Søg:

05. oktober, 2022

Værste konkurs-september siden finanskrisen

Årets tredje kvartal sluttede med et højere konkursniveau end set længe, og vi skal tilbage til finanskrisen for at finde en september med lige så høj konkursaktivitet. Det lader til, at usikkerheder som stigende inflation og rente, svigtende energiforsyning og Ruslands krig mod Ukraine nu får konsekvenser for de danske virksomheder. Bygge- og anlægssektoren har været hårdt ramt de seneste måneder, mens industrien er gået under konkursradaren. Det blev der lavet om på i september, hvor industrien tegnede sig for den største andel af jobtabet ved konkurser.

Konkursudviklingen i september er blevet fulgt med lige dele spænding og ængstelse. Tredje kvartal er sædvanligvis roligt på konkursfronten, men rekordhøj inflation, energikrise og krig i Europa er alle så markante begivenheder, at det må have indflydelse på de danske virksomheder, hvoraf en del i forvejen allerede var pressede ovenpå COVID19-pandemien. Regningen for hjælpepakkerne, der kom i form af udskudte moms- og skattebetalinger og reelt set var et korttidslån, forfalder netop i disse måneder, hvilket har givet udslag i konkurstallet, og særligt jobtabet ved konkurser, der i årets første tre kvartaler indtil videre er knap 50 procent højere end i 2021.

 

Kombinationen af tilbagebetaling af COVID-hjælpepakker, en voldsom forhøjet energiregning og ændret forbrugeradfærd gør, at man i mange henseender kan tale om, at dansk erhvervsliv har mødt noget nær den perfekte storm, der kan have den konsekvens, at virksomheder, der for få måneder siden voksede, nu må dreje nøglen om.

 

Nu foreligger så det samlede overblik over konkurserne i september, og det vidner om et højt konkursniveau på alle parametre. Faktisk skal vi tilbage til finanskrisens begyndelse for at finde en september med flere konkurser i virksomheder med beskæftigelse og et større jobtab, og september 2022 er i alle henseender sammenlignelig med konkursniveauet i september månederne 2009 til 2011 under finanskrisen.  

 

Der var i alt 530 virksomheder, der gik konkurs i september 2022. Det overgås kun af september 2010. Heraf var 217 i virksomheder med beskæftigelse registreret. Figur 1 viser, hvordan antallet af konkurser i virksomheder med beskæftigelse har udviklet sig i perioden januar 2019 til september 2022. Det fremgår, at antallet af konkurser med beskæftigelse i september måned ligger konstant mellem 150 og 160 i de tre forudgående år. Vi skal faktisk helt tilbage til finanskrisens start i 2009 for at finde en september måned med flere konkurser med beskæftigelse end dette års september.

 

De 313 øvrige konkurser i september består mestendels af de såkaldte nulvirksomheder, som er virksomheder uden reel aktivitet.

 

 

Til sammen havde de 217 konkursramte virksomheder med beskæftigelse et jobtab opgjort i årsværk på 1.279. I forhold til september 2021 er jobtabet på omtrent samme niveau, mens der er markant flere konkurser i virksomheder med beskæftigelse i september 2022 end i fjor, hvor der var 159. Jobtabet i september 2021 er desuden på baggrund af én meget stor konkurs, mens der i dette års september ikke har været nogle konkurser i virksomheder med over 100 årsværk. Med andre ord er det høje konkursniveau meget bredere funderet i det danske erhvervsliv, hvilket ikke kan tolkes som nogen positiv tendens men derimod giver bange anelser om en større konkurskrise i horisonten.

 

Kigger vi samlet på året første tre kvartaler, så har der været 1.684 konkurser i virksomheder med beskæftigelse i 2022. I 2021 var der i samme periode 1.278, mens der i 2020 var 1.448, så sammenlignet med de seneste år, ser vi et forhøjet konkursniveau indtil videre. I 2019 var der 1.598 konkurser i virksomheder med beskæftigelse.

 

Selvom vi ser flere konkurser i virksomheder med beskæftigelse, så er der dog endnu et stykke vej til finanskrise niveau. I samme periode i 2009 og 2010 var der henholdsvis 2.112 og 2.254 konkursramte virksomheder beskæftigelse. Tabel 1 herunder viser udviklingen.

 

 

Tabellen viser også, at jobtabet i årsværk i årets første ni måneder ender på lige nøjagtigt 9.600. Det er 48 procent flere end i 2021, men omtrent samme niveau som i 2020 og 2019. Igen er det langt fra niveauet under finanskrisen, der ramte det danske erhvervsliv med mange konkurser i virksomheder med beskæftigelse, der i tillæg var væsentligt større og mere veletablerede virksomheder med flere beskæftigede.

 

Sammenfattende kan man altså konstatere, at september 2022 med 217 konkurser med beskæftigelse og et jobtab på 1.279 årsværk værste konkurs-september i mange år, og at årets første måneder ligger væsentligt lavere end niveauet under finanskrisen.

 

Konkursramte virksomheder havde jobvækst for kort tid siden

Jobtabet ved konkurser er på mange måder en uhåndgribelig størrelse at gøre op. Danmarks Statistik udregner jobtabet som et gennemsnit af beskæftigelsen målt i årsværk i kvartalet før konkursen. Men som eStatistik tidligere har belyst, er det reelle jobtab ofte endnu højere, da jobbene har en tendens til at sive fra konkurstruede virksomheder. Det ses af Figur 1 i denne konkursanalyse fra oktober 2020.

 

Endelig ses det også ofte, at konkursramte virksomheder bliver opkøbt og helt eller delvis videreført, hvorved en stor del af beskæftigelsen kun er tabt på papiret. Jobbene forsvinder ganske vist fra den konkursramte virksomhed, men til gengæld ses så en jobvækst i den opkøbende virksomhed, og det tager konkursstatistikkerne ikke højde for.

 

De 217 konkursramte virksomheder i september, der havde beskæftigelse, adskiller sig dog fra det normale billede. Det viser Figur 2 herunder. Figuren viser beskæftigelsen i disse virksomheder i perioden fra januar 2020 til juni 2022 fordelt på årsværk og lønmodtagerjob. Af figuren ses det, at virksomhederne faktisk havde jobvækst indtil for ganske få måneder siden, hvilket indikerer tidens alvorlige udfordringer for erhvervslivet.

 

 

Figur 3 viser jobtabet i årsværk i månederne januar til september for finanskriseårene 2009 og 2010 samt i de seneste fire år. Her ses det igen, at konkursmåneden september 2022 resulterede i et jobtab, der er fuldt på højde med og faktisk lige over de seneste år og ikke så langt fra finanskrisens jobtab i årets niende måned. Faktisk skal vi helt tilbage til 2011 for at finde en september med højere jobtab ved konkurser end i indeværende år.

 

Det ses også af figuren, at jobtabet i 2022 generelt er på et højere niveau end i 2021. 2022 er sammenlignelig med 2020, mens 2019 lagde hårdt fra land med et stort jobtab i januar. Som det typisk gør sig gældende i måneder med stort jobtab, så er det enkelte virksomheder der står for den største del, f.eks. Fætter BR i januar 2019 og Norwegians datterselskaber i Danmark i april 2020.

 

 

Konkurserne i september ramte industrien

I de seneste måneder har bygge- og anlægsbranchen fyldt meget i konkursstatistikkerne. Forklaringen skal blandt andet findes i, at prisen på byggematerialer er skudt vejret, hvilket har fået en del mellemstore og velrenommerede byggefirmaer til at knække nakken. Har man indgået kontrakt til en fastpris, er der ikke meget at gøre, når byggematerialerne pludselig bliver markant dyrere.

 

Nu står byggebranchen så overfor en ny situation. Inflation, højere energipriser og en forbrugeradfærdsindikator, der er banket helt i bund, varsler om en svindende bygge- og istandsættelseslyst hos danskerne, hvilket kan komme til at give udslag i konkursstatistikkerne i de kommende måneder.

 

Industrien har derimod været i en lang periode gået under radaren, men det blev der lavet lidt om på i september, hvor der var 21 konkurser i industrivirksomheder med beskæftigelse, der tilsammen medførte et jobtab på 293 årsværk. Det svarer til 23 procent af det samlede jobtab.

 

Mange af industriens virksomheder er i SMV-størrelsen og har en ikke-ubetydelig del af deres omsætning på eksportmarkederne i nærområdet til Danmark. Lande, der i lighed med Danmark er præget af usikkerhed i disse tider på grund af den voksende inflation, tvivlsspørgsmål om energiforsyning med eksploderende priser til følge samt selvfølgelig krigen i Ukraine. Tysklands industri er eksempelvis i udpræget grad afhængig af russisk gas, hvilket kan få konsekvenser for danske virksomheder, da Tyskland uden sammenligning er SMV’ernes største eksportmarked. Om det er det, vi ser i konkursudviklingen for september, viser statistikkerne ikke eksplicit, men det er sandsynligt, at det er en medvirkende faktor.

 

Det skal dog nævnes, at syv af konkurserne indenfor industrien udgøres af bagerier, der rent registreringsteknisk hører under branchen ’Industri’, men som de fleste nok forbinder med detailhandelen. Detailhandelen er da også hårdt ramt i september.

 

Det betyder dog ikke, at ’Bygge og anlæg’ gik fri i september. Her var der 41 konkurser med beskæftigelse og et jobtab på 249 årsværk. Hele branchefordelingen af månedens konkurser ses i Tabel 2.  

 

 

 

Tabel 3 viser de ti største konkurser i september målt på jobtab opgjort i årsværk. Her ses det, at der var fire virksomheder fra industrien, blandt andet de to største konkurser.

 

Der er ligeledes to virksomheder fra ’Bygge og anlæg’, hvilket må siges at være noget af en forbedring fra august, hvor ’Bygge og anlæg’ tegnede sig for ni af månedens ti største konkurser.

 

Som tidligere nævnt ses det ofte, at konkursramte virksomheder videreføres helt eller delvis og således også i september. Blandt andet kan det nævnes, at månedens andenstørste konkurs, Salling Plast, er blevet købt af to nystiftede selskaber (ejet af den tidligere ejer), hvilket har betydet, at produktionen ikke har været stoppet, og medarbejderne har kunnet ånde lettet op. Der står blot et andet CVR-nummer på lønseddel fremover.

 

Det konkursramte bageri i Ikast er ligeledes blevet opkøbt, hvorfor man kan formode, at en del af ansatte fortsætter.  

 

 

Konkursåret 2022 blev det værste siden 2010

04. januar, 2023

Konkursåret 2022 blev det værste siden 2010

Kulsort konkursnovember

05. december, 2022

Kulsort konkursnovember

Status på dansk iværksætteri 2022

28. november, 2022

Status på dansk iværksætteri 2022

Oktober blev en blodrød konkursmåned

03. november, 2022

Oktober blev en blodrød konkursmåned