Konkursstatus i april: Største jobtab i to år

Marts bød på en voldsom stigning i konkursniveauet, hvilket ansporede spørgsmålet i eStatistiks konkursanalyse (Øget konkursniveau i marts: Er konkurserne på vej?) om, hvorvidt vi nu så konsekvensen af det igennem en lang periode kunstigt lave konkursniveau? Kunstigt på grund af hjælpepakker til erhvervslivet og udskydelse af moms- og skattebetalinger, som nu står til forfald. Meget kunne tyde på, at det var tilfældet, da konkursmåneden marts var præget af dels mange konkurser med beskæftigelse samt mange konkurser i vækstlagsvirksomheder.

Det er derfor også med en vis grad af spænding, at eStatistik har fulgt konkursniveauet i april, og nu foreligger konklusionen så. Og den er todelt. For dels var der færre konkurser samlet set end i marts og også færre konkurser i virksomheder med beskæftigelse og blandt vækstlagsvirksomheder. Men samtidig skal vi tilbage til april 2020 for at finde en konkursmåned med et større jobtab, hvor boghandleren Arnold Busck og flyselskabet Norwegian gik konkurs med på papiret store jobtab. Når vi skriver på papiret, skyldes det, at selskaberne ganske rigtigt gik konkurs, men dele af Arnolds Busck blev opkøbt og videreført, og der er stadig Norwegian fly på vingerne dagligt ind og ud af dansk luftrum. Et godt eksempel på, at jobtab ved konkurser altid skal tages med et gran salt, for ofte ses en hel eller delvis videreførelse af virksomheden under et andet CVR-nummer, hvilket konkursstatistikken ikke tager højde for. Noget som også illustreres i forhåndenværende konkursanalyse for april, da månedens største konkurs – enterprisevirksomheden Torntoft og Mortensen A/S fra Horsens, ifølge kuratoren er udsat for konkret opkøbsinteresse. Det skriver Horsens Folkeblad. Månedens andenstørste konkurs, Yding Grønt, der også har hjemme i Horsens kommune, er derimod allerede opkøbt og videreføres. Ifølge advokaten bag rekonstruktionen var der ”to gode håndfulde” af interesserede potentielle købere.

Se i øvrigt april største konkurser i Tabel 3 senere i denne analyse.

Figur 1 herunder viser, hvordan konkursniveauet har været siden januar 2019 for henholdsvis konkurser med beskæftigelse og øvrige konkurser, hvoraf størstedelen er de såkaldte nulvirksomheder.

Som det ses på grafen, så ligger antallet af konkurser med beskæftigelse på et forholdsvist stabilt niveau, men dog med en stigning de seneste måneder. Set over hele perioden er gennemsnittet 169 konkurser med beskæftigelse per måned. Markant større udsving ses der i de øvrige konkurser, men da disse mestendels er nulvirksomheder, er det uden reel betydning.

Tabel 1 viser, hvordan konkursudviklingen har været i årets første måneder i henholdsvis årene omkring finanskrisen samt de seneste fire år, herunder selvfølgelig årene med COVID19-pandemi og heraf afledte nedlukninger, hjælpepakker etc.

Konklusionen er, at corona aldrig blev en økonomisk krise på samme niveau, som finanskrisen var. Dengang var der flere konkurser i virksomheder med beskæftigelse og et markant højere jobtab til følge.

Det skal dog siges, at nævnes, at der i årets første fire måneder har været knap 8 procent flere konkurser i virksomheder med beskæftigelse end i de samme måneder i 2020 og 2021, dog stadig lidt færre end i 2019. Kigger man på jobtabet skiller såvel 2021 som 2022 sig ud med et lavere jobtab end i 2019 og 2020.

Branchefordelingen af aprils konkurser minder på måder om noget, vi har set før. Som så oftest går det hårdest ud over ’Bygge og anlæg’, der står for 500 ud i de i alt 1.393 tabte årsværk. Det svarer til 36 procent af det samlede jobtab. Det ses af Tabel 2 herunder.

Bygge- og anlægssektoren er traditionelt den helt store konkursbranche, og det kommer altså også til udtryk i denne analyse af konkurserne i april. En anden branche, der også ofte rammes hårdt af konkurser, er ’Erhvervsservice’, der i april stod for 23,7 procent af de tabte årsværk ved konkurser. Går man bag om tallene viser det sig jobtabet særligt findes inden for ’Operationel service’. Her finder man brancher som vikarbureauer, rengøring og vagttjenester.

Som lovet vender vi tilbage til de ti største konkurser i april målt på tabte årsværk. Samlet set er der gået 503 årsværk tabt i de største konkurser, hvilket svarer til 36 procent.

Top10-listen og jobtab ved konkurs er en lidt uhåndgribelig størrelse. For dels er der spørgsmålet om, hvornår man skal gøre beskæftigelsen op. Det viser sig nemlig ikke overraskende, at konkursramte virksomheder ”bløder” job i året op til konkursen, hvilket eStatistik tidligere har belyst med udgangspunkt i konkursramte virksomheder i september 2020. Her viste det sig, at antallet af job faldt med 36 procent i året op til konkursen, mens det opgjort i årsværk udgjorde en beskæftigelsesnedgang på 43 procent.

Jobtabet, der er benyttet i denne analyse, er i lighed med Danmarks Statistiks opgørelse, et gennemsnit af beskæftigelsen i månederne oktober, november og december 2021. Havde man gjort beskæftigelsen op tidligere, var jobtabet større, og omvendt havde jobtabet været mindre, havde man opgjort beskæftigelsen på tidspunktet for konkursen.

Og så ses det ofte, at konkursramte virksomheder videreføres helt eller delvist under et andet CVR-nummer, hvilket betyder, at de tabte job i mange tilfælde består. Dette er som nævnt også tilfældet med flere konkurser i april, hvor der er konkret opkøbsinteresse for månedens største konkurs, mens den andenstørste allerede er opkøbt. Om alle job består, eller om en opkøbende virksomhed vælger ikke at videreføre hele beskæftigelsen, vides selvfølgelig ikke. Men ofte ses det, at en betragtelig del af beskæftigelsen overgår til det nye selskab.