Erhvervsmæssige ressourceområder og kompetenceklynger har i de senere år været centrale begreber i den danske erhvervspolitik ikke mindst i de nye regioner og kommuner. På nationalt plan kortlagde Erhvervsministeriet allerede i 1993 de danske ressourceområder, hvor otte internt sammenhængende klynger af brancher blev identificeret. I løbet af 1998 og 1999 blev der gennemført en omfattende revision af de oprindelige ressourceområder.
Klik for at finde alle virksomheder indenfor hvert ressourceområde.
I efteråret 2010 gennemførte Danmarks Statistik en ny revision af ressourceområdestatistikken, hvor der blev udarbejdet en branchenøgle mellem den tidligere DB03 og den nye DB07 brancheinddeling. Læs mere om ressourceområdestatistikken her.
eStatistik har opdateret både firma, iværksætter- og beskæftigelsesstatistikker med udgangspunkt i den nye inddeling. Du kan dermed eksempelvis få adgang til særlige kompetenceklynger i alle landets kommuner i perioden 2008-2021.
Opdelingen i ressourceområder erstatter den traditionelle inddeling af erhvervslivet i sektorer og brancher. Den traditionelle inddeling opfanger ikke altid den indbyrdes sammenhæng mellem forskellige typer af brancher, fx mellem producenter af byggematerialer og selve byggeriet. Inddelingen i ressourceområder søger at løse problemet ved at samle de brancher, der medvirker til, at en gruppe produkter med fælles karakteristika når frem til slutbrugeren. Et ressourceområde omfatter således hele værdikæden fra primærproducent over forarbejdning til salg.
Et ressourceområde består derfor ifølge Danmarks Statistiks definition i princippet af fire delområder (eksemplerne i parentes er fra ressourceområdet Fødevarer):
Figur 2: Værdikæden for ressourceområder.
Du kan læse en detaljeret gennemgang af alle de danske ressourceområder, deres individuelle værdikæde samt udviklingen i antallet af virksomheder inden for ressourceområdet her.