobtabet ikke er reelt. Det skal forstås på den måde, at en ikke uvæsentlig andel af de større konkurser, faktisk videreføres helt eller delvist med en ny ejer og under et nyt CVR-nummer. Ofte ses det, at konkurrenter eller samarbejdspartnere har interesse i at opkøbe konkursramte virksomheder eller dele heraf og videreføre disse, hvorfor også hele eller dele af beskæftigelsen også fortsætter. Dette ses blot ikke af konkursstatistikken, hvor jobbene er tabt, når virksomheden er erklæret konkurs. I virkeligheden forholder det sig altså ikke altid således, og vi så det senest i med decembers største konkurs – forretningskæden Bronuts, der fortsætter i et vist omfang. I november var det entreprenøren Barslund, hvor en del af virksomheden og herunder beskæftigelsen blev opkøbt og fortsat. Der er utallige eksempler på dette, bare indenfor de seneste to år.

Geografisk har tabet af lønmodtagerjob ved konkurser været nogenlunde jævnt fordelt over landets kommuner, når man sammenholder med den private beskæftigelse i kommunerne. Dette kan ses af kortet herunder. Det ses dog også, at jobtabet relativt har ramt hårdest i Region Sjælland og Region Nordjylland.

I Tabel 3 herunder ses de ti kommuner i Danmark, der relativt havde det største jobtab i antal lønmodtagerjob i forhold til størrelsen på deres private beskæftigelse.

Tabel 3. Top10 over kommuner med størst relativt jobtab ved konkurser, årsværk, 2021.

Kilde: Danmarks Statistik specialkørsel på LBESK samt udtræk fra Statstidende og CVR. Beregninger foretaget af eStatistik.

Bygge- og anlægssektoren blev hårdest ramt på jobtab

Traditionelt er ’Bygge og anlæg’ altid en af de første og hårdeste ramte brancher, når der er økonomisk krise eller ustabilitet. Da coronakrisen ramte var det derfor også nærliggende at tro, at det ville gå hårdt ud over branchen, men i 2020 lod konkurserne i bygge- og anlægssektoren vente på sig. Nedlukninger og hjemsendelser satte gang i en masse renoverings- og byggeprojekter, og derfor var det blot 17 procent af de tabte lønmodtagerjob ved konkurser i 2020, der var i ’Bygge og anlæg’. Det skyldes blandt andet store jobtab i brancherne ’Transport’, ’Hoteller og restauranter’ og ’Operationel service’.

I 2021 kom konkurserne og dermed jobtabet så til ’Bygge og anlæg’. 27 procent af de tabte lønmodtagerjob var i branchen. Det skal ses i lyset af, at branchen ”kun” tegner sig for 9 procent af den private lønmodtagerbeskæftigelse.

Tabel 4 viser, hvordan branchefordelingen af tabte lønmodtagerjob ved konkurser. ’Bygge og anlæg’ var suverænt den hårdest ramte branche, og der er altså en markant overrepræsentation af tabte job i forhold til branchens andel af den samlede private beskæftigelse. Modsat er eksempelvis industrien og handelsbranchen underrepræsenteret i såvel 2020 og 2021.

Tabel 4. Branchefordeling af jobtab ved konkurser 2021 og privat lønmodtagerbeskæftigelse 2021K3, absolut og relativ

Kilde: Danmarks Statistik LBESK samt udtræk fra Statstidende og CVR. Beregninger foretaget af eStatistik.

Kigger vi på årets største konkurser, så er ’Bygge og anlæg’ da også markant repræsenteret. Tabel 5 viser de ti største konkurser målt på jobtab, her opgjort på p-nummerniveau efter udtræk fra CVR.

Tre ud af de ti største konkurser er indenfor ’Bygge og anlæg’, og det er da også her, at man finder årets største konkurs målt på beskæftigelse nemlig entreprenøren Barslund, der som tidligere nævnt dog i en vis udstrækning endte med at blive videreført. Det samme gør sig gældende for nummer to på listen, hvor alle job blev bevaret. Her var der ret og slet tale om en omstrukturering af virksomheden fra gartneri til pakkeri.

Dette understreger den tidligere pointe angående jobtab ved konkurser – det er en usædvanlig svær størrelse at gøre op.

Tabel 5. Top10 over konkurser målt på jobtab, 2021

Kilde: Udtræk fra Statstidende og CVR. Beregninger foretaget af eStatistik.

Omsætningstabet ved konkurser i markant fald

Vi har været omkring den tabte beskæftigelse, der, om end svær at gøre nøjagtig op, har stor samfundsmæssig betydning. Et andet parameter, der også har samfundsmæssig betydning ved konkurser, er selvfølgelig den tabte omsætning, der følger i kølvandet på konkurser.

Omsætningstabet gøres op som virksomhedernes omsætning i året før konkursen. Den tabte omsætning ved årets konkurser var på 10,5 milliarder kroner, hvilket er hele 6,9 milliarder kroner færre end i 2020. Det svarer til et fald på 40 procent. Under finanskrisen i 2009 var omsætningstabet på 35,8 milliarder kroner, altså tre en halv gang større end i 2021, hvilket igen sætter en tyk streg under, at COVID19 aldrig blev en økonomisk krise, der kan sammenlignes med finanskrisen. Den lave omsætning i 2021, viser at det COVID-19 har gjort et markant indhug i den ”normale” omsætning som virksomhederne havde året før konkursen.

Udviklingen i tabt omsætning ses i Figur 8 herunder.

Som det ses af figuren, har omsætningen altså taget nogle markante udsving, hvilket selvfølgelig hænger sammen med, når store virksomheder fra tid til anden må dreje nøglen om. Men overordnet set har der været en aftagende tendens. Som vi så af Figur 2 tidligere, har udviklingen i antallet af aktive konkurser været nogenlunde stabil i samme periode dog også en med aftagende tendens. Det samme har jobtabet, som det fremgik af Figur 6. Konklusionen er derfor klar: den økonomiske medvind, der har blæst over Danmark de seneste år, har bevirket, at det er mindre virksomheder, som går konkurs. Det ses på såvel omsætning som jobtab. Det ses desuden også, at de konkursramte virksomheder også over tid er blevet lidt yngre, hvilket hænger fint sammen med den mindre omsætning og beskæftigelse.

Alt dette er man dog nødt til at kigge lidt under låget på konkursstatistikken for at få øje på, da de føromtalte nulvirksomheder som nævnt har mudret vandene en smule og sendt det samlede antal konkurser op på et skyhøjt niveau. Dem er man nødt til at se bort fra.

Figur 8 herunder illustrerer denne pointe. Her ses det, at 6.164 af de i alt 8.339 konkurser var i nulvirksomheder. Det svarer til 74 procent. Disse virksomheder stod for nul procent af jobtabet, og blot 3 procent af den tabte omsætning. 282 millioner kroner ud af de i 10,5 milliarder kroner.

Omvendt ses det, at aktive virksomheder med beskæftigelse udgjorde 22 procent af det samlede antal konkurser og stod for 84 procent af omsætningstabet, mens konkurser i virksomheder uden omsætning, men med en omsætning på over en million kroner stod for 13 procent af omsætningstabet. Dem var der 330 af, hvilket svarer til 4 procent af alle konkurser, og de 330 virksomheder havde en omsætning på lidt over 1,4 milliarder kroner i 2021.